adventskrans anno 2020
Livsstil

Julemåneden er startet pragtfuldt!

Julemåneden er startet pragtfuldt! Det bliver lige et hurtigt indlæg herfra i dag, fordi jeg ikke har skrevet i over en måned og næsten heller har været ikke på de andre SoMe platforme, jeg normalt befinder mig på.

Men her i vores familie sker der jo noget hele tiden, som I ved og ved I hvad:

VI HAR FÅET TO NYE BØRNEBØRN!

Den lille Mila, som er lillesøster til Lily, som fyldte 3 år i sidste uge. Mila ligner Lily på en prik, så det bliver sjovt at se, om det fortsætter, for så bliver hun en smuk pige. Mila kom til verden for små 3 uger siden.

I torsdags kom så Vincent til verden. Vincent er min Yngste datters nyfødte babydreng og han har nu gjort Leonora til storesøster. Leonora fyldte 3 år i går, så den kvikke læser kan nok regne ud at vi på 3 uger har 4 børnefødselsdage fremadrettet!

Er det ikke bare sjovt, at vi fik to små piger for 3 år siden og præcist 3 år senere kommer der nu igen to små, alle indenfor de samme 3 uger.

Jøsses, det skal nok blive skørt at navigere rundt i, men vi glæder os så meget til masser af boller og varm kakao og kagemænd og -koner i november og december måneder.

Så ud af 6 børnebørn er der nu 4 piger og 2 drenge. Jeg elsker de små, fantastiske babyer, tumlinger, førskolebørn og skolebørn og glæder mig til at følge med i deres opvækst og at være en del af deres og deres forældres liv. Jeg er meget taknemmelig!

Rene er frisk igen

Rene er frisk igen efter Legionella’en næsten fik ham og vi er begge utroligt taknemmelige for Randers Intensiv, som jo reelt var dem, der fandt fejlen;-) Af hjertet tak…

For dem som ikke helt er med på, hvad jeg skriver om, kan I læse eller genlæse forløbet lige her.

Han har allerede savet, kløvet og stablet 12 rummeter bøgetræ siden sygdommen og han er i fuld sving med sine daglige gåture på 10 km+. Han er for vild. Jeg tager en tur med støvsugeren i stedet for og går desværre kun med engang imellem, da jeg ofte har ret ondt i lænd, hofter og ben efter min brækkede ryg.

Jeg har været drænet

Det er også som om den dumme ryg er begyndt at drille mere her i efteråret og som om min daglige træning, ikke længere kan holde smerterne væk. Har faktisk svært ved at sidde ved mit skrivebord mere end 20 minutter ad gangen og har det bedst liggende. Ret ØV – især når man er sådan en som mig, der hader at ligge ned, medmindre jeg sover!

Jeg har derfor også været drænet. Drænet for energi og lidt ked af ikke at være på toppen. Taget meget smertetillende i den periode. Men mest af alt har jeg været fyldt op af Corona og Mink-skandale og hvad der følger med i kølvandet. Jeg gider ikke mere. Gider ikke, at det skal fylde så meget i mit liv. I vores allesammens liv. Derfor har jeg et indlæg i støbeskeen, som netop handler om denne her vanvittige Corona tid. Det udkommer snart!

Nu er det snart jul

Så derfor er adventskransen kommet på bordet. I år har jeg selv konstrueret en. Jeg plejer at købe en færdig hos Haveoasen, men i år havde jeg en idé, som nu er ført ud i livet og egentlig ganske fint, hvis jeg selv skal sige det. Se foto øverst i indlægget og lige herunder.

Adventskransen består af et antikt træfad købt hos Haveoasen, som bare har så mange fine ting. Jeg har faktik tidligere skrevet om det store havecenter lige her. På fadet har jeg stillet 4 flotte bloklys og rundt om, er der lagt forskellige kogler og hvide/sølvdimser som kontrast. Rustik og lige præcist, som jeg havde tænkt mig den. Perfekt her til Sandgaarden.

Nå, men følg med her på kanlen, for der er mange sjove, finurlige, alvorlige og vel mente indlæg på vej!

nååårhhh
nååårhhh
Vincent
Vincent
lille Mila og Lily
lille Mila og Lily
Leonora 3 år
Leonora 3 år
Lilly - 3 år
Lilly – 3 år

Må din aften blive awesome!

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til fire + to, hundemor til Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

2 Comments

Glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.