Foretagsomme kvinder – fire generationer kvinder i lige linje

Fire generationer kvinder i lige linje er sikkert ikke så sjældent. Men så alligevel. For få år siden var vi faktisk 5 generationer af kvinder i familien. I lige linje. På min mors side. Det synes jeg altså, var ret cool.

Min mormor blev 97 år

Min mormor, som nåede at leve i 97 år og blive tip-oldemor, gik bort i 2014. Men hun nåede heldigvis at opleve sine to tipoldebørn (mine første børnebørn) blive født, inden hun lukkede sine øjne for altid. Jeg var ret tæt med min mormor, mens hun levede (trods at der var 235 km imellem os). Vi kunne tale i telefon meget længe og hun delte sine tanker om mange (også tunge) emner med mig.

Hun har altid været mit idol. Jeg har altid syntes, at hun var virkelig sej. Gjort af noget stærkt, som jeg håber, at jeg har arvet noget af. Det tror jeg, at jeg har, for jeg tager sgu heller ikke livet alt for alvorligt, sådan på den der bekymrede måde, I ved;-)

Jeg savner min mormor til lige at smide en frisk bemærkning eller tør kommentar, når nogen i familien kommer for langt ud i en eller anden samtale. Det var grineren dengang hun f.eks. sagde: “Hvis og hvis – min røv var spids…” eller hvis nogen vaklede omkring en eller anden beslutning og var bekymret for om det kunne gå galt: ” Ja, men hvis du ikke gør noget, kan du jo også være uheldig at brække en finger i rø…” – underforstået, at det også kan gå galt, selvom man sidder på sine hænder (Griner højt!).

Hun var også super effektiv i det firma hun og min morfar havde sammen, da jeg var barn. Altid klar til at svare telefonen og dirigere med både fragtmænd og min morfar. Stærk og sej kvinde!

Fire generationer kvinder i lige linje

Nu er vi så kun 4 generationer kvinder i familien, for en tid. Tænk, hvis Izabell når at blive så voksen, at hun får børn, mens min mor lever, så bliver hun også tip-oldemor. Alligvel vildt at tænke på, da Izabell kun er 9 år nu. Men om 16 år, når min mor er 96 og Izabell 25, sååå…Uha, det er skørt at tænke på.

Jeg er dybt taknemmelig for min familie og at vi er så mange piger, er jo fantastisk. Jeg tænker bare alligevel, at det jo ikke må være nogen søndagstur for mændene i vores liv – hele tiden;-)

To drenge og fire piger

I skrivende stund er vi jo blevet beriget med to små, nye familiemedlemmer, en pige og en dreng, Mila og Vincent. Som jeg tidligere har fortalt er de lillesøster og -bror til Lily og Leonora. Nu er her så endelig i alt, to drenge i familien, så de har da i hvert tilfælde hinanden at støtte sig til, hvis pigerne bliver for dominerende;-)

Når jeg skriver foretagsomme kvinder, så skal det forstås på flere måder. Vi er nemlig foretagsomme på flere niveauer.

I dagligdagen er vi aktive og sidder sjældent ned. Vi har altid gang i et eller flere projekter og har altid nye ting i støbeskeen. Af gode grunde husker jeg ikke så meget, fra da jeg selv var barn, men min mor har da fortalt, at jeg var tidlig til at gå og tale og førte lange indviklede samtaler med de voksne, længe før andre børn på min egen alder.

Sådan er Leonora og Izabell også. De er meget talende og argumenterende. Pissegode til at få sagen vendt til deres egen fordel. De helmer simpelthen ikke, før de har fået én overbevist om, at de faktisk har fået en god idé.

Turboagtig med højt drive.

Med vores høje energi niveau kommer vi ofte til at se lidt turboagtige ud og andre spørger mig tit, om ikke jeg lige trænger til at sidde lige så stille og lave ingenting. Nej for pokker, det er jo spild af tid.

Sådan noget med at se TV for mit vedkommende, foregår altid med strikketøjet i hænderne, for jeg skulle jo nødig spilde tiden, ikke? Jeg er typen som strikke SAMTIDIG med, at jeg laver mad og jeg kan altid liiiiige nå, at klippe dele til en thehætte eller tegne et mønster op, mens maden bliver færdig. Jeg har virkeligt et stort drive, som jeg forsøger at udnytte bedst muligt.

Jeg udsætter f.eks. heller aldrig noget, som jeg har planlagt at skulle gøre en bestemt dag. Altså, hvis jeg har planlagt det, så gør jeg det, selvom jeg måske føler mig lidt brugt eller har lyst til at lave noget andet. For nu er det jo planlagt og så skal det gøres.

Hvorfor udsætte noget til i morgen, som kan gøres i dag?

Jeg forstår simpelthen ikke folk, som har en plan og når det så kommer til stykket, gider de alligevel køre efter planen…Jeg ville få det så dårligt med mig selv og føle mig doven, hvis jeg ‘opgav’ noget, som jeg først havde planlagt. Men der kan da selvfølgelig komme ting i vejen, som gør at jeg er nødt til at ændre planer.

Selvfølgelig kan jeg også gå tør for strøm. Det sker indimellem og så snupper jeg en lur eller sætter mig med strikketøjet midt på dagen. Det tager som regel kun 1,5 til 2 timer, så er jeg klar igen og drøner videre derud af.

Jeg sover godt om natten. Mellem 8 og 9 timer hver nat og der skal et jordskælv til at vække mig. Men det er vel meget naturligt, når jeg har så meget fart på om dagen.

Jeg har faktisk gennem de sidste par år ‘øvet’ mig i at slappe mere af, altså, kun have få ting planlagt ad gangen og så mere tage tingene sådan, som de lige kommer. Men det er svært. Jeg synes dog, at jeg er blevet meget bedre til at tage pauser og også nyde dem. Men generelt er eg nok et ret pligtopfyldende menneske og den grund-egenskab kan der nok ikke pilles ret meget ved, når det kommer til stykket.

Stakkels Rene, han må sgu da ind imellem føle, at han er ramt af en tornado:-)

Jo, den slags energi har vi kvinder i min familie – de fleste af os i hvert tilfælde. Kender du nogle foretagsomme kvinder?