TA-DAAAAAA!!! og ferien går til……GARDASØEN!!!! 

Hvem skulle nu have troet det? Garda-søen af alle steder i verden:-) For mig har det altid været det sted, som min mor fløj ned til, da hun var helt ung og 21 år gammel sammen med en veninde og slængede sig i solen og nød livet og derfor har jeg faktisk kun tænkt på stedet sådan lidt ligesom jeg har tænkt om Mallorca i mange år (selv efter jeg har været der utallige gange siden med mine børn, kan jeg ikke slippe ‘grisefest-billederne’). Når jeg så billeder fra Gardasøen for mit indre blik, lå de unge piger i badedragter med spidse briller og ditto sko dengang i midten af 50’erne eller de sad under markiser med bølgekanter ved en campingvogn, sådan en lidt forvokset en af slagsen, og om aftenen havde man trøjer på med tin knapper! Hvor pokker har jeg fået de billeder fra?

Nå, men, vi flyver altså derned lige om en 10 dages tid og så skal jeg for allerførste gang opleve det hele ved selvsyn og jeg glæder mig helt vildt, for nu har jeg nemlig googlet og set billeder derfra og nu kan jeg da knapt vente, for nøj, hvor ser der skønt og smukt ud. 

Vi skal bo på Hotel Casa Mia i Lazise – tæt ved en stor campingplads, hvor vores skønne venner (dem som for nyligt besøgte os i Malaga) har boet hver sommer i mange år og hvor deres båd ligger i vandkanten. Vi skal sole og bade og sejle og dase og spise dejligt mad (IGEN!) og drikke skønne italienske vine (IGEN!) – ufff, det bliver lækkert og hvor skal vi hygge:-)

Mon man kan shoppe???!!! Det ser jo lidt landligt ud på billederne………men smukt og det minder mig en lille bitte smule om vores strand i Torre del Mar med de blåstribede  overtræk på jollerne, smadderfint.

Jeg Instagrammer selvfølgelig dernede fra så meget jeg kan og håber at få tid til et blogindlæg eller to i ugens løb, så stay tuned!!

Ferie i det sydspanske?? Malaga området? Vores hus udlejes!!!

Vores lækre hus med den helt unikke udsigt udlejer vi hen over sommeren 2017 i nogle perioder, da vi jo som I alle ved, også har vores smukke skib “Susie” og hende kan vi jo ikke svigte, vel:-)?

Selvom vi har glædet os helt vildt til at få huset, så havde vi jo allerede mange planer for denne her kommende sommer og derfor har vi besluttet at udleje huset indtil vi selv har tid til at være der i længere perioder…

Hvis I har fulgt lidt med herinde har I måske allerede læst nogle af mine indlæg, som f.eks. dette, eller dette, eller måske dette fra vores ture ned til Bjerget og området, hvor huset alt ligger. Det er et fantastisk stille og roligt område uden ret meget turisme og hvor man stadig kan opleve smukke, smukke, hvide byer i bjergene og de lange strandpromenader og masser af hyggelige restauranter og ikke mindst det vidunderlige vejr:-)

Det er supernemt at komme dertil – book en flybillet til Malaga, book en bil til afhentning i Malaga Airport og kør østpå i cirka 25 minutter, så rammer I Torre del Mar og Algarrobo og så er det lige 10 minutters kørsel op på Bjerget og bingo – F E R I E!!

Skriv til mig på tinanymann13@gmail.com, hvis det er noget 😉

Ledige uger: 17-25 og 30-31 🙂

[instagram-feed

R O A D T R I P til COIN og MIJAS – part two! Meget om Mijas og knapt så meget om rugbrød med flæskesteg, det er hvad jeg byder på i dag:-)

For de som ikke har læst ‘part et’, så kan det stadig nås længere nede på bloggen eller under ‘Rejser’ i arkivet;-)

For lige at få det helt på plads, så er Mijas pueblo ( der er nemlig både en Costa og en Pueblo her, præcis ligesom med Algarrobo, hvor vi bor) en typisk andalusisk “hvid by” (ligesom Frigiliana, min yndlingsby:-))og det er lykkedes byen at bibeholde sin sin gamle charme og traditioner. Centrum er en labyrint af smalle brostens gader flankeret med hvid vaskede andalusiske huse. Byens helt fantastiske beliggenhed på en bjergside betyder at udsigten ud over kystlinjen er noget nær det mest vidunderlige og spectakulære man kan se.

Vi kørte som skrevet til Mijas efter hus fremvisningerne for at spise frokost og summe over, hvad vi havde set af lækre huse. Rene har jo haft flere boliger hernede tidligere i livet,  han er ret så velbevandret i historien og i at finde rundt på Solkysten og det er da skønt, eftersom mine rejse erfaringer (før jeg mødte Rene) i Spanien begrænser sig til en tur til Formel 1 i Barcelona for et par år siden…

Som det første mødte vi de fine æsler, som stod og ventede på kunder på Æsel-parkeringspladsen…Whatttt??? Sådan en plads havde jeg aldrig set eller hørt om før – og så havde de dælme en slags nummerplade i panden. Jeg fik ondt af de stakkels dyr, men det skal jeg nok ikke have, for de har helt sikkert et udmærket liv alligevel og på trods af ‘nummerplade’…

Derfra gik vi hen til det lille kapel “Virgen de la Peña, som lægger navn til et torv. ”Klippejomfruen” lyder den danske oversættelse, for Mijas’ skytshelgeninde bor i en minikirke hugget ind i den rå klippe. Som enhver andalusisk landsby med respekt for sig selv har Mijas en legende, der går tilbage til maurernes tid. De kristne erobrede Mijas tilbage i 1487, og i det følgende århundrede åbenbarede Jomfru María sig for to små hyrder for at blive udfriet af sit fangenskab inde i klippen. Der fandt de voksne hende ganske rigtigt liggende efter en hård dags arbejde med hakken. Sjov historie, som også er lidt uhyggelig og især, når man har været inde i ‘Klippekirken’…

I de samme åringer nedrev man den forfaldne moske på byens højeste punkt, hvor den store sognekirke Inmaculada Concepción skød op. I kirketårnet byggestil genkender man dog stadig den gamle minaret. Bag ved kirken er der en hele året rundt et kønt åndehul med blomster om vinteren og sommerskygge under de høje træer, og fra bymurens sidste rester er her en af kystens flotteste udsigter. I forgrunden ligger Fuengirola, og hen over Middelhavet rækker blikket helt til Gibraltar og Marokko på de klare dage, hvor en usynlig hånd trækker disens tæppe over vandet bort.

Dagen sluttedet med et besøg hos den danske slagter i Fuengirola på vejen hjem og vi købte friskbagt rugbrød og flæskesteg i skiver og ægte dansk rullepølse og S Å var der eller fest da vi kom hjem;-)

For E T år siden! Forberedte vi afrejsen til Vietnam for at være med til et meget anderledes bryllup – og nu er det at jeg overhovedet ikke fatter hvor tiden er blevet af??!! For præcist et år siden bestilte vi flybilletter til Vietnam, hvor vi skulle være i knapt en måned. Vi skulle til B R Y L L U P!! Et ægte vietnamesisk bryllup – med deltagelse af både vietnamesere og dansker, da Bruden og Gommen var henholdsvis fra Vietnam og Danmark. Her i indlægget linker jeg til flere af indlægene fra dengang, så I lige kan bliv opdateret på alle vores skønne oplevelser fra turen:-)

Det blev en aldeles ufoglemmelig rejse, hvor vi fik oplevet ikke kun bryllup, men også en del af det smukke, smukke land med de søde og rare og åbne mennesker, som befolkningen i Vietnam er. Vi var første halvdel af turen i området ved Hoi Ann og jeg faldt pladask for den fine, romantiske og historiske by, som minder mig om Skagen🙂 Derefter var vi resten af tiden i Hue, hvor alle bryllupperne blev fejret og det var virkeligt fantastisk og afslappende, selvom vi skulle til bryllup 3-4 gange og i stiveste puds hver gang.

I Hue boede vi på det mest vidunderlige hotel, Ana Mandara, hvor Rene havde lejet en bungalow med anneks til tjenestefolkene…..Fedt (selv om vi ikke havde tjenestefolk;-))!! Mellem festerne slappede vi af med forkælelse og gåture og dejligt mad i fantastiske omgivelser – vi følte os meget priviligerede:-)

Det var en rejse vi A L D R I G glemmer og som vi ofte taler om og drømmer os tilbage til…

R O A D T R I P til C O I N og M I J A S – part one! Joooo, altså, der er jo dette her hus-projekt, som vi snart skal tage beslutning omkring. Vi er jo ret så glade for at være hernede i varmen i Sunny Spain og vi er for så vidt rigtigt godt tilfredse med det her hus på Bjerget, om vi langtidslejer, M E N vi kunne også godt tænke og lidt mere plads, egen pool, tættere til flere indkøbsmuligheder og mere liv i gaden, sådan med flere restauranter at vælge imellem og flere steder at gå ture og så videre;-)

Derfor bookede vi et møde med fremvisning af et par huse hos en lokal mægler i Alhaurin, som ligger mellem Mijas og Coin. Det er to V I R K E L I G T überlækre huse og vi var helt på røven over dem, da fremvisningerne var slut. Men især det ene har sat sig nogle dybe spor hos os, hvilket Rene allerede om morgenen havde forudsagt. Vi har ellers været afklaret omkring at vi gerne vil købe huset her, som har den her fantastiske udsigt (som man ikke kan få i Coin, der ligger bag bjergene), men efter at have set det her vilde hus er vi kommet i tvivl om hvad vi skal.

Huset vi er forelskede i ligger perfekt og kun 20 minutter fra lufthavnen, stranden og livet ved vandet, men det samme kan jo siges om huset hvor vi allerede ‘bor’. Hmm, huset vi er forelkede i er intet mindre end P E R F E K T og totalt i orden. Der skal ikke males eller flyttes vægge eller fixes fugt eller skiftes hårde hvidevarer eller noget som helst. Det hus fremstår som sprit nyt og kort sagt pisseflot! Men hov, der sad fornuften da lige bag øret og hviskede:” Jamen, er det nu fornuftigt at flytte til et sted, hvor I ikke kender nogen? Er prisen rigtig? Kan I undvære havudsigten?” PFUIIII!!

Bum, bum, bum…what to do now??? Vi tænker så det knager, vi føler efter i maven og vi opremser for og imod et ene og det andet…Gad vide hvor vi ender? 

Efter hus kiggeriet var vi helt fyldt op med indtryk og sultne, så vi kørte til Mijas, hvor jeg aldrig har været før og så fik jeg ellers en guidet tur af min dejlige kæreste, så følg med i næste afsnit!

Hjemrejsedag – U H H H, vi vil ikke hjem!!! Men nu er billetterne jo købt, så der er ingen vej udenom. Heldigvis vender vi snart næsen herned igen, så det går jo nok med et par uger i det midt jyske, mon ikke? Vi har vinket farvel til huset og Bjerget og Promenaden og de smukke aftener – og Skibhunden (som nu næsten er blevet til en ‘Bjerg ged’) er hoppet i sin rygsæk og så er vi på vej til lufthavnen om ganske få øjeblikke.

Vi er på vej hele dagen i dag for vi har en mellemlanding i Paris, så jeg har forberedt et lille indlæg, som kommer lidt senere i dag og som handler om vores road-trip forleden til bl.a. Mijas og Coin, hvor vi havde en hemmelig dagsorden…Glæd jer til at læse med!!

Dejlig søndag til jer alle – nu venter I S K O L D E Danmark:-)

– og så blev det R I G T I G T varmt!! Efter at vi i nogle uger har haft sådan jævn, almindelig spansk vintervejr med 16-22 grader om dagem og kølige nætter, fik vi pudselig 25-28 grader og lune nætter igen!!! Så efter arbejde blev der pakket bil til tur og vi tog lige den lange på 12 kilometer, med vores sædvanlige stop på BEREBERE, dog denne dag også med et lille ekstra pit-stop indlagt sådan efter 30% af turen, da vi gik lidt sukker kolde og blev tørstige, så vi nuppede en cola og et stykke brød, inden vi gik videre…

Her er så skønt lige nu med roser og alle mulige andre smukke blomster i fuldt flor og masser af mennesker på alle cafeer og på promenaden, da det jo er ferietid – også for spanierne. Vi har tiltusket os en en ny stamplads ude på BEREBERE, nemlig på en kæmpe-dobbelt-drømmeseng med et fint lille flytbart bord og hvor Bobo kan hoppe  rundt (uden at blive ædt af kæmpehunde), mens vi drikker kaffen og nyder solen. Og så mødte vi lige sådan en totalt modig fyr i en flyvende paraply på vej hjem igen!!!! – eller hvad det nu hedder, men modig er han i hvert tilfælde og helt utroligt H O T er sporten her på Solkysten!!

Endnu en helt gennem pragtfuld, fantastisk og vidunderlig varm og hyggelig dag under Spaniens sol sammen med min allerdejligste kæreste:-)

På søndags tur i modsat retning…altså virkelig i den modsatte retning af hvor vi plejer at gå på Promenaden. Vi fik jo ikke gået vores tur i går, fordi vi skulle til lørdags arrangement på havnen og det udviklede sig så til en fest og vi har ikke følt os S Å godt underholdt meget længe:-). Så vi havde næsten abstinenser, da morgenmaden var spist, altså fordi vi trængte til at komme ud og røre benene. Der blev hurtigt dømt gå tur og i dag mod øst og mod Lagos i stedet for mod berebere…

Turen er på præcis 8 km, hverken mere eller mindre og den tog os 1 time og 40 minutter i effektiv gå-tid. Så holdt vi pause i en time i Lagos, hvor vi fik lidt koldt at drikke inden turen hjemad. Vi har ikke gået ture siden september 2015, hvor min yngste datter var med. Der var hyggeligt at gense den lille by – og der var da lige sket det siden sidst, at den ene strandcafé var væk!! I stedet stod der ny et toilet skur – men det er måske også bedre;-)

Det er stadig lidt juleferie for de lokale hernede så der var en del mennesker på caféen og meget trafik på gaden med både biler, motorcykler og heste! Der er sgu noget særligt over en solskinsdag i januar (22 grader) i Andalusien med iskoldt cola i glasset og hurtige bilister og så pludselig kommer to ryttere til hest – uden hjelm, uden udstyr overhovedet og styrer hestene næsten kun med benene og en enkelt hånd på tøjlerne – kæft hvor kan de håndtere en hest! De havde lige været hos bageren efter brød til frokosten;-)

På turen hjem fik jeg taget en masse fine fotos, bl.a. af ham den skønne gut som sidder i døren til sit hus og holder siesta – måske årets foto 2017!!

Her er plads til alle i Sunny Spain…HA HA HA HA HA HA – og vi havde en kanon sjov eftermiddag går!

Spm den opmærksomme læser nok har bemærket, holder vi af at køre ned til havnen (sådan 10 minutters kørsel fra huset her på Bjerget) om lørdagen og lytte til musik på El Camarote og spise en dejlig frokost, som kan være paella eller noget fiks tilberedt på den her rigtigt autentiske andalusiske måde. Fisken bliver dyppet i mel og stegt i olie eller dyppet frituren;-) Derefter sidder man så og spiser den med fingrene mens man forsøger at udgå at spise A L T for mange fiskeben. René er ikke den helt store fiskespiser, så han holder sig til nogle lidt mere let tilgængelige fiskeretter, mens jeg da som 1/2 Skagbo, selvfølgelig altid skal udfordre mig selv med sådan en fiske-bandit med 1000 ben i og hver gang ender med at fortryde det:-)

Nå, nok om maden – det er jo musikken jeg vil frem til…Altså, der er forkellige bands hver lørdag på El Camarote og de er alle spanske, som synger på engelsk (eller noget som ligner;-)) og som ofte er kopibands. De plejer at være okay og det er altid bare smadderhyggeligt. Musikken stopper sådan ved 16-tiden og så smutter vi hjem til Bobo og aftenhygge derhjemme. M E N i går gik det lidt anderledes end det plejer…..

F O R D I! Da vi gik fra restauranten kunne vi høre at der lidt længere henne ad vejen også var musik og som de festaber vi nogle gange er, så trak lyden os i retning af stranden og en lille, ussel strandbar, som vi aldrig har besøgt før. Vi går forbi den hver dag, på vore lange travtur hen ad Promenaden, men har aldrig været derinde, for der ser ærligt talt lidt sølle ud derinde….I går var der så stopfyldt med mennesker og de sad helt udenfor i sandet og lyttede til et band af en art, som sjovt nok var tyskere og som spillede alle mulige kendte lidt ældre numre fra da vi var unge;-)

Vi satte os ved et af bordene og begyndte at kigge lidt rundt for at nyde den sjove stemning der var. Alle var i højt humør (læs: små snaldrede)og klappede og sang med og bag os dansede nogle damer rundt sammen i sandet…Hold da op, de havde en fest og vi kunne ikke lade være med at grine og havde selv en fest med at glo på de andre!! Så blev klokken 16.30 og musikken stoppede, M E N kun for et par minutter, for pludselig gik det løs med kæmpe højttalere og en lille tyk, skaldet, halvgammel mand som sprang rundt bag sit mixer bord og lavede sjov og spas og underholdt med hatte, parykker og alt muligt gøgl. Kæft, hvor var det sjovt! Og det aller sjoveste var da, at de der dansende damer de spang op på ‘scenen’ og dansede videre med alle, som gad at være med og sådan gik det for sig i over en time.

Vi to luksus-mennesker følte os S Å godt underholdt, dog uden selv at kaste os ind i dansen, meeeen et enkelt foto eller to blev der da snappet også sammen med den festluge DJ:-)

Og så var det ellers hjemad til “Sport 2016” i fjerneren – hygge på højt plan efter en pisse-sjov eftermiddag:-)

Simple living eller ej…og mere shopping. Det er så H O T i tiden, at vi skal leve enkelt, at vi ikke skal samle ting og sager sammen, som vi ikke har brug for når så mange har så lidt, at vi skal lære at leve mere nøjsomt og sætte pris på de menneskelige værdier i stedet for de materielle….Godt så, det er da også helt rigtigt, at vi helt sikkert samler alt for meget til huse, som vi slet ikke har brug for og at vi omgiver os med ting og sager, som vi slet ikke værdsætter i hverdagen, men som vi kun har anskaffet, bare fordi vi kunne!!

Her er det så, at jeg bryder sammen og tilstår, at den her ‘samlermani’ lider jeg også lidt af og den giver sig især udslag i at jeg A L T I D pakker A L T for meget ned i min kuffert når vi rejser.

I ved – 4 bikinier, tre par klip-klappere, 4 par stiletter, to par gå-sko, tre par jeans og skindbukser (hvad fanden skal man med jeans og skindbukser, når der er 25 grader?), en pelsfrakke, to tykke striksweatre og jeg kunne blive ved. For at det så ikke skal være helt løgn, så køber jeg rigtigt meget (rettelse: V I køber rigtigt meget tøj og fodtøj) når vi er på rejse eller i Spanien, for vi er begge nogle suckere for lækkerier og har ret svært ved at gå forbi en butik, som kalder på os på den der lokkende måde;-) 

Og alt det her skal jo med hjem!!! Halloooooo, det skal med hjem! Okay, det kommer så bag på mig H V E R eneste gang og det ender altid med, at jeg må ud og købe en ekstra kuffert og betale 800 gode danske kroner for at få den med flyvet hjem!! WTF!! Hvornår lærer jeg at rejse K U N med min toilettaske og et par rene trusser, når jeg jo godt ved, at jeg køber rigeligt ind på destinationen????? Måske lærer jeg det aldrig, for det er selvfølgelig også set denne her gang – tonsvis af lækre sager, som absolut I K K E kan være i min kuffert, men nærmere kræver 2 1/2 kuffert….What to do?????

Godt nok er der stadig 8 dage til vi skal flyve hjem, men hvad hjælper det, når mit skab bugner af en masse, som ikke kan komme med mig hjem….Vi er bare nødt til at få det meste af det med hjem, når vi rejser her fra Bjerget for en stund (en lille stund), for det er jo snart forår i Danmark – håber vi – og så skal vi jo nok bruge noget af alt det sommertøj vi har hernede. Denne her kæmpe udfordring er blot en af problemstillingerne ved ikke at have sit H E L T eget hus, hvor man kan lade tøj og ting blive til man kommer igen:-) Kald det bare et luksus-problem, men et problem er det sgu!!!;-)

Og så tilbage til Simple Living……;-)

M E G E T spændende frokost i dag og en lækker fyr under en palme! Det var hvad jeg oplevede i dag på vores 12 kilometers gåtur:-)

Der skete det, at vi kørte ned fra Bjerget og parkerede, som vi plejer og vandrede så ellers derud af…Undervejs besluttede vi så, at spise froost dernede i stedet frorat lave mad derhjemme. Nu er det jo faktisk sådan at jeg meget gerne laver mad selv og jeg ved godt at det her på bloggen let kan komme til at se ud som om jeg A L D R I G laver mad og vi spiser ude hele tiden (vi spiser M E G E T ude), men rent faktisk spiser vi hjemme de fleste dage om ugen!

Nå, men, hvor skulle vi så spise??? Bum, bum bum…nu er der jo ikke 1000 steder at vælge imellem og standarden er nogenlunde ens, lige på nær et par steder og et af de steder er hos de skønne mennesker hos Padre Pio, hvor vi altid får en velkomst som er konger værdig. I dag var ingen undtagelse. Og så tilmed på Hellig Tre kongers dag. Der var stop fuldt af mennesker på alle restauranter, så da vi kunne få  og bord hos vores ‘venner’, blev vi rigtigt glade. Vi fik os bænket og fik bestilt drikkevarer og ventede spændt, M E N  S Å !! B R Ø L!og RÅB! og LARM! og SKRAMLEN med stole….ved bordet lige ved siden af vores (vi sad begge med snuden i vores telefoner og tjekkede mails, Instagram og så videre)…. og vi fik et C H O K da balladen begyndte og vi sprang op fra vores stole!!!

Det var simpelthen S Å trist for en af de andre gæster havde fået et epileptisk anfald og faldt ned på gulvet og krampede og frådende og uha….Men heldigvis var hans kone der også og hun kendte jo til det hele O G en af de andre gæster må have været læge, for han sprang til, meget professionelt, og sørgede for at der kom vand og ro på situationen og den stakkels mand fik den hjælp han havde brug for i situationen. Det værste var næsten de tre børn, som parret havde med, for de stod helt stille og forlegne ved bordet og krøb helt sammen i skam:-( Måske er det mere skamfuldt hernede at ens far lider af en alvorligt sygdom….

Heldigvis kom manden på benene igen efter 1/2 times tid og så valgte familien at tage hjem i stedet for at blive siddende og spise. Jeg tror, de følte at det var pinligt….selvom vi andre lod som om det var hverdagskost for os;-)

Okay, vi ventede jo på maden og det tog så lidt ekstra tid, for selvfølgelig gik S T R Ø M M E N også oveni det andet og lige da alle i restauranten havde bestilt og ventede, spændte og sultne….Den stakkels vært var helt ude af den og undskyldte masser af gange, at vi måtte vente og at alt var forvirret i dag – nåååh, han var bare så sød og vi forsikrede ham at vi hyggede os og nød bare at sidde og sludre:-)

Mad spist, rygsæk spændt på igen og så ellers det lange ben foran, for der blæste op og det blev K O L D T!!! Ejj, ikke koldt som i Danmark, men koldt som i Malaga;-) Dog fandt vi tid til en slapper under en palme og den lækre fyr sad bare lige dèr og det kom der så et foto ud af;-)

B E D S T som vi troede at julen var ovre og et nyt år i gang…..så stod vi i går lige midt i det årlige juleoptog i både Caleta de Velez og Algarrobo. Åbenbart er det synkroniseret sådan at det starter præcist samtidig i begge byer (som ligger i forlængelse af hinanden), så hvis man ikke er helt tosset med sådan noget, så skal man køre hjem F Ø R det begynder. Det er nemlig en temmelig langsommelig affære, sådan er juleoptog – og larmende, men til gengæld med karamel-kastning til højre og venstre og meget hyggeligt og sjovt for os at overvære, for det ikke ret mange steder i Danmark, at man holder liv i juleoptogene længere….

Den 6. januar er det jo Hellig Tre Kongers aften hernede og spanierne fester….Det foregår sådan at den 5. januar holder man optogene og glæder sig til næste dag bl.a. ved at børnene stiller sine ny pudsede sko frem ved sengen inden de går i seng og næste morgen er der så gaver fra de Hellige Tre Konger. Man stiller også mad og drikke frem til Kongerne og hø til kamelerne…og så hviner ungerne af fryd om morgenen, når de ser at høet er spist og vandet drukket. Så i stedet for Julemanden tror de på Kongerne og det bliver de ved med endda i mange flere år end børnene hos os, tror på julemanden:-) Der er også noget med at det kun er de artige børn, som får gaver – de uartige får kul!!

Festmaden er f.eks. særligt lækkert tapas og så en særlig kage, som er en slags kringle som man skærer stykker af og dypper i tyk varmt chokolade mens man hygger med familien. Vi har dog ikke smagt hverken kringle eller chokolade eller fået gaver i vores sko, M E N ekstra lækre tapas, det har vi fået!!

For øvrigt var det virkeligt sjovt med de der optog, for cirka et split sekund efter optoget, kom gadefejerne og ti minutter efter optoget var væk, var gaderne H E L T rene igen!! Ingen muslimer, som kommer om natten og gør rent her – de klarer det selv:-)