Botswana – noget om tjenestefolk i huset…
Da jeg flyttede til Botswana, var noget af det første, der slog mig, hvor naturligt det er her at have hjælp i huset. Ikke som et statussymbol, men som en del af hverdagen og fællesskabet.
I begyndelsen føltes det uvant. I Danmark klarer vi jo helst alt selv – og vi er stolte af det. Her var det derimod forventet, at man ansætter nogen til at hjælpe. Med rengøring, tøjvask, pasning af børn, havearbejde. Ikke fordi man ikke kan selv, men fordi det giver arbejde og indkomst til familier, der ellers ikke ville have så mange muligheder.
Tjenestefolk
Langsomt gik det op for mig, at det ikke handler om “at have tjenestefolk” – det handler om at skabe balance og støtte hinanden i et system, der fungerer anderledes end det, jeg kender hjemmefra.
Min huslige, Esther, forsørger sammen med sin mand, sine to børn og sin søster. Min gartner sender penge hjem til sin mor i landsbyen. Når jeg giver dem arbejde, bidrager jeg direkte til, at flere familier kan klare sig – og de bliver en del af min hverdag på en måde, der føles menneskelig og gensidig.
Det har lært mig noget om værdighed og fællesskab.
At hjælpe er ikke altid et spørgsmål om velgørenhed – nogle gange er det bare at tage del i den lokale rytme. At forstå, at her i Botswana skaber man muligheder, ikke kun for sig selv, men for mange.
Når jeg ser Esther smile, fordi hun netop har fået råd til at købe skoletaske til Tfadswa, bliver jeg mindet om, at hjælp kan gå begge veje. Hun hjælper mig med at få ro og struktur i min hverdag – og jeg hjælper hende med at skabe tryghed i sin.
Det har ændret mit syn på, hvad arbejde og værdighed betyder. Og måske er det netop her, jeg for alvor har forstået, hvad “fællesskab” egentlig betyder – på tværs af kulturer.
Livet i Botswana har lært mig, at balance og hjælpsomhed ikke kun handler om, hvad vi gør – men om hvordan vi gør det!




6 Comments
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Jane
Hej Tina,
Spændende at læse dine beretninger om Botswana. Det må have været en rigtig stor oplevelse, at bo i landet. Måske har du skrevet om det, men var dine piger ikke med?
Jeg glæder mig allerede til at læse del 4+5+6+7+8 og så fremdeles….
admin
Dejligt, når nogen kan lide hvad jeg fortæller:-)
Mine børn er alle voksne og kom derned på besøg, men havde alle et liv her i Danmark, så det var lang tid at undvære dem – meget slemt!:-)