Kvinderne tilbage til kødgryderne…!!!
Kvinderne tilbage til kødgryderne…! Eller med andre ord – Må vi venligst bede om respekt for den store opgave det er at være hjemmegående husmor!?
Teolog, forfatter og tidligere hjemmegående husmor Katrine Winkel Holm har skrevet en aldeles fremragende artikel, som bl.a. kan læses i Politiken. Katrines blå bog ser således ud ifølge Politiken:
” I sommerens løb har vi interviewet vi en række ildsjæle, der har et passioneret forhold til en sag. Hvad driver dem? Hvad er omkostningerne? Fik de nået det, de ville? Dette er tredje interview i serien. Katrine Winkel Holm (f. 1970) er teolog og samfundsdebattør. I 2004 stiftede hun sammen med Lars Hedegaard Trykkefrihedsselskabet, og i 2006 var hun medstifter af Islamkritisk Netværk. Siden 2006 har hun været medlem af DR’s bestyrelse. Hun har udgivet tre bøger, bl.a. ‘Rend mig i kødgryderne’ (2010).
Da jeg læste artiklen både glædedes og fyldtes jeg med den dybeste respekt for Katrine – fordi jeg selv var hjemmegående husmor til tre børn way back. Det var dengang i midten af 80’erne, hvor det bare slet overhovedet ikke var blevet helt så forbudt, at fravælge karrieren til fordel for sine børn og familiens trivels i det hele taget. Tror jeg har skrevet om dette emne tidligere, men kan selvfølgelig ikke finde indlægget;-)
Anyways! Da jeg var 20 år fødte jeg mit første barn og tog min HH eksamen med hendes i Moseskurven – sådan hed de også dengang – stående ude på gangen med mine klassekammerater som babysittere og en sutteflaske i fodenden af kurven. Hun kom i dagpleje og jeg tog en uddannelse som advokatsekretær og fik da også job umiddelbart efter endt uddannelse og alt var godt. Lige indtil en dag jeg hentede hende i dagplejen, da hun var et par år gammel, og jeg ikke kunne holde tanken ud om at skulle aflevere hende bare E N dag mere til et fremmed menneskes omsorg, når hun burde være sammen med mig:-)
Så tog vi en lynhurtig beslutning derhjemme, om at jeg kvittede jobbet, tog ældstebarnet ud af dagplejen og blev gravid – alt i samme måned:-) Den beslutning har jeg A L D R I G, som i overhovedet A L D R I G fortrudt! Når jeg i dag taler med selvsamme datter om det at sende sine børn i institution hver dag, siger hun altid, at hendes barndom var tryg og rolig, netop fordi hun og hendes søstre var hjemme hos mig hver dag og havde hinanden at lege med – dog var de alle tre i formiddagsbørnehave fra de var ca. 3 år og til de startede børnehaveklasse, sådan lige for at se at der også fandtes andre børn i verden en dem selv.
Jeg er fuldstændig bevidst om at vi var priviligerede i og med farens job som selvstændig og dermed bedre løn, men så heller ikke mere privilegeret end at jeg jo satte min karriere på stand-by og I N G E N indtægt havde overhovedet i 20 år! Ja, 20 år gik jeg hjemme som min primære beskæftigelse – kørte børn i skole, tog dem til sport og rideskole, passede pigerne og vores hunde og andre dyr, hus og have og mand, A L T – undtagen at tjene ‘rigtige’ penge!
Er der overhovedet nogen, som har bare den mindste ide om, hvor hårdt et job det er at være hjemmegående husmor, hvor emget man giver afkald på, både karrieremæssigt men ikke mindst respekten fra andre – og her tænker jeg især på andre kvinder, præcis som Katrine beskriver det i artiklen…Kvinde er kvinde værst – og her bunder det nok i misundelse. Hvor ville jeg ønske for alle vores børn, at mange flere kvinder ville turde tage beslutningen om at være hjemme med sine børn, i hvert tilfælde indtil den yngste er startet i skole.
Jeg kan så her afsløre, at af alle de jobs jeg sidenhen i min karriere har haft, er det ikke E T eneste andet job, som slår min karriere som hjemmegående husmor – det var dog det fedeste og mest givende af dem alle!!
Lad mig endelig høre, hvad din holdning er til emnet??