Om mig
Jeg hedder Tina, og MormorMedStiletter.dk er mit lille fristed på nettet.
Her har jeg skrevet i over 14 år. Ikke fordi jeg skulle, ikke fordi det var en strategi, og bestemt ikke fordi jeg havde en plan om at tjene millioner. Jeg begyndte at skrive, fordi jeg havde noget på hjerte.
Det har jeg stadig.
Jeg er 63 år, gift med René, mor til tre, mormor til fire, bonusmormor/farmor til fem, hundemor til lille Bobo og bosat i det midtjyske, hvor vi både bor og arbejder.
Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet. Når jeg er sammen med de mennesker, jeg holder af. Når jeg oplever noget nyt, griner højt, får vind i håret eller mærker, at livet stadig har masser at byde på.
Jeg blogger, taler meget, er temmelig huslig, kreativt anlagt og udstyret med en energi, der ikke altid helt passer til dåbsattesten. Til gengæld har kroppen også fået sine egne meninger med årene med lidt flere skavanker, lidt flere pauser og en klar besked om, at jeg ikke længere er 25.
Og det er faktisk noget af det, bloggen handler om nu.
At være kvinde efter 60. At have levet lidt. At være mormor i flere varianter. At være frisk, nysgerrig og fuld af liv, men også ærlig om det, der knirker, kræver ro eller bare føles anderledes end før.
Jeg skriver om livet, som det føles indefra. Om tanker, der ikke altid bliver sagt højt. Om erfaringer, der først giver mening med tiden. Om familieliv, rejser, sejlerliv, hverdagsglimt, sundhed, stil, minder, mad, have, Spanien, Afrika og alt det, der får mig til enten at grine eller ryste lidt på hovedet.
Mit liv har ændret sig mange gange undervejs, som de fleste liv gør. Og bloggen har ændret sig sammen med mig.
I en periode troede jeg måske, at jeg skulle følge med. Være mere synlig. Poste oftere. Være en del af tempoet derude. Men det fungerer ikke for mig på den måde.
Jeg har fundet ud af, at jeg skriver bedst, når jeg ikke skynder mig. Når jeg ikke forsøger at passe ind i en bestemt form. Når jeg bare lytter til det, der fylder, og giver det ord.
Derfor kommer jeg heller ikke til at være her hele tiden.
Jeg skriver, når jeg har noget på hjerte. Når noget kalder på at blive sagt. Og når jeg kan mærke, at ordene gerne vil frem.
Det betyder, at der kan være stille perioder mellem mine indlæg. Men det betyder også, at det, jeg deler, forhåbentlig bliver mere ægte. Mere roligt. Mere mig.
Jeg tror på et liv med tid til livet.
På pæne sko, frisk luft, ærlige samtaler, gode grin, et strejf af champagne og retten til stadig at ville noget, også når kroppen indimellem beder om en pause.
Jeg tror ikke på, at man bliver usynlig, bare fordi man bliver ældre.
Så hvis du læser med, er jeg ægte glad for det. Virkelig.
Og hvis du bare kigger forbi en gang imellem, er det også helt fint.
Jeg er her ikke for at larme.
Jeg er her for at skrive det, der betyder noget, mens jeg stadig har lyst.
Kram
Tina / Mormor med stiletter
Tak, fordi du har lyst til at læse med hos mig!
