Uhmmm – appelsinsaft af egen avl…
Uhmmm – appelsinsaft af egen avl…
Uhmmm – appelsinsaft af egen avl…Der er simpelthen bare ikke noget bedre. Tænk, at vi er så mega heldige, at have vores egne appelsintræer lige udenfor køkkendøren.
Sidst vi var hernede i oktober-november pressede vi saft et par gange. Men da var appelsinerne ikke modne nok endnu, så det var godt nok noget syrligt saft, vi fik lavet dengang.
Nu, derimod, nu er de modne. Saften smager himmelsk og jeg er nærmest blevet helt afhængig af den. Jeg drikker næsten 1 hele kande om dagen.
Køleskabet var fyldt med guld
Vi fik gartneren til at plukke de modne frugter og lægge dem i køleskabet inden vi kom herned i starten af måneden. Vi var lidt bekymrede for, om de ellers ville falde på jorden og gå til, inden vi kom herned. Det ville være super ærgerligt, for der var seriøst mange i år.
Derfor blev vi også bare så glade, da vi åbnede kølesabet og så SÅ mange lækre, solkyssede appelsiner. Der var 4 poser. Plus 1 pose mere, som stadig hænger på træerne og venter på, at vi plukker dem.
Rene har presser 1 liter hver dag, siden vi kom og om et par dage har vi brugt dem allesammen. Hvad pokker gør vi så? Nu er vi jo lige blevet vant til, at drikke løs at al den skønne saft.
Bum, bum, bum, nå, heldigvis er de orange guldklumper ikke så dyre hernede. Vi bor jo lige her, hvor de dyrker de fleste af grøntsagerne og frugterne her i Spanien, så mon ikke der er en ‘gårdbutik’ vi kan handle hos?!
Bæredygtig saft og andet
Ihhh – jeg bliver bare SÅ glad, når vi kan lave mad og drikke af egne råvarer – det er da bæredygtigt, ikke? – og mega hyggeligt oveni:-)
Hjemme på Sandgaarden har jeg indtil nu fået lavet nye krydderurte bede i sommers og derfra høster jeg stadig her om vinteren. Til foråret tænker jeg, at sætte flere forskellige urter og måske lidt grøntsager. Det vil jeg lige overveje indtil jorden er klar….
Hvordan har du det med at producere sin egen mad direkte fra egne råvarer? Er det for besværligt eller elsker du det også bare….?
Måske synes du også om:
Laver hun aldrig mad?
Må jeg præsenterer: SkinFactory.dk
min yngste datter – Nicole Må jeg præsenterer: SkinFactory.dk. SkinFactory er min yngste datter, Nicole’s, nye, flotte klinik. Hun holdt reception i fredags og jeg er sgu helt ærligt pissestolt af hende!
Hun er uddannet mikropigmentist og mesoterapeut og har nu fået opfyldt sin drøm om egen klinik. En drøm hun har haft, siden hun var 15 år!
I mellemtiden har hun prøvet flere andre ting af og er uddannet fra TEKO, inden hun gik i gang med uddanne sig, indenfor det her spændende område.
Hun er sådan en type, som bare ikke gør noget halvt. Jeg kan garantere alle for, at hun er dybt, dybt professionel i sit arbejde.
Hun må iøvrigt være arveligt belastet på en eller anden måde. Jeg har jo selv for 1000 år siden haft egen klinik, Hånd- & Negleklinik – læs lidt om det her.
SkinFactory tilbyder professionelle behandlinger som f.eks. mikropigmentering og flere forskellige former for permanente bryn og eyeliner, 3D læber. Fjernelse af gammelt permanent makeup, mesoterapi, gelénegle og eyelash extensions, for blot at nævne noget af det hun har på menuen.
I kan læse om det hele og også finde priser på behandlingerne på hendes hjemmeside, lige HER!
Hun kan følges både på Facebook og Instagram hvor hun kan findes under: skinfactorydk – hun poster ofte, så det er let altid at følge med i tilbud og andre gode sager.
Fra i morgen er der introtilbud hos SkinFactory på forskellige behandlinger og tilbuddene varer HELE januar! 😱 Følg med i morgen her, her eller her og skynd dig at booke tid 🌱
Julehilsen fra mig til alle jer
merry christmas everyone – ho ho ho! Julehilsen fra mig til alle jer og ønsket om et godt og lykkebringende Nytår til os allesammen, er mit indslag i dag!
Som den opmærksomme læser/følger helt sikkert har bemærket, har jeg ikke postet på nogle af de sociale medier i et par måneder. Det gælder også her på bloggen!
Jeg var blevet lidt træt! Sådan træt på den trætte måde. Kunne ligesom ikke finde det der ekstra gear, som jeg ellers er berømt for at køre i, det meste af tiden. Jeg trængte til at lave noget andet for en stund, simpelthen.
Det havde måske været på sin plads, at give et lille forvarsel. Det gjorde jeg så ikke og det kan man have mange meninger om. Jeg fulgte bare lige min mavefornemmelse og stemplede ud. Havde nu egentligt heller ikke troet, at der skulle gå så lang tid, inden jeg fik energien tilbage.
Nå, PYT-knappen bliver lige aktiveret og vi er videre, ik’?
Nu er det jo jul og nytår og straks derefter, er vi dem der råber ‘Mojn’ og nupper en KLM’er til Malaga, for at tanke sol og endnu mere ny energi.
Indtil jeg er helt ‘back in business’ – tænker jeg at skrive nogle indlæg om, hvad jeg så egentligt gik og lavede i denne her efterårspause.
Hvordan lyder det?!!
Jamen, så siger vi bare det og så må I alle have en helt gennem fantastisk, dejlig og hyggelig jul og et ‘knald’godt nytår og 1000 tak fordi I altid er så søde og fordi så mange har skrevet i private beskeder til mig, om der stadig er liv;-)
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
vi har også et større træ;-) 
happy new year, to you! På tur i Torrox
Torrox – pueblo og costa
På tur i Torrox som er en by lige rundt om hjørnet fra, hvor vi bor. OG det er ikke en by, som vi normalt tager til. Derfor synes vi, at vi i dag lige ville køre op i puebloen og få en kop kaffe. Derefter ville vi ned til costa’en og spise frokost.
Man kan jo ikke bo så tæt på endnu en smuk by uden at have været rundt, vel?
Efter lidt morgen-tid ved pc’en med noget nødvendigt arbejde, trak vi i gå-tøjet og susede ned ad Bjerget på vej mod nye eventyr. Skibshunden blev hjemme og holdt vagt (han sov som en sten, da vi kom hjem efter 4,5 time)…
Nu har vi så været der, i Torrox og det er en fin by. Med smukke bygninger og en rigtig Andalusisk by-hygge og ro. Hvor indbyggerne bare tuller rundt i deres hverdag og kærer sig om hinanden. Ingen har rigtigt travlt og alle hilser på hinanden og de turister (læs: os), som nysgerrigt lister rundt og fotograferer dem midt i, at de lever deres helt almindeligté liv.
I denne tid er der ved at blive pyntet op til Halloween og selvom jeg synes, det er stærkt overvurderet med endnu en tradition, som kommercialiseres ud over alle grænser, så var der virkeligt pænt på torvet. Der var pyntet op med paraplyer i alle mulige farver. Det skabte en fin, fin stemning til kaffen:-)
Senere kørte vi ned til kysten og gik hen ad den lille, bitte promenade, som iøvrigt var vældig pæn og ordentlig. Vi fandt et spisested og fik os lidt frokost, som ikke er værd at beskrive, endsige fotografere. Det var nemlig turistmad! Vi gider ikke turistmad, så nejtak herfra…
Turist-mad, nejtak
Men udsigten er god – ingen utilfredshed med den. Vi gider bare godt spise spansk mad, når vi nu er i Spanien og ikke det der kønsløse noget, som de tilsyneladende tror, at alle ikke-spaniere er vilde med…
Det har alligevel været den allerskønneste dag og der er allerede lagt lidt planer for i morgen:-)
At bo i en lille landsby…
At bo i en lille landsby…er sådan cirka nok, noget af det hyggeligste jeg kan komme i tanke om.
Inden vi flyttede på landet
Inden vi flyttede ud på Sandgaarden, havde jeg faktisk ikke tænkt så meget over, hvordan det ville blive at bo i så lille en landsby (ca. 200 beboere). Det eneste jeg havde en fornemmelse af, var at det ville blive meget anderledes, end det vi kom fra (lejlighed i Herning midtby).
Det blev MEGET anderledes og har været og er stadig en helt fantastisk oplevelse. Vi er blevet taget SÅ godt imod. Alle naboer hilser på hinanden. Alle hjælper hinanden.
Vi er inviteret til fester hos hinanden, præcist som jeg husker, det var hos mine bedsteforældre i min barndom. Rene spiller kort i Kortklubben derude og imens drengene bytter lægnehistorier, mødes nabokonerne til et glas.
Det er vildt hyggeligt og egentligt ret trygt.
Nabohjælp
F.eks. ringer naboen lige til os, hvis han kan se lys i huset eller alarmen går, mens vi er ude at rejse. En anden nabo smutter da lige over og går en tur rundt om huset, så vi er helt sikre på at alt er ok og at alle høns også stadig er, hvor de skal være.
Hold nu op, hvor er vi glade for at bo i den lille by og vi siger seriøst til hinanden, at vi ALDRIG vil flytte derfra. Måske når vi ikke kan skubbe rollatoren hen over gruset længere….
TAK naboer!
Tak til alle vores søde og skønne naboer:-)
Slut på ferien, en ny starter!
Slut på ferien, en ny starter!
Hvordan gik Kartoffel/Efterårs ferien?
Gik Kartoffel-ferien som den skulle? Nåede jeg det hele? Jeps! – og nu lyder det lidt som om, vi går fra den ene ferie til den anden, med den her overskrift.
Det gør vi en måde også, men lad mig lige evaluere på sidste uge. Altså det var lige dele arbejde og fornøjelse og turene med pigerne var mega hyggelige.
Vi fik shoppet igennem, Izabell og jeg, og hun fik lov at vælge selv. Virkeligt sjovt, at se den sikkerhed hun vendte bøjlerne med. Hun minder en hel del om mig selv, lige dér. Dygtig pige – hun skal nok blive god, når hun bliver ældre;-)
Turen med Leonora var dælme hæsblæsende og skøn. Hun er så fyldt med energi, det barn. Alt foregik i løb og helst den modsatte vej i forhold til vores retning. Men hun er skideskæg og siger de mest utrolige ting. Mormor er helt solgt, når hun kigger op og siger ‘Hej Mormor’, nuuurrhhhh……
Fødselsdags fejring og 2 x Eyde
I uge der gik fejrede vi også min far, nu 79 år. Vi gik ud og spiste på Hotel Eyde (der hvor vi fejrede vores brylupsdag, da vi blev gift i februar). Når man fylder år i den høje ende af skalaen, så er ønskerne ikke så mange og en god middag på byens bedste restaurant, er yderst værdsat.
For at det så ikke lige skal være helt løgn, så var vi sørme på Eyde igen om fredagen. Hotellet fejrede sit 180. år! Det er alligevel en del år, der er blevet serveret mad på Torvet i Herning.
Vi var inviteret ud af et hold venner, som vi altid har det max hyggeligt og skideskægt sammen med. Den aften ingen undtagelse og vi glæder os allerede, til at se dem igen til flere skægge, skøre og kloge timer.
Vi er fløjet…
Ja, så blev det weekend og der var det jo at vi fløj herned. I går, søndag, fejrede vi, at det var præcist 1 år siden at vi blev ringforlovet. Ikke at vi sådan fejrer alle vores små mærkedage, men det er nu alligevel hyggeligt at løfte glasset og sige Tillykke, min skat!
Således var ordene og nu skal jeg lige se de sidste minutter af FCM mod Randers. Vi går skam ikke glip af ‘bold’, selvom vi er her på Bjerget;-)
Måske synes du også om:
Verdens bedste arbejdsplads er min arbejdsplads!
At følge sit hjerte hele livet……
Vores ‘nye’ gamle Jeep
Hvad skal jeg lave i Kartoffel ferien?
1 år siden i efterårsferien Hvad skal jeg lave i Kartoffel ferien? Er der overhovedet nogen, som ved hvad Kartoffel-ferien er for noget længere. Nu hedder det jo kun Efterårferien?
Jeg ved det godt og jeg ved også, hvad jeg skal lave!
Mine planer i kartoffelferien
Mandag og tirsdag skal jeg arbejde om formiddagen (med mit ‘rigtige’ arbejde). Om eftermiddagen er det BLOG-tid, for jeg har jo nu fået mit blogger-liv sat lidt mere i system. Jeg har nu lavet nogle faste tidsplaner, som jeg har lovet mig selv at overholde.
I morgen skal jeg således arbejde med reklamer på bloggen. Den vakse læser har jo nok bemærket, at der slet ikke er reklamer herinde for tiden.
Det er fordi jeg skal have mit set-up lavet om. Det virkede så rodet tidligere og det er ikke til at holde ud at se på. Især ikke når man bare gerne vil læse et (velskrevet;-) indlæg og ikke gider glo på alle de forvirrende reklamer, der suser rundt hele tiden.
Shoppetur og hygge med de dejlige piger
Onsdag skal jeg være sammen med Leonora og hendes morog vi skal bare hygge os ude i byen et sted. Det bliver nok til lidt arbejde og blog-tid om eftermiddagen, tænker jeg. Egentlig har jeg sat blog-tid på min kalender hver eneste dag i den næste lange periode, for at jeg lige kan komme helt op på beatet igen.
Torsdag har jeg en shopping-date med Izabell, som skal i lære som super-shopper hos mormor. Hun er jo nu 8 år og ret interesseret i mode og bling-bling, så jeg tager hende lige med rundt i nogle butikker, så hendes shoppe-gen kan blive aktiveret.
Bare hendes mor ikke slår mig ihjel for det;-)
Nu flyver vi afsted igen
Torsdag er det også min sidste FYS-dag inden vi flyver ned til vores hus i Spanien for at arbejde og slappe af. Julen nærmer sig jo og den skal vi lige lades op til;-)
Fredag er vi inviteret ud at spise med et hold af de bedste venner og det bliver garanteret mega hyggeligt, som altid og vi glæder os rigtigt meget allerede.
Så rammer vi weekenden igen og der er det jo så, at vi siger MOJN og stikker sydpå for en periode. Vi er godt nok næsten lige kommet hjem, men vi har brug for at komme ned under varmere himmelstrøg, så de gamle knogler kan restituere i betydelige varmere vejr (kan du sige mellem 22 og 26 grader;-?))
1 år med ring på
OG MEGET VIGTIG INFO!!! I den kommende week-end et det præcist 1 år siden. vi blev ringforlovede og begyndte at planlægge vores vielse og den store fest vi holdt i februr i år. Lækker info, ik’?
izabell 
leonora Flere spørgsmål fra publikum
mig som kendis Flere spørgsmål fra publikum som var virkelig spørgelystne, da jeg holdt mit første foredrag i mere end 20 år.
Det var en fantastisk hyggelig aften og mit publikum var nogle helt, aldeles skønne kvinder:-)
For et par dage siden udsendte jeg et indlæg om foredraget med lidt spørgsmål fra aftenen. Jeg kommer lige med endnu et lille udpluk af de spørgsmål, som jeg fik, for de gav mig altså virkelig noget at tænke over:
Hvad laver du?
#Hvad laver du egentlig som blogger? Jeg laver alting selv. Jeg skriver blogindlæg og bare et indlæg kan tage op til et par timer. Det indlæg, du læser lige nu har faktisk taget lige knapt to timer at lave.
Der skal findes fotos, skrives tekst, linkes til relevante eksterne og interne sider, så mine indlæg gør sig godt på SEO-skalaen . Der skal læses korrektur, da stavefejl bare ikke er ok. Det hele tager sin gode tid. Jeg nyder, at nørkle med sådan noget.
Når jeg ikke skriver på egne indlæg, skal der jo også følges med hos de bloggere, som jeg har valgt skal være i mine feed lige p.t. og det er vel omkring en 65 stykker. Af disse skriver cirka halvdelen næsten dagligt blogindlæg og dem nyder jeg at følge med hos og også kommentere hos.
Jeg ved selv, hvor meget det betyder, at andre tager sig tid til at læse og kommentere mine indlæg. Det varmer og giver ny energi:-)
Jeg læser en del magasiner online også, for lige at holde mig opdateret på det sidste nye indenfor mode, livsstil, mad, sundhed og bolig m.m. Det tager også tid og også meget tid.
Der skal også optimeres på min egen blogs udseende jævnligt. Det kan være detaljer, som at mine reklamer eller nogle fotos ikke vises helt som jeg ønsker det. Eller at de andre sociale platforme, hvor mine indæg udkommer på, liiige skal justeres ind så de passer til det, som jeg skriver om lige den dag.
Der er vildt mange små og store opgaver, der skal passes når man blogger. Jeg er jo rimeligt detalje orienteret og går op i at alt gerne skal være perfekt, så det tager tid;-) Meget tid:-)
Hvorfor blogger du?
#Hvorfor blogger du? Jeg startede jo bloggen, da jeg boede i Afrika og det er stadig indlæg om Botswana og min tid dernede, som giver de fleste læsere her på stedet. Bloggen blev født tilbage i 2012, da jeg lige var flyttet til Botswana og var, som jeg tidligere har skrevet om, en slags dagbog til dem hjemme i Danmark. Så kunne de let følge med i mit liv 10.000 km væk.
Nu har mit liv jo ændret sig en hel del siden dengang og nu er bloggen nærmest en dagbog for mig. Jeg elsker at kommunikere både verbalt og på skrift og jeg føler, at bloggen giver mig mulighed for at gøre begge dele.
Vil du gerne ses og høres?
#Vil du gerne ses og høres? Ja. Jeg er i hvert tilfælde ikke genert eller bange for at Janteloven skal ramme mig. Hvis jeg var det, så tror jeg ikke. at jeg var blogger. Jeg tror faktisk ikke, at ret mange bloggere er generte eller blufærdige. Tænker, at man så laver noget andet, hvis man er en introvert type f.eks.
Etiske overvejelser
#Har du gjort dig nogle etiske overvejelser med hensyn til fotos og indhold på bloggen: Ja, det har jeg da. Jeg bruger ikke fotos af andre, medmindre jeg er sikker på, at de kan godende det. Jeg enten spørger dem direkte eller også ved jeg, hvordan de vil flashes.
Meeeenn engang imellem glipper det, som f.eks. når jeg poster et foto af nogen med en smøg mellem fingrene – og de ikke ryger længere eller ikke alle ved, at de røg;-)
Det får man sgu ikke point i bogen for;-) Jeg tog også opslaget ned med det samme, da jeg blev gjort opmærksom på det. Undskyld!!
Jeg skriver heller ikke om alt på bloggen. Der er ting, som jeg holder privat og som bare ikke skal deles med alle andre. Der er også emner, som jeg gerne vil skrve om, men bare ikke rigtig har fundet den rette vinkel på endnu. De ting ligger så og ulmer i min hjerne, lige indtil en dag…….
Hvor vil du hen?
#Hvor vil du hen med din blog? Det er sgu nok det bedste spørgsmålene. Det ved jeg ærligt ikke! Måske skal den bare stadig være et vidnesbyrd på mit liv, en slags biografi eller dagbog, som mine efterkommere også kan have fornøjelsen af….
Måske skal jeg give den voll gas gerate aus og så se om ikke konceptet holder vand og så kommer jeg til at leve af det….Jeg ved det ikke. Jeg vil gerne.
Hvor synes I, at jeg skal hen???
Skibshunden- nu med GPS
ikke reklame | bobo nu med gps Skibshunden– nu med GPS og hvorfor så det?
Landsbyliv for hunde
Jamen, jo, altså – vi bor jo på landet, i en lille bitte landsby. Her har de fleste en eller flere hunde og nogle af dem, løber frit rundt og ‘besøger’ hinanden på dagligt basis.
Det er faktisk helt ok med mig og super hyggeligt, men vores lille hund, Bobo, er lige liiiddt for lille til den slags ting. Han vejer jo kun 1,9 kg og selvom han selv mener, at han er på størrelse med en Grand Danois, så er vi jo nødt til at passe lidt ekstra godt på ham.
Vi bor desuden 3,5 meter fra landevejen, som går igennem byen og der kører altså nogle giga lastbiler dagligt plus landbrugsmaskiner og selvfølgelig biler.
Bobo har altid været vant til at gå løs, dvs. ikke gå ret ofte i snor. Da vi flyttede herud,fik han også lov at gå frit rundt på vores grund. Vi har en tønde land, så der er rigeligt med plads. Han kan slet ikke nå rundt og snuse til det hele hver dag. Han har selv lavet en rute, som han løber hver gang han er udenfor.
Når ruten knækker
Den der rute, den er ret fast for ham, MEN – engang imellem knækker filmen sgu for ham og så glemmer han ruten. I stedet for kommer han til at gå ud på den ‘farlige’ side af huset. Ud til landvejen!
Sidste gang han gjorde det, er ikke ret længe siden. Jeg sad ved min pc og arbejdede. Pludselig ser jeg en lille Yorkie, som ligner Bobo helt vildt og jeg kigger lige en ekstra gang.
SHIIIITTT!!!! Det ER Bobo, som går rundt ude midt påvejen, dælme!! Kæft, hvor løb jeg stærkt!!!!!!
Han blev kaldt til orden og var slet ikke i tvtvl om, at han havde gjort noget skidt og så var mor ellers vred – i lang tid, i flere dage…
GPS til hunde
Ved et mega tilfælde faldt jeg så et par dage efter, over en GPS til hunde! Firmaet hedder Tractive og jeg købte min via smartdog.dk.
YES!! Det er eddermame smart. Man sætter et virtuelt hegn op på sin grund via sin iPhone, clipser den lille gps-sender fast på halsbåndt eller selen. Så kan man se sin hunds rute rundt i haven eller skoven, eller hvor man nu er henne.
Så snart han overskrider grænsen, får man en alarm og kan så lige nå at hapse den lille bandit inden han kommer i uføre;-)
Det er bare den smarteste dims, jeg har købt i lang tid!
live 
tractive gps sender 
Dagen derpå
cheetah og jeg bond’er dengang i afrika Dagen derpå – er dagen efter, at jeg i aftes holdt mit første foredrag i mere end 20 år. I dag bliver der evalueret. Hvad gik godt og hvad gik mindre godt?
Hvordan gik det så?
Alt i alt gik det godt. Det gik faktisk, som jeg havde håbet på og som jeg forventede. Det eneste, som overraskede mig, var mit publikums spørgelyst efter foredraget…Men det er vel et tegn på, at de syntes om det, de hørte??
Der var mange spørgere på banen og med mange forkellige spørgsmål. Det var gode spørgsmål allesammen og jeg synes, at de fortjener en uddybelse her på bloggen også. De er virkeligt relevante for alle, som blogger og ikke mindst for vores læsere.
Derfor får I nu herunder et lille udpluk og så mine svar…
Hvorfor skal jeg læse din blog?
#Hvorfor skal jeg gå ind og læse på din blog? Det skal du, hvis du er nysgerrig på hvad det er jeg går og laver i mit liv. Det skal du hvis du synes det er sjovt, interessant, spændende at følge med i andres liv på nært hold. Det skal du, hvis du er interesseret i at lære et menneske t kende, som elsker livet og som næsten altid ser det gode i alting. Måske kan du få ny inspiration ved at læse med, man ved det ikke.
Men prøv det dog!!
Hvad får jeg ud af det?
#Hvad får jeg ud af at følge dig? Hvis du følger mig, får du mine meget ærlige indlæg at læse. Du får indblik i mit liv, som heldigvis for det meste er et godt liv. Du får måske også et godt grin engang imellem, for jeg er ikke altid lige seriøs;-)
Hvad tjener du?
#Hvad tjener du på at blogge? Hmmm, ingenting, so to speak. Fordi, jeg ikke har prioriteret det højt indtil videre. Meeennn, jeg pønser stadig på at komme til at kunne leve af det en dag.
Hvor meget tid bruger du på at blogge?
#Hvor meget tid bruger du? I gennemsnit bruger jeg p.t. 2 timer dagligt, hvilket er aaaaalt for lidt, hvis jeg skal kunne leve af det. Men jeg har simpelthen ikke haft mere tid at bruge på det i en længere periode.
Da jeg først startede brugte jeg hele dagen, hver dag, hver uge. Men så ramte virkeligheden og der skulle tjenes nogle andre slags penge, så jeg kunne leve;-)
Som mit liv er nu, burde jeg kunne få tid til at blogge meget mere og gerne 5 timer dagligt og også gerne mere end det. Jeg arbejder på sagen, men bliver hele tiden forstyrret af andre projekter i mit liv, som også er vigtige.
Hvad skriver du om?
#Hvad skriver du om? Afrika. Jeg startede jo bloggen, da jeg boede i Afrika og det er stadig indlæg om Botswana og min tid dernede, som giver de fleste læsere her på stedet.
Som tiden er gået er der kommet andre emner til, bl.a. moderskabet og mormorskabet. Jeg har jo nogle (for nogle) markante holdinger til det at være mor (og far) og til mormor-rollen ligeså. De holdninger deler jeg lidt ud sf ind imellem, ganske forsigtigt, da jeg altid kommer i stærk modvind, når jeg gør det.
Da vi jo lever en del af året i vores hus i Spanien, er der naturligvis en del indlæg derfra med tilhørende sol beskinnede fots.
Skibshunden Bobo har sin egen blog på bloggen og hans indlæg er også virkelig populære. Han er bare lidt ustabil med skriveriet. Selvom jeg ofte opfordrer ham, gider han ikke altid skrive om sig selv.
Vores skønne sted, Sandgaarden, får også en del spaltplads her på bloggen. Vi flyttede herud for et par år siden og vi ELSKER at bo her. Jeg fortæller jævnligt om de forandringer vi foretager her på gården og en hel masse om havenm som vi begge holder rigtigt megt af at arbejde i.
Der udover skriver jeg om alt mellem himmel og jord, efterhånden som det rammer mig.
Jamen, som tiden flyver! Jeg er nødt til at stoppe her, for vi skal se en film sammen. Det er ikke noget som sker ret tit, så jeg må hellere være på pletten.
I får lige nogle flere spørgsmål og svar en anden dag, ik’?
Jeg har lavet et galleri af fotos fra nogle af mine tidligere indlæg herunder:
Alertcops – på tyvejagt om natten!!
ikke reklame/men en nødvendig app Alertcops – på tyvejagt om natten!!
Nabohjælp
Det var sidste gang, vi var i Spanien, at vi måtte på tyvejagt flere timer en nat. Det var godt nok en syret oplevelse…
En aften, hvor vi sad og hyggede på terrassen og ringede telefonen pludseligt sent om aftenen. Det var vores nabo et par huse væk, som var helt forskræmt og spurgte, om vi ville komme over. Der sad nemlig et par personer udenfor deres hegn og lurede på dem.
Ret vildt, men der har faktisk været både indbrudsforsøg, indbrud og overfald i vores urbanisation hen over de sidste halvandet år, så vi sprang afsted.
Naboen havde siddet på terrassen, som vender ud mod bjergskråningen og kun er afgrænset af balustre på ca. 1 meters højde – udenfor er der bare rå bjerg. Der er højt græs og vildtvoksende buske og masser af steder at gemme sig, hvis man vil det.
Det ville de lumske banditter så!
Politiet er lynhurtige i Spanien
Flere naboer kom til og vi fik fat i politiet med det samme og det tog kun 10-12 minutter, før de var hos os.
Mens vi ventede på politiet gik vi lige en runde – os fra ‘tæskeholdet’ ;-). Vi bevæbnede os med køkkenknive og golfkøller – bare for en sikkerheds skyld.
Vi fandt ikke nogen og da politiet kom gik de i gang med en længere eftersøgning på bjergskråningen, desværre også uden held.
Meget kan man sige om Spanien og deres manglende orden i visse ting, men politiet, DE tager sgu tingene alvorligt dernede. Måske også fordi vi allerede har været udsat for flere til fælde med banditter. Det var i hvert tilfælde dejligt, at de reagerede på vores opkald så hurtigt og tog det hele virkeligt seriøst.
Resten af natten patruljerede de oppe omkring vores urbanisation med jævne mellemrum og lovede, at kigge forbi oftere fremdrettet. Det føles ok trygt, tænker jeg.
Klokken blev henimod 02.00 om natten inden vi kunne gå hjem til os selv igen og smutte i seng og få sovet lidt. Med en golfkølle under sengen – og den ligger der stadig;-)
Alertcops – alletiders App
Efterfølgede fik vi installeret en App som hedder Alertcops. Det er en officiel App, som er udgivet af den spanske regering. Noget af det fedeste ved App’en er at den kan lokalisere mig til envher tid, så selv hvis jeg er kommet til skade, kan jeg hurtigt blive fundet.
Man kan sende fotos med den til politiet, f.eks. hvis man er vidne til overfald eller en ulykke eller andet. Fra App’en ringer man også direkte til den spanske alarm central, som taler engelsk og en del andre sprog, så man altid kan få den rigtige hjælp tilkaldt med det samme.
Hvis I rejser i Spanien, kan jeg anbefale at installere den, så snsrt I lander på spansk jord. Det eneste der skal bruges er pasnummer og så selvfølgelig navn og adresse, telefonnummer og mail m.m. og så er man igang.
Vi har den begge installeret og aktiverer den, så snart vi lander i Malaga lufthavn. Det giver bare en tryghed, når man er i et andet land og måske ikke taler sproget sådan helt perfekt:-)
vi bor nede i det hvide 😉 
in the middle of nowhere 
must have when in spain
