Mormormedstiletter

Torrox – pueblo og costa

På tur i Torrox som er en by lige rundt om hjørnet fra, hvor vi bor. OG det er ikke en by, som vi normalt tager til. Derfor synes vi, at vi i dag lige ville køre op i puebloen og få en kop kaffe. Derefter ville vi ned til costa’en og spise frokost.

Man kan jo ikke bo så tæt på endnu en smuk by uden at have været rundt, vel?

Efter lidt morgen-tid ved pc’en med noget nødvendigt arbejde, trak vi i gå-tøjet og susede ned ad Bjerget på vej mod nye eventyr. Skibshunden blev hjemme og holdt vagt (han sov som en sten, da vi kom hjem efter 4,5 time)…

Nu har vi så været der, i Torrox og det er en fin by. Med smukke bygninger og en rigtig Andalusisk by-hygge og ro. Hvor indbyggerne bare tuller rundt i deres hverdag og kærer sig om hinanden. Ingen har rigtigt travlt og alle hilser på hinanden og de turister (læs: os), som nysgerrigt lister rundt og fotograferer dem midt i, at de lever deres helt almindeligté liv.

I denne tid er der ved at blive pyntet op til Halloween og selvom jeg synes, det er stærkt overvurderet med endnu en tradition, som kommercialiseres ud over alle grænser, så var der virkeligt pænt på torvet. Der var pyntet op med paraplyer i alle mulige farver. Det skabte en fin, fin stemning til kaffen:-)

Senere kørte vi ned til kysten og gik hen ad den lille, bitte promenade, som iøvrigt var vældig pæn og ordentlig. Vi fandt et spisested og fik os lidt frokost, som ikke er værd at beskrive, endsige fotografere. Det var nemlig turistmad! Vi gider ikke turistmad, så nejtak herfra…

Turist-mad, nejtak

Men udsigten er god – ingen utilfredshed med den. Vi gider bare godt spise spansk mad, når vi nu er i Spanien og ikke det der kønsløse noget, som de tilsyneladende tror, at alle ikke-spaniere er vilde med…

Det har alligevel været den allerskønneste dag og der er allerede lagt lidt planer for i morgen:-)

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

At bo i en lille landsby…er sådan cirka nok, noget af det hyggeligste jeg kan komme i tanke om.

Inden vi flyttede på landet

Inden vi flyttede ud på Sandgaarden, havde jeg faktisk ikke tænkt så meget over, hvordan det ville blive at bo i så lille en landsby (ca. 200 beboere). Det eneste jeg havde en fornemmelse af, var at det ville blive meget anderledes, end det vi kom fra (lejlighed i Herning midtby).

Det blev MEGET anderledes og har været og er stadig en helt fantastisk oplevelse. Vi er blevet taget SÅ godt imod. Alle naboer hilser på hinanden. Alle hjælper hinanden.

Vi er inviteret til fester hos hinanden, præcist som jeg husker, det var hos mine bedsteforældre i min barndom. Rene spiller kort i Kortklubben derude og imens drengene bytter lægnehistorier, mødes nabokonerne til et glas.

Det er vildt hyggeligt og egentligt ret trygt.

Nabohjælp

F.eks. ringer naboen lige til os, hvis han kan se lys i huset eller alarmen går, mens vi er ude at rejse. En anden nabo smutter da lige over og går en tur rundt om huset, så vi er helt sikre på at alt er ok og at alle høns også stadig er, hvor de skal være.

Hold nu op, hvor er vi glade for at bo i den lille by og vi siger seriøst til hinanden, at vi ALDRIG vil flytte derfra. Måske når vi ikke kan skubbe rollatoren hen over gruset længere….

TAK naboer!

Tak til alle vores søde og skønne naboer:-)

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Slut på ferien, en ny starter!

Hvordan gik Kartoffel/Efterårs ferien?

Gik Kartoffel-ferien som den skulle? Nåede jeg det hele? Jeps! – og nu lyder det lidt som om, vi går fra den ene ferie til den anden, med den her overskrift.

Det gør vi en måde også, men lad mig lige evaluere på sidste uge. Altså det var lige dele arbejde og fornøjelse og turene med pigerne var mega hyggelige.

Vi fik shoppet igennem, Izabell og jeg, og hun fik lov at vælge selv. Virkeligt sjovt, at se den sikkerhed hun vendte bøjlerne med. Hun minder en hel del om mig selv, lige dér. Dygtig pige – hun skal nok blive god, når hun bliver ældre;-)

Turen med Leonora var dælme hæsblæsende og skøn. Hun er så fyldt med energi, det barn. Alt foregik i løb og helst den modsatte vej i forhold til vores retning. Men hun er skideskæg og siger de mest utrolige ting. Mormor er helt solgt, når hun kigger op og siger ‘Hej Mormor’, nuuurrhhhh……

Fødselsdags fejring og 2 x Eyde

I uge der gik fejrede vi også min far, nu 79 år. Vi gik ud og spiste på Hotel Eyde (der hvor vi fejrede vores brylupsdag, da vi blev gift i februar). Når man fylder år i den høje ende af skalaen, så er ønskerne ikke så mange og en god middag på byens bedste restaurant, er yderst værdsat.

For at det så ikke lige skal være helt løgn, så var vi sørme på Eyde igen om fredagen. Hotellet fejrede sit 180. år! Det er alligevel en del år, der er blevet serveret mad på Torvet i Herning.

Vi var inviteret ud af et hold venner, som vi altid har det max hyggeligt og skideskægt sammen med. Den aften ingen undtagelse og vi glæder os allerede, til at se dem igen til flere skægge, skøre og kloge timer.

Vi er fløjet…

Ja, så blev det weekend og der var det jo at vi fløj herned. I går, søndag, fejrede vi, at det var præcist 1 år siden at vi blev ringforlovet. Ikke at vi sådan fejrer alle vores små mærkedage, men det er nu alligevel hyggeligt at løfte glasset og sige Tillykke, min skat!

Således var ordene og nu skal jeg lige se de sidste minutter af FCM mod Randers. Vi går skam ikke glip af ‘bold’, selvom vi er her på Bjerget;-)

Flere spørgsmål fra publikum som var virkelig spørgelystne, da jeg holdt mit første foredrag i mere end 20 år.

Det var en fantastisk hyggelig aften og mit publikum var nogle helt, aldeles skønne kvinder:-)

For et par dage siden udsendte jeg et indlæg om foredraget med lidt spørgsmål fra aftenen. Jeg kommer lige med endnu et lille udpluk af de spørgsmål, som jeg fik, for de gav mig altså virkelig noget at tænke over:

Hvad laver du?

#Hvad laver du egentlig som blogger? Jeg laver alting selv. Jeg skriver blogindlæg og bare et indlæg kan tage op til et par timer. Det indlæg, du læser lige nu har faktisk taget lige knapt to timer at lave.

Der skal findes fotos, skrives tekst, linkes til relevante eksterne og interne sider, så mine indlæg gør sig godt på SEO-skalaen . Der skal læses korrektur, da stavefejl bare ikke er ok. Det hele tager sin gode tid. Jeg nyder, at nørkle med sådan noget.

Når jeg ikke skriver på egne indlæg, skal der jo også følges med hos de bloggere, som jeg har valgt skal være i mine feed lige p.t. og det er vel omkring en 65 stykker. Af disse skriver cirka halvdelen næsten dagligt blogindlæg og dem nyder jeg at følge med hos og også kommentere hos.

Jeg ved selv, hvor meget det betyder, at andre tager sig tid til at læse og kommentere mine indlæg. Det varmer og giver ny energi:-)

Jeg læser en del magasiner online også, for lige at holde mig opdateret på det sidste nye indenfor mode, livsstil, mad, sundhed og bolig m.m. Det tager også tid og også meget tid.

Der skal også optimeres på min egen blogs udseende jævnligt. Det kan være detaljer, som at mine reklamer eller nogle fotos ikke vises helt som jeg ønsker det. Eller at de andre sociale platforme, hvor mine indæg udkommer på, liiige skal justeres ind så de passer til det, som jeg skriver om lige den dag.

Der er vildt mange små og store opgaver, der skal passes når man blogger. Jeg er jo rimeligt detalje orienteret og går op i at alt gerne skal være perfekt, så det tager tid;-) Meget tid:-)

Hvorfor blogger du?

#Hvorfor blogger du? Jeg startede jo bloggen, da jeg boede i Afrika og det er stadig indlæg om Botswana og min tid dernede, som giver de fleste læsere her på stedet. Bloggen blev født tilbage i 2012, da jeg lige var flyttet til Botswana og var, som jeg tidligere har skrevet om, en slags dagbog til dem hjemme i Danmark. Så kunne de let følge med i mit liv 10.000 km væk.

Nu har mit liv jo ændret sig en hel del siden dengang og nu er bloggen nærmest en dagbog for mig. Jeg elsker at kommunikere både verbalt og på skrift og jeg føler, at bloggen giver mig mulighed for at gøre begge dele.

Vil du gerne ses og høres?

#Vil du gerne ses og høres? Ja. Jeg er i hvert tilfælde ikke genert eller bange for at Janteloven skal ramme mig. Hvis jeg var det, så tror jeg ikke. at jeg var blogger. Jeg tror faktisk ikke, at ret mange bloggere er generte eller blufærdige. Tænker, at man så laver noget andet, hvis man er en introvert type f.eks.

Etiske overvejelser

#Har du gjort dig nogle etiske overvejelser med hensyn til fotos og indhold på bloggen: Ja, det har jeg da. Jeg bruger ikke fotos af andre, medmindre jeg er sikker på, at de kan godende det. Jeg enten spørger dem direkte eller også ved jeg, hvordan de vil flashes.

Meeeenn engang imellem glipper det, som f.eks. når jeg poster et foto af nogen med en smøg mellem fingrene – og de ikke ryger længere eller ikke alle ved, at de røg;-)

Det får man sgu ikke point i bogen for;-) Jeg tog også opslaget ned med det samme, da jeg blev gjort opmærksom på det. Undskyld!!

Jeg skriver heller ikke om alt på bloggen. Der er ting, som jeg holder privat og som bare ikke skal deles med alle andre. Der er også emner, som jeg gerne vil skrve om, men bare ikke rigtig har fundet den rette vinkel på endnu. De ting ligger så og ulmer i min hjerne, lige indtil en dag…….

Hvor vil du hen?

#Hvor vil du hen med din blog? Det er sgu nok det bedste spørgsmålene. Det ved jeg ærligt ikke! Måske skal den bare stadig være et vidnesbyrd på mit liv, en slags biografi eller dagbog, som mine efterkommere også kan have fornøjelsen af….

Måske skal jeg give den voll gas gerate aus og så se om ikke konceptet holder vand og så kommer jeg til at leve af det….Jeg ved det ikke. Jeg vil gerne.

Hvor synes I, at jeg skal hen???

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Dagen derpå – er dagen efter, at jeg i aftes holdt mit første foredrag i mere end 20 år. I dag bliver der evalueret. Hvad gik godt og hvad gik mindre godt?

Hvordan gik det så?

Alt i alt gik det godt. Det gik faktisk, som jeg havde håbet på og som jeg forventede. Det eneste, som overraskede mig, var mit publikums spørgelyst efter foredraget…Men det er vel et tegn på, at de syntes om det, de hørte??

Der var mange spørgere på banen og med mange forkellige spørgsmål. Det var gode spørgsmål allesammen og jeg synes, at de fortjener en uddybelse her på bloggen også. De er virkeligt relevante for alle, som blogger og ikke mindst for vores læsere.

Derfor får I nu herunder et lille udpluk og så mine svar…

Hvorfor skal jeg læse din blog?

#Hvorfor skal jeg gå ind og læse på din blog? Det skal du, hvis du er nysgerrig på hvad det er jeg går og laver i mit liv. Det skal du hvis du synes det er sjovt, interessant, spændende at følge med i andres liv på nært hold. Det skal du, hvis du er interesseret i at lære et menneske t kende, som elsker livet og som næsten altid ser det gode i alting. Måske kan du få ny inspiration ved at læse med, man ved det ikke.

Men prøv det dog!!

Hvad får jeg ud af det?

#Hvad får jeg ud af at følge dig? Hvis du følger mig, får du mine meget ærlige indlæg at læse. Du får indblik i mit liv, som heldigvis for det meste er et godt liv. Du får måske også et godt grin engang imellem, for jeg er ikke altid lige seriøs;-)

Hvad tjener du?

#Hvad tjener du på at blogge? Hmmm, ingenting, so to speak. Fordi, jeg ikke har prioriteret det højt indtil videre. Meeennn, jeg pønser stadig på at komme til at kunne leve af det en dag.

Hvor meget tid bruger du på at blogge?

#Hvor meget tid bruger du? I gennemsnit bruger jeg p.t. 2 timer dagligt, hvilket er aaaaalt for lidt, hvis jeg skal kunne leve af det. Men jeg har simpelthen ikke haft mere tid at bruge på det i en længere periode.

Da jeg først startede brugte jeg hele dagen, hver dag, hver uge. Men så ramte virkeligheden og der skulle tjenes nogle andre slags penge, så jeg kunne leve;-)

Som mit liv er nu, burde jeg kunne få tid til at blogge meget mere og gerne 5 timer dagligt og også gerne mere end det. Jeg arbejder på sagen, men bliver hele tiden forstyrret af andre projekter i mit liv, som også er vigtige.

Hvad skriver du om?

#Hvad skriver du om? Afrika. Jeg startede jo bloggen, da jeg boede i Afrika og det er stadig indlæg om Botswana og min tid dernede, som giver de fleste læsere her på stedet.

Som tiden er gået er der kommet andre emner til, bl.a. moderskabet og mormorskabet. Jeg har jo nogle (for nogle) markante holdinger til det at være mor (og far) og til mormor-rollen ligeså. De holdninger deler jeg lidt ud sf ind imellem, ganske forsigtigt, da jeg altid kommer i stærk modvind, når jeg gør det.

Da vi jo lever en del af året i vores hus i Spanien, er der naturligvis en del indlæg derfra med tilhørende sol beskinnede fots.

Skibshunden Bobo har sin egen blog på bloggen og hans indlæg er også virkelig populære. Han er bare lidt ustabil med skriveriet. Selvom jeg ofte opfordrer ham, gider han ikke altid skrive om sig selv.

Vores skønne sted, Sandgaarden, får også en del spaltplads her på bloggen. Vi flyttede herud for et par år siden og vi ELSKER at bo her. Jeg fortæller jævnligt om de forandringer vi foretager her på gården og en hel masse om havenm som vi begge holder rigtigt megt af at arbejde i.

Der udover skriver jeg om alt mellem himmel og jord, efterhånden som det rammer mig.

Jamen, som tiden flyver! Jeg er nødt til at stoppe her, for vi skal se en film sammen. Det er ikke noget som sker ret tit, så jeg må hellere være på pletten.

I får lige nogle flere spørgsmål og svar en anden dag, ik’?

Jeg har lavet et galleri af fotos fra nogle af mine tidligere indlæg herunder:

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•