Afrika - mit eventyr,  Mor og Mormor-kategorien

Afrika – foredrag i børnehøjde.

cheetah og mig
cheeta og mig

Afrika – foredrag i børnehøjde.

I ugen op til efterårsferien har mange skoler jo emneuge. Også den skole hvor to af mine børnebørn, Augusth og Izabell går, Snejbjerg Skole. I den forbindelse ringede min ældte datter til mig og spurgte, om jeg havde nogle billeder fra min tid i Afrika, som Augusth måtte låne til emneugen. Så kunne han jo fortælle om f.eks., da hans mormor klappede en gepard.

Foredrag i børnehøjde

Selvfølgelig havde jeg da det og jeg nævnte sådan lige i en bisætning, at jeg da godt kunne fortælle lidt om billederne, hvis det skulle være….

Det skulle det så og læreren ville endda gerne have mig på besøg i klassen, til en lille fortælling om dengang jeg boede i Botswana i Afrika. Mega hyggeligt! Jeg sendte lidt fotos afsted til ham et par dage inden, jeg skulle besøg klassen. Jeg valgte selvfølglig nogle, som havde en lidt længere fortælling.

Fortællingerne

I kan se billederne her i indlægget og børnene fik således fortællingen om, hvordan det kunne gå til, at jeg klappede Cheeta. En meget vigtig fortælling for mig og om jeg også følte, at børnene tog til sig, var den om ‘mine afrikanske børn’. De børn, som bor i Max’s landsby og som bare har så dårlige opvækstbetingelser (fortalt i børnehøjde, off course) og som jeg ofte besøgte og havde mad og godter med til. Hvis I har lyst, kan I læse mere om dem lige her.

Lille Tsafadswa (som nu er 11 år gammel) vakte stor jubel. Tænk – at han var så glad for et kyllingelår, det var svært for dem at forstå. Altså, det med at han ikke bare kunne åbne køleskabet og bede om at få noget at spise, uanset hvornår han var sulten. At han kun fik et ordentligt måltid om dagem. Det var svært for dem at forstå.

Så var der også fortællingen om at tage på safari og se de vilde dyr tæt på. Især næsehornet var de nysgerrge mkring og også ret videde på. Cool nok. Deres reaktioner på krokodillen i vandet var lige del halloween-skrækslagenhed og lige dele wauww, hvordan turde du-agtig?

Da jeg kom til fortællingen om afrikanernes spisevaner, var nogle af børnene decideret ved at brække sig. Addddd!!! Spiser de græshopper? Og larver? Adddd!!! Men rent faktisk, så er larver sunde nok, se lige denne her artikel, f.eks. Det er bare os i den vestlige kultur, som har en lidt bvadr-indstilling til det. Altså, jeg spiser dem ikke selv, men gjorde det da i Afrika, for det skulle da prøves, ikke?

De fik også fortællingen om mine mekaniker-drenge, men den slog ikke helt igennem. Tror simpelthen de er for små endnu, til at forstå alvoren af, at nogle allerede skal arbejde, når de er små børn endnu. Mine drenge var godt nok fra 16 år og op, men det almindelige er jo at børn arbejder efter skoletid og så kun kommer i skole, når der ikke er noget arbejde…

0. klasse er mega seje

Det var meningen, at seancen skulle tage ca. 30 minutter, da det jo er 0. klasse og koncentrationsevnen ikke holder super længe endnu. Men det gik faktisk så godt, at de klarede 45 minutter med fortælling og spørgsmål. Tiden fløj afsted, uden at vi lagde mærke til det. De små mennesker stillede vildt mange spørgsmål. Også sådan nogle, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde tænkt, at de havde viden nok til at stille…Shit de er kloge, sådan nogle 6-års rollinger:-)

Med i købet fik jeg til gengæld også adskillige historier om deres onkler og hunde og hvem der bestemmer hjemme hos dem og mange flere skide sjove historier fra deres liv.

Det var en lille hyggelig og sjov time på skolen den dag og jeg er helt klar en anden gang, hvis nogen spør’!

Da jeg kørte derfra, stod alle børnene oppe i vinduerne og vinkede – de er skønne, er de!

ankommet til skolen
ankommet til skolen
mine afrikanske børn
mine afrikanske børn
tsafadswa
tsafadswa
den er 12 cm lang - shit
den er 12 cm lang – shit
lækkerier på markedet - og ja, det er larver
lækkerier på markedet – og ja, det er larver
familiens samlings-hytte
familiens fælleshytte
hjemmesløjd af værste skuffe
mekaniker drengene
rhino tracking i mokolodi
rhino tracking i mokolodi
botswanas nationaldyr
botswanas nationaldyr
jagttid i middagspausen

Må din dag blive fantastisk!

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: