• Afrika - mit eventyr,  Mor og Mormor-kategorien

    Afrika – foredrag i børnehøjde.

    cheetah og mig
    cheeta og mig

    Afrika – foredrag i børnehøjde.

    I ugen op til efterårsferien har mange skoler jo emneuge. Også den skole hvor to af mine børnebørn, Augusth og Izabell går, Snejbjerg Skole. I den forbindelse ringede min ældte datter til mig og spurgte, om jeg havde nogle billeder fra min tid i Afrika, som Augusth måtte låne til emneugen. Så kunne han jo fortælle om f.eks., da hans mormor klappede en gepard.

    Foredrag i børnehøjde

    Selvfølgelig havde jeg da det og jeg nævnte sådan lige i en bisætning, at jeg da godt kunne fortælle lidt om billederne, hvis det skulle være….

    Det skulle det så og læreren ville endda gerne have mig på besøg i klassen, til en lille fortælling om dengang jeg boede i Botswana i Afrika. Mega hyggeligt! Jeg sendte lidt fotos afsted til ham et par dage inden, jeg skulle besøg klassen. Jeg valgte selvfølglig nogle, som havde en lidt længere fortælling.

    Fortællingerne

    I kan se billederne her i indlægget og børnene fik således fortællingen om, hvordan det kunne gå til, at jeg klappede Cheeta. En meget vigtig fortælling for mig og om jeg også følte, at børnene tog til sig, var den om ‘mine afrikanske børn’. De børn, som bor i Max’s landsby og som bare har så dårlige opvækstbetingelser (fortalt i børnehøjde, off course) og som jeg ofte besøgte og havde mad og godter med til. Hvis I har lyst, kan I læse mere om dem lige her.

    Lille Tsafadswa (som nu er 11 år gammel) vakte stor jubel. Tænk – at han var så glad for et kyllingelår, det var svært for dem at forstå. Altså, det med at han ikke bare kunne åbne køleskabet og bede om at få noget at spise, uanset hvornår han var sulten. At han kun fik et ordentligt måltid om dagem. Det var svært for dem at forstå.

    Så var der også fortællingen om at tage på safari og se de vilde dyr tæt på. Især næsehornet var de nysgerrge mkring og også ret videde på. Cool nok. Deres reaktioner på krokodillen i vandet var lige del halloween-skrækslagenhed og lige dele wauww, hvordan turde du-agtig?

    Da jeg kom til fortællingen om afrikanernes spisevaner, var nogle af børnene decideret ved at brække sig. Addddd!!! Spiser de græshopper? Og larver? Adddd!!! Men rent faktisk, så er larver sunde nok, se lige denne her artikel, f.eks. Det er bare os i den vestlige kultur, som har en lidt bvadr-indstilling til det. Altså, jeg spiser dem ikke selv, men gjorde det da i Afrika, for det skulle da prøves, ikke?

    De fik også fortællingen om mine mekaniker-drenge, men den slog ikke helt igennem. Tror simpelthen de er for små endnu, til at forstå alvoren af, at nogle allerede skal arbejde, når de er små børn endnu. Mine drenge var godt nok fra 16 år og op, men det almindelige er jo at børn arbejder efter skoletid og så kun kommer i skole, når der ikke er noget arbejde…

    0. klasse er mega seje

    Det var meningen, at seancen skulle tage ca. 30 minutter, da det jo er 0. klasse og koncentrationsevnen ikke holder super længe endnu. Men det gik faktisk så godt, at de klarede 45 minutter med fortælling og spørgsmål. Tiden fløj afsted, uden at vi lagde mærke til det. De små mennesker stillede vildt mange spørgsmål. Også sådan nogle, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde tænkt, at de havde viden nok til at stille…Shit de er kloge, sådan nogle 6-års rollinger:-)

    Med i købet fik jeg til gengæld også adskillige historier om deres onkler og hunde og hvem der bestemmer hjemme hos dem og mange flere skide sjove historier fra deres liv.

    Det var en lille hyggelig og sjov time på skolen den dag og jeg er helt klar en anden gang, hvis nogen spør’!

    Da jeg kørte derfra, stod alle børnene oppe i vinduerne og vinkede – de er skønne, er de!

    ankommet til skolen
    ankommet til skolen
    mine afrikanske børn
    mine afrikanske børn
    tsafadswa
    tsafadswa
    den er 12 cm lang - shit
    den er 12 cm lang – shit
    lækkerier på markedet - og ja, det er larver
    lækkerier på markedet – og ja, det er larver
    familiens samlings-hytte
    familiens fælleshytte
    hjemmesløjd af værste skuffe
    mekaniker drengene
    rhino tracking i mokolodi
    rhino tracking i mokolodi
    botswanas nationaldyr
    botswanas nationaldyr
    jagttid i middagspausen

    Må din dag blive fantastisk!

  • Afrika - mit eventyr,  Livets gang,  Mor og Mormor-kategorien,  Rejser

    Hvad foredrager jeg om?

    foredrag|familien max

    Hvad foredrager jeg om? Ja, altså, jeg blev jo opfordret til at holde foredrag om mit liv som Mormormedstiletter og som blogger.

    Hvorfor foredrag

    Det som havde vakt nogens interesse var en artikel i vores lokale avis, Herning Folkeblad.

    Nogen ville rigtig gerne have mig ud en aften for at fortælle om, hvordan Mormormedstiletter er opstået, hvor kommer navnet fra og hvor skal bloggen hen…?

    Jeg er da enormt smigret over at nogen vil bruge en hel aften, på at lytte tl min fortælling og glæder mig helt vildt – det er jo i næste uge;-)

    Det handler bl.a. om hvor navnet kommer fra

    Hvad kommer jeg så til at fortælle om…? Jamen, et af emnerne er jo, hvor idden til bloggen kommer fra…?

    Hvordan kom ideen til en blog så fra??

    Hvorfor blev bloggen født?

    I 2011 flyttede jeg til Botswana, som I også kan læse om andre steder her på bloggen.

    Det var sindssygt hårdt at sige farvel til alle herhjemme, uden at vide hvornår jeg ville komme til at se mine børn, resten af familien og ikke mindst mit lille barnebarn igen. Men nye eventyr ventede forude og jeg måtte afsted. Måtte prøve det af!

    Selvom alt var nyt og spændende i Afrika, savnede jeg min familie for hårdt og vi Skypede næsten dagligt. På et tidspunkt opdagede jeg, med hjælp fra mine piger, at der var noget som hedder FB og jeg fik mig en profil og derefter gik det ellers slag i slag.

    Via Facebook læste jeg om at blogge og begyndte at følge med hos nogle af de største bloggere i DK og i udlandet. Inden der var gået ret lang tid, havde jeg startet Mormormedstiletter.dk

    I begyndelsen bloggede jeg kun om mit liv i Afrika, for det var også samtidig en dagbog for mig, så de derhjemme i Danmark kunne følge med i mit liv dernede langt væk…

    Jeg blev ret grebet af bloggeriet og har helt fra dag 1 ønsket mig, at jeg kunne leve af det. Men det kræver virkeligt ret meget at kunne leve af bloggeriet og hele ens familie og omgangskreds skal være med på ideen.

    Jeg arbejder stadig hen imod det mål, men det har åbenbart ikke været min tid – endnu😉

    Mere om Afrika

    Har du fået lyst til at læse mere om min tid i Afrika, så læs f.eks. indlægget HER, HER eller HER.

    Har du nu endnu mere lyst til at læse mere, å kan du finde alle indlæg om Afrika under kategorien Afrika – mit eventyr. Rigtig god læselyst!

    mig og cheetah
  • Afrika - mit eventyr

    Flere refleksioner over min afrika-tid…

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    N E W B O R N

    Flere refleksioner over min afrika-tid…det er hvad jeg har på bloggen i dag krydret med fotos og en samling af links til ‘gamle’ indlæg fra dengang:-)

    Som tiden er gået og det nu efterhånden er over 4 år siden jeg landende i Danmark med mit flyttelæs efter nogle meget spændende, men også hårde år i Botswana i det sydlige Afrika, så har erfaringerne sat sig fast i mit hjerte og i  mit sind på en lidt anden måde end da jeg L I G E var landet. Det skal forstås derhen, at mange af de oplevelser som jeg dengang fandt voldsomme og hårde, er nu dem som jeg er mest afklaret omkring og som jeg egentlig nu føler, at jeg har lært allermest af at være en del af.

    Hvis jeg skal komme med et eksempel på sådan en oplevelse kunne det f.eks. være dengang jeg havde besøg af to af mine døtre og jeg tog dem med ud for at besøge Familien Max i deres lille landsby, som jeg gjorde ofte for at give dem mad og lidt penge og snoller til de små. Mine piger var rystede over forholdene, som de levede under derude, og havde tårer i øjnene under hele besøget (jeg havde selv været præcist dér længe forinden) og det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig og står for evigt printet i min hukommelse da vores rige verden mødte deres fattige verden. Vi græd, mens de jublede over at vi var kommet med godter og mad og var stole og havde alle været i bad for at vise sig fra sine fineste side for os. Den forskel både i kultur, levestandard, menneske- og livssyn var S Å voldsom for mig dengang og ramte mig som et boldtræ.

    Men i dag er jeg afklaret med oplevelsen og har fundet ro med mig selv til trods for, at jeg ikke kan gøre mere for Familien Max, selvom jeg ved at de mangler de mest basale ting hele tiden, M E N jeg ved også at hvis ikke Max og sønnerne  drak helt så meget af den hjemmelavede afrikanske øl, Chibuku og røg så meget Ganja (Pot) og gik på arbejde i stedet for, så ville der være mange flere penge at købe mad for til familien. Så set i bakspejlet, så havde de det vist egentligt meget godt eftersom der var overskud til øl – og mobiltelefoner havde de også – og generatorer i ler hytterne, så de kunne have køleskabe og enkelte havde TV…

    O G her siger jeg ikke at de ikke er fattige, jovist, men de gør ikke selv ret meget for at få det bedre, for der er arbejde nok, de gider bare ikke. Nogle vil se dette som en påstand, men fakta er at det er almindeligt kendt og accepteret i visse egne i Afrika, at mændene ikke arbejder for føden (kvinderne gør), så tænk nu hvis de lærte at arbejde betaler sig, så behøvede de ikke så meget hjælp fra os måske og vi behøvede ikke have så satans dårlig samvittighed hele tiden…..Blot en eftertanke og jeg ved godt at den kan vinkles og drejes og ses fra flere sider og jeg får sikkert også tæsk for min holdning, M E N husk lige at den er oplevet på allerførste hånd inden I slagter mig:-)

    Tja, dette var blot en af de oplevelser som har sat sig i mig – der er mange flere…

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    M Ø D E T M E D C H E E T A

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    M A X’S V I L L A G E

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    R H I N O T R A C K I N G

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    T S A F A D S W A

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    F A M I L Y P H O T O

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    B A B Y H A Z E L

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    L Æ K R E D A M E R

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    M R C R O C O D I L E

    B E S Ø G H J E M M E F R A

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    D E N G A M L E H A N G I R A F

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    D R E N G E N E A R B E J D E R

    Flere refleksioner over min afrika-tid...
    H J E M A D

  • Afrika - mit eventyr

    SPEED DRIVING og korruption i Botswana

    SPEED DRIVING og korruption i Botswana
    K E N D E R D E T G O D T

    Speed driving og korruption i Botswana er dagens emner! Speed driving, fordi det er noget jeg tilfældigvis ved en del om dernede fra og korruption, fordi det hænger sammen med politiet, jo;-)

    Som tidligere fortalt begyndte jeg at køre rundt selv efter at have boet i Gaborone i knapt 1/2 år, fordi jeg har det bedst med at være uafhængig af en chauffør, som bare skulle sidde og vente på mig udenfor butikkerne. Selvstændigheden betød så også at jeg S E L V stod med bøvlet, hvis og når jeg blev stoppet af politiet eller på anden vis kom i nærkontakt med offentlige instanser;-)

    O G det skete da selvfølgelig for mig kort tid efter jeg var begyndt at suse rundt i min lille MG sportsvogn på Gaborones knapt så gode veje (som I kan læse i linket ovenfor). M E N vejene er alligevel gode nok til at man nogle steder kan køre et stykke over de 80 km/t som er højeste hastighed flest steder – også på motorvejen gennem Gaborone City. Jeg var på vej ind til City med mine forældre som passagerer  og U D E N chauffør og det gik fint med hyggesnak og dejligt vejr, så jeg opdagede da ikke lige at der var fartkontrol, selvom jeg ellers udmærket ved hvor de plejer at stå (opfindsomhed er jo ikke deres stærke side;-)). Bum, midt på motorvejen stod en politimand og vinkede mig ind til siden. ØV! Dernæst blev jeg sgu lidt skidt tilpas og urolig i maven, for det var første gang jeg var blevet stoppet uden min chauffør var med!

    Nå, men han var godt oplært, ham her og trak mig med sig ved hånden, hele vejen O V E R motorvejen for at vise mig, hvad han havde optaget, da jeg kom kørende og for at give mig en bøde, god damn it!

    Mig: “Jamen, hvad koster det så?” – “1300 Pula” sagde ‘drengen’ (han var nok cirka 20 år gammel) og grinede. Hmmm, så prøvede jeg til med, at jeg ikke havde så mange kontanter med mig…”Hvor mange har du,” spurgt han? “300 Pula”. Okay, så giv mig dem og kør videre….Done!! og pengene røg lige i inderlommen på hans jakke! Kæft, de er korrupte, de knægte:-)

    Hvad jeg skulle have gjort, var at sige til ham at jeg ikke havde penge med, men at vi skulle køre på politistationen sammen og afregne der, for så var pengene kommet i Statskasssen i stedet for i hans lomme – ja, ja, man lærer hele tiden:-)

    Men vi nåede frokosten til tiden;-)

    Korruption er bare sådan et mega problem dernede på kontinentet og selv om alle undersøgelser siger noget andet og at Botswana f.eks. er et af de M I N D S T korrupte lande i Afrika, så er der stadig sygt meget betaling under bordet og gensidige tjenester. Men det er da også helt forståeligt, da de kommer fra et bytte samfund og til at skulle afregne alt efter vores metoder og de fatter jo ikke hvor pengene bliver af, så hvorfor give dem til andre, når det er ‘mig’, som har fået dem???

    SPEED DRIVING og korruption i Botswana
    N U L T O L E R A N C E

    SPEED DRIVING og korruption i Botswana
    F A R T D J Æ V L E N

    SPEED DRIVING og korruption i Botswana
    B O T S W A N A

  • Afrika - mit eventyr

    S H O P P I N G for mad i Botswana

    S H O P P I N G for mad i Botswana
    M A R K E D S D A G

    S H O P P I N G for mad i Botswana er mange ting. Da jeg første gang kom derned boede jeg på hotel og havde derfor ikke brug fo rat vide hvor maden kom fra;-) M E N da jeg så flyttede derned for ‘good’, så blev det jo rimeligt nødvendigt, at jeg vidste hvor jeg skulle købe ind til min husholdning. Jeg kunne så godt have valgt den løsning som mange andre hvide tyer til, nemlig at få huspigen til at løbe ind. M E N hvis hun skulle det, ville der blive købt billigst muligt ind og det betød så, at jeg ville skulle spise M E G E T lokalt produceret mad og det var min mave ikke klar til;-)

    Jeg valgte derfor selv at stå alle indkøb til husholdningen plus at jeg også godt kan lide at se og mærke på mine råvarer, som jeg skal bruge i madlavningen. Dette valg betød så også, at jeg var afhængig af min chauffør, Zodeck, som skulle bruge lige så lang tid som jeg hver dag på indkøb. Han sad så bare udenfor i bilen og ventede, men jeg fandt varerne og derefter sms’ede til ham at han skulle komme ind og hente mine poser – det lyder lidt arrogant og udbyttteagtigt, læst med europæiske øjne og mentalitet kan jeg godt se, når det kommer på skrift, men sådan gør man bare og alle er glade. Han (og hans kone, som var min huspige) fik en R I G T I G god løn, masser af goder og var faktisk næsten som en del af familien, skal jeg skynde mig at sige….

    Nå men, der er jo shoppingcentre i Botswana, som jeg tidligere har skrevet om og i de centre er der minimum to ret store supermarkeder a la Bilka og Føtex, så det fejlede skam ingenting. Så er der også de mindre supermarkeder, som har lokalt fremstillede varer af mindre god kvalitet og til billige penge. Og endelig kan man jo købe næsten alt ved vejkanten og når man lige lærer hvilke larver, man kan bruge til hvad, så kan man sagtens lave en anstændig ‘Brai’ (Grillaften) til en stor flok mennesker:-)

    Min favoritsted at købe dagligvarer var Sebele Centre kun 6 kilometer fra Phakalane hvor jeg boede og efter et par måneder eller tre var jeg så hardcore en bilist, at jeg snildt kørte turen i venstre side af vejen (som man skal dernede) A L E N E, fik handlet ind og kom hjem i et stykke. Totalt sejr og derfra gik det den rigtig vej og snart ræsede jeg rundt i hele byen på egen hånd. Zodeck måtte kun med når jeg skulle på offentlige kontorer og ikke lige vidste hvor de var beliggende.

    Maden jeg spiste dernede er næsten mage til den jeg spiser i Danmark, bortset fra at kvaliteten af kødet er utroligt dårlig. Der er næsten ingen næring i og det betød da også at jeg i købet af det første have år fik vitaminmangel og måtte behandles for det. Derefter blev jeg meget kræsen omkring, at mit køb skulle komme fra Sydafrika, og ikke være lokalt produceret, så jeg kunne være mere sikker på kvaliteten og næringsindholdet…

    S H O P P I N G for mad i Botswana
    T E L E K O R T O G MA D

    S H O P P I N G for mad i Botswana
    B L A N D E D E L A R V E R

    G R I L LH Y G G E

  • Afrika - mit eventyr

    På opfordring – flere Afrikahistorier…

     

    På opfordring - flere Afrikahistorier...
    F L Y T T E L Æ S S E T

    På opfordring – flere Afrikahistorier…i dag lidt mere om den allerførste tid jeg boede dernede. Inden jeg overhovedet fik mit indbo leveret og ud pakket skete der ting og sager, som gjorde at de planer, som førte mig derned, blev ændret en del, hvilket i sidste ende betød, at jeg ikke skulle blive dernede den planlagte tid ud. Jeg har jo tidligere skrevet en lille føljeton på ca. 10 afsnit om min tid i Botswana, men på utallige opfordringer vil jeg nu gå lidt mere i detaljer og skrive lidt mere om, hvordan jeg egentlig havde det og hvad jeg oplevede dernede.

    Hele projektet strakte sig over 4 år fra 2009-2013 og startede med at jeg sammen med min daværende partner rejste til Zimbabwe og Botswana for at kigge på forretningsmuligheder. Efter mange overvejelser faldt valget på at vi skulle gå ind i byggebranchen, da markedet var for opadgående i Botswana, som var og er et land i en rivende udvikling.

    Hele planlægningsfasen varede cirka et halvt år og det lyder måske af meget, men hvis jeg nu fortæller at der f.eks. var to labrador hunde, som skulle cleares til flyveturen. Sådan en proces tager tid men mere om det i et andet indlæg. Så skulle der bestilles container til indboet og det skulle besluttes hvad og hvor eget indbo, der skulle med på rejsen. Det var også nødvendigt at købe ind, for noget kan man slet ikke købe i Botswana, så vi havde lager med af mange ting, som f.eks. stearinlys, boligtekstiler og håndklæder, bare lige for at nævne noget:-)

    Jeg ankom jo flere uger før flyttelæsset så det var noget med at leve i en kuffert og bare vaske og vaske indtil forsyningerne nåede frem. Åh, hvor var det en lækker dag, da containeren blev åbnet og jeg kunne indrette mit fremtidig hjem, ligesom jeg havde tænkt det hjemmefra. Jeg nød det den første tid, hvor alt var nyt og spændende og mit arbejde bare fløj der ud af med nye tiltag hver dag, samtidig ned at jeg skulle holde hånd i hanke med mine tjenestefolk og de andre ansatte firmaerne:-)

    Jo, den første tid var rigtig god og spændende!

    På opfordring - flere Afrikahistorier...
    C O N T A I N E R K L A R T I L A F L Æ S N I N G

    På opfordring - flere Afrikahistorier...
    H E R S L Æ B E S

  • Afrika - mit eventyr

    Vi vil gerne på safari – gensyn med Afrika

    Vi vil gerne på safari - gensyn med Afrika
    R H I N O

    Vi vil gerne på safari – gensyn med Afrika. Mest fordi Rene aldrig har været på safari og har en drøm om, mindst  E N gang i livet at komme afsted, O G også lidt fordi jeg gerne vil vise ham det kontinent, hvor jeg boede i et par år:-) Nu ved jeg ikke om det bliver Botswana, vi rejser til for at komme på safari, for der er nogle kæmpestore parker i Sydafrika også, som skulle være ret spændende. F.eks. er der Krüger Nationalpark, som har alle ‘Big Five’ og jeg synes næste at vi skal gå efter at f dem alle at se, når nu det er Rene’s første gang. ‘The Big Five’ er jo Den afrikanske løve, Den afrikanske elefant, Afrikansk bøffel, Leopard og næsehorn! Jeg mangler kun at se løven:-)!!!

    For god ordens skyld så skal jeg lige lå fast med ti-tommer søm, at når jeg skriver safari, så er det altså foto-safari og ikke noget med at skyde dyrene. Så er det på plads!!

    Jeg har jo selv været på safari adskillige gange da jeg boede i Botswana, så for mig bliver det er særligt, kærligt gensyn med bushen og den der kildrende fornemmelse i maven, når vi leder efter de vildeste, af de vildeste dyr:-) Heldigvis tog jeg åndssvagt mange billeder, da jeg var afsted, så jeg tænker at jeg denne gang, K U N vil tage billeder af særlige situationer eller dyr, som jeg ikke har haft i linsen allerede, for det er altså federe ikke at se det hele gennem et kamera…

    Hvornår skal vi så afsted??? Tjaaa, der er lige et par andre ting, som står på ventelisten også inden Afrika står for tur, men mon ikke det bliver indenfor de næste to års tid:-) Men derfor kan man jo godt drømme og planlægge, ikke?

    Vi vil gerne på safari - gensyn med Afrika
    L I O N

    Vi vil gerne på safari - gensyn med Afrika
    H V O R S K A L V I S O V E?

    Vi vil gerne på safari - gensyn med Afrika
    B A B O O N

    Vi vil gerne på safari - gensyn med Afrika
    C H E E T A

    Vi vil gerne på safari - gensyn med Afrika
    Z E B R A

    Vi vil gerne på safari - gensyn med Afrika
    G I R A F

  • Afrika - mit eventyr

    Familien Max bor i bushen

    Familien Max bor i bushen
    S O R T E O G H V I D E

    Familien Max bor i bushen og de er mange i familien, sådan cirka 40+, altså mor og far, børn og børnebørn og måske et enkelt oldebarn nu:-)

    Botswana er jo en del af mig og den livserfaring, som jeg bærer med mig resten af livet og ind imellem kigger jeg på de fotos, jeg har fra min tid dernede og kan ikke lade være med at tænke på hvordan de mon klarer sig. Men det gør de helt sikkert, for det er nogle stærke, gode mennesker, som har gå-på-mod og bærer hinanden gennem livet, qua deres familiemønster.

    I dag var det billedet her af en flok dejlige, glade unge mennesker – hvide og sorte – med hver sin baggrund, som bragte mig ned ad Memory Lane.

    De hvide kommer fra Danmark og har et liv som de sorte ikke engang har set billeder af og de sorte har et liv, som de hvide får ondt i maven over, men fælles for dem alle er, at de er glade for lige netop sit liv, ingen misunder hinanden det liv de har, men nyder blot hinandens selskab og det dejlige vejr. Men de hvide unge mennesker tog hjem til Danmark med et uudsletteligt indtryk printet ind i hukommelsen for evigt, af et liv som er M E G E T sværere end det de selv lever herhjemme og med nogle billeder på nethinden, som gav dem tårer i øjnene mens vi var på besøg derude i bushen.

    Det er da også hårde betingelser, at hønen som man kan ane bagved gryden i køkkenet aka bålstedet på et af billederne, den høne havde fået brækket vingerne så den ikke forsvandt inden aftensmaden skulle tilberedes og den skulle spises. Ja, det virkelige liv kom tæt på!

    Familien Max bor i bushen
    D E N Æ L D S T E O G D E N Y N G S T E

    Familien Max bor i bushen
    T Ø R R E S N O R E N

    Familien Max bor i bushen
    S T O R E B A D E D A G

    Familien Max bor i bushen
    K Ø K K E N E T

    Familien Max bor i bushen
    C U T I E P I E

    Familien Max bor i bushen
    F A M I L I E O V E R H O V E D E R N E

    Denne her familie – Familien Max – besøgte jeg ofte mens jeg boede dernede. Inden et besøg var jeg altid en tur i supermarkedet for at købe mad til dem, dvs. jeg købte majsmel til at lave sadza af til dem og slik til børnene, som ikke rigtigt havde smagt det før. Familien levede af at dyrke vandmeloner og sælge dem på markeder og i vejkanten og så af de penge, som de voksne børn tjente ved forskellige jobs inde i Gaborone City (et meget seværdigt link til en video fra byen) et par stykker af dem endda på kontor:-) Men der skal mange penge til, selv i Afrika for at mætte så mange munde hver dag og der kommer hele tiden flere børn i familien;-)

    Når jeg skulle komme på besøg, ville de altid vide det et par dage i forvejen, for de skulle jo i bad først! A L L E S A M M E N!! Skulle det nu være nget særligt tænker du nok? JA, når man bor i lerhytter så er et bad ikke hverdags kost, ikke engang ugentligt får de bad og når det endelig sker, skal der hentes vand i spande langt væk fra og det foregår i en balje! Alle bader i en balje 40+ personer i alt – det tager timer…..

    Men de er altid glade og ønske sig kun lidt tobak, nogle Pula og snoller til ungerne:-) Måske kunne vi lære noget…….

  • Afrika - mit eventyr

    Safari og bush brunch i Botswana

    Safari og bush brunch i Botswana
    N Æ S E H O R N S L O R T

    Safari og bush brunch i Botswana hænger uløseligt sammen. Jeg har for et par år siden fortalt det meste af historien om mit ophold i Botswana, men da jeg skiftede platform for længe siden gik nogle gamle indlæg desværre tabt og andre blev underlig, så jeg har forsøgt at genskabe/genfortælle nogle af mine oplevelse der nede fra. En af de mere specielle var en af de gange, hvor jeg var på safari med mine børn og vi skulle på Rhino Tracking!!

    Først et par timer på safari og så et par timer med dejligt mad midt ude i bushen blandt de vilde dyr og det kan være svært at tro på, men man E R faktisk ret sulten efter sådan at have jagtet rundt i hælene på f.eks. et næsehorn eller et andet dyr, som leget gemmeleg med os:-)

    Hvad tror I, guiden har i hånden?????? Y E S! R H I N O-S H I T!!! Næsehorns-lort, mmmmm, lækkert, lige op i ansigtet…..

    De der guider i safari parkerne har en rimeligt underlig humor og ham her havde så brygget en historie om, at hvis man liiiige rørte lidt ved sådan en fætter der og måske lige sniffede den ind i næseborene en gang, så fik man ligesom færten af dyret og så kunne man nemmere lokalisere det og måske være så heldige at få det at se!!! Nu var vi jo alle hestefolk og vant til lugten af møg, men sådan noget næsehorns-møg stinker, lugter 20 gange stærkere end hestemøg, UFFF. Ingen af os tog imod hans tilbud, så det stod han ret alene med den dag:-)

    Men afsted det gik i jeepen, for vi skulle finde et hvidt næstehorn med en nyfødt unge. Vi kørte i laaaang tid, så gik vi i laaang tid, i en lang række (og mødte en kobraslange på vores vej!) en spejder forrest og derefter en guide med gevær og bagest endnu en guide med gevær, scary faktisk! Efter noget nær 100 år fandt vi mor næsehorn og hendes unge og vi blev af guiderne dirigeret op mod vinden, så dyrene ikke fik færten af O S! Vi blev ved med at gå tættere på og til sidst var vi kun ca. 100 meter fra dyrene…Det var en fantastisk og meget speciel oplevelse at være 100 meter fra et af verdens farligste dyr!

    Vi blev stående i 20 minutter (sådan et næsehorn er faktisk halvblindt og kunne derfor ikke se os tydeligt og troede måske bare vi var nogle antiloper:-)) og så blev der ellers fotograferet igennem. Tror seriøst vi tog 300 billeder af det samme motiv;-)

    Efter vi havde fundet dyret var det tid til at køre tilbage til camp’en og der havde vi bestilt frokost i det grønne. Det var ellers lige noget andet en sådan en lille snoldet dansk madkurv med ternet dug og et par sandwich, skulle jeg hilse og sige.

    Safari og bush brunch i Botswana
    K L A R T I L A F G A N G

    Safari og bush brunch i Botswana
    M E D L A D T G E V Æ R

    Safari og bush brunch i Botswana
    E V E N T Y R L I G T

    Safari og bush brunch i Botswana
    T Æ T P Å

    Safari og bush brunch i Botswana
    H E L T T Æ T P Å

    Safari og bush brunch i Botswana
    D E N G A M L E H A N G I R A F

    Safari og bush brunch i Botswana
    N A T I O N A L D Y R E T

    Safari og bush brunch i Botswana
    S Ø N D A G S H Y G G E

    Safari og bush brunch i Botswana
    S E R V E R E T

    Safari og bush brunch i Botswana
    K O K K E P Å J O B

    H A R A L D R I G S M A G T B E D R E

    Safari og bush brunch i Botswana
    S Æ T I G A N G

    Safari og bush brunch i Botswana
    S E R V I R O L I G E U D?

    En vild og flot dag med kæmpe oplevelser for os alle!

  • Afrika - mit eventyr

    Arbejdsforholdene i Botswana

    Arbejdsforholdene i Botswana
    L A N G E A R B E J D S D A G E

    Lidt mere om arbejdsforholdene i Afrika. Indlægget i dag er blevet til, fordi jg tidligere har skrevet lidt i overskrifter om samme emne, men nu har jeg lyst til at fortælle lidt mere om mine egne oplevelser i Botswana.

    Som jeg tidligere har fortalt, så har det jo selvfølgeligt gjort et kæmpestort og uudsletteligt indtryk på mig, at arbejde og bo i et land, som også huser nogle af verdens fattigste mennesker, til trods for at diamanterne har hjulpet landet meget hurtigere på vej mod velstand end mange af de andre lande under Sahara. Jeg føler virkelig, at jeg gjorde alt hvad jeg overhovedet havde mulighed for både menneskeligt og økonomisk for at hjælpe så meget som muligt, der hvor jeg mødte de lokale. Det første og mest naturlige sted at starte var jo med mine egne ansatte, både i virksomheden og i mit hus. Som jeg skriver i mit tidligere indlæg, så fik de, hvad vi herhjemme vil kalde ordnede forhold og hvad de kalder det vildeste luksus – ikke underligt at der stod en række friske fyre udenfor porten og søgte job dagligt.

    Der er ikke noget Arbejdstilsyn i landet, som ser til at alt foregår uden fare og ulempe for de ansatte og at ingen arbejder 24-7 uden fritid. Det er ret vildt at ens ansatte aldrig går hjem, men bare venter indtil man kalder næste gang og de skal gøre et eller andet for én og så derefter får lov at tage for sig i køleskabet eller få madrester med hjem til familien eller bare få en flaske rent vand at drikke i stedet for at drikke direkte fra haveslangen…

    Men det underligste af det hele er at de altid smiler! De er sgu så taknemmelige og glade hver dag og vil hente månen ned til mig, hvis jeg beder om det.

    Min kontordame sad som en dronning på sin trone hver dag og tog telefonen og smilede og var så sød (mens hun solgte vores reservedele til dem hun kendte bag min ryg og stoppede pengene i lommen;-)) og havde aldrig haft så godt et liv, som efter hun fik job, uniform og blev behandlet som et ligeværdigt menneske. Hendes familie som bestod af mand og tre børn O G 50-60 flere som også nød godt af det, når jeg ryddede ud i mit tøj skab eller købte skoleudstyr til børnene.

    Til gengæld er der så andre, som slider i det hver dag med f.eks. at flette de smukkeste kurve (har selv nogle med mig hjem og de er bare så smukke) og de kvinder gør det simpelthen fordi de ikke kan lade være – de elsker at flette og se arbejdet vokse mellem hænderne og at frembringe smukke ting. Jeg talte selv med nogle af dem og direkte adspurgt, svarede de at de faktisk ikke ville vide hvad de skulle lave, hvis de fik en ugentlig fridag for eksempel, for de havde jo gjort deres hobby til deres levevej.

    Nu skal det ikke lyde som om jeg er en helgen, men jeg fortæller blot dette for at sætte nogle ord på, hvor meget det egentligt betyder for de lokale dernede, at vi ægte interesserer os for dem og hjælper dem ansigt til ansigt, i stedet for bare at sende penge til en organisation og ikke vide, hvem som får hjælpen. tænk lidt over det næste gang I sender penge afsted – hvis I spørger mig, så køb en flybillet og rejse selv derned og se til at dine midler bliver brugt, hvor de gør mest gavn!

    Arbejdsforholdene i Botswana
    P Y T M E D R Y G G E N

    Arbejdsforholdene i Botswana
    D R E N G E D R Ø M M E N

    Arbejdsforholdene i Botswana
    T U E L O

    Arbejdsforholdene i Botswana
    L Y S T E N D R I V E R V Æ R K E T

  • Afrika - mit eventyr

    Mere om Moden i Botswana i dag

    Mere om Moden i Botswana i dag
    4 6 6 6 4

    Mere om Moden i Botswana i dag – fordi jeg kom til at se mine gamle fotos fra forskellige shopping centre og indlæg om tøj og ting fra min tid i Botswana igennem og fandt nogle sjove, som jeg aldrig har vist jer tidligere. Dette her første foto er taget i Stuttafords (som jeg også omtaler i mit gamle link her), som er en slags kopi af Magasin, som vi jo kender og elsker herhjemme. Selvfølgelig er der laaaangt til vore standarder, men jeg synes nu alligevel de gør det så ganske flot. For eksempel forhandler de 46664, som jeg er ret vild med. 46664 står for Nelson Mandela Foundation og så ved vi jo hvad det handler om:-) Som en del af projektet er der opstået en modelinje, som forhandles worldwide og får stor opmærksomhed overalt, hvor det vises. Det er også bare S Å flot og farverigt og jeg får simpelthen lyst til at købe det hele, hver gang eg støder på det ude i verden. Indtil nu har je dig sldrig set tøjet her i Danmark, men måske er jeg bare ikke vidende om det, så hvis I har set det her i lille Dk, så skriv lige, ik?

    Mere om Moden i Botswana i dag
    G U C C I

    Mere om Moden i Botswana i dag
    C O L O R M E H A P P Y

    Mere om Moden i Botswana i dag
    S E X Y W O M E N

    Nå, men læg lige mærke til måden tøjet bliver præsenteret på i butikkerne…De har sgu ret meget styr på det hele, synes jeg og så kan de farvekoordinere, så det er en fornøjelse;-) Det er for sådan en som mig, som er vant til sort, gråt, hvidt og nude farver en udsøgt fornøjelse og glæde at gå en tur i Stuttafords (lidt som at gå på kunstudstilling) for det er en O P L E V E L S E hver eneste gang. De skifter udstillinger hver anden uge og nusser og pusler om ginerne og podierne, som var det babyer.

    Edgars er en anden stor kæde dernede. Minder lidt mere om en sammenblanding af H & M, Sinnerup og Zara… Ret fede ting de har O G farvekoordinerede, så det er en fryd for øjet. Det var i Edgars jeg købte babytøj til Esthers baby Hazel,da hun blev født mens jeg boede dernede. Esther var himmel henrykt over alt det lyserøde tøj, for hun havde jo kun Tsafadswa’s gamle blå tøj at give sin nye baby-pige på.

    Mere om Moden i Botswana i dag
    E D G A R S aka H & M

    På gaden skinner det helt tydeligt igennem, at kvinderne i Botswana har flair for at klæde sig på. De er vildt sexede og meget feminine, med meterhøje stiletter (I L O V E I T!!) og stramme skørter. Jo jo, de ved skam hvordan en rigtig kvinde skal føre sig frem både til hverdag og fest!

    Mere om Moden i Botswana i dag
    H V E R D A G S O U T F I T

    Mere om Moden i Botswana i dag
    T R E N D Y

  • Afrika - mit eventyr

    Botswana – Mødet med de vilde dyr…

    Botswana - Mødet med de vilde dyr...
    S E R J E G S V E D I G U D???

    Mødet med de vilde dyr…Måske har du læst nogle af mine gamle indlæg, om dengang jeg boede i et af verdens varmeste lande og gik rundt og klappede de vilde dyr:-) Hvis ikke, så kan du lige klikke dig ind her og se eller gense mit allerførste indlæg fra tiden i Afrika. Jeg arbejdede bl.a. i Botswana fra 2009-2013 og heraf boede jeg i landet i knapt 2 år og fik vanvittigt mange fantastiske oplevelser (også nogle mindre fantastiske;-)) med mig hjem derfra. Forleden kiggede jeg gamle indlæg gennem og fik lyst til at genudgive nogle af dem, fordi Afrika jo som ingensinde før er det nyeste nye indenfor investment og da kontinentet i sin helhed stadig har brug for at gode mennesker, som orker at tage en tørn og hjælpe befolkningen med alle de mange udfordringer de slås med hver dag. Landet er f.eks. det 3. hårdest ramte land i verden hvad angår HIV/AIDS og jeg mødte da også en del professionelle fra andre vestlige lande, som var tilkaldt til landet for at hjælpe med programmer, som skulle forhindre yderligere udbredelse af sygdommen.

    Jeg tænker på at skrive lidt mere om mine oplevelser dernede fra og dermed ligeledes noget om mit syn på den måde vi hjælper på og hvad vi måske kunne gøre bedre eller måske slet ikke skulle blande os i. Jeg skrev 10 indlæg for et par år siden og de blev ret godt modtaget, men var faktisk kun små-snaser fra mit liv dernede. Nu vil jeg gå lidt mere i dybden med mine oplevelser og de tanker jeg har gjort mig efter min hjemkomst og kommentarer modtages med stor tak, ligesom jeg også gerne vil svare på spørgsmål. Så skyd løs! Hvad vil I gerne vide mere om?

    Botswana - Mødet med de vilde dyr...
    A N S P Æ N D T E

    Botswana - Mødet med de vilde dyr...
    A B E K A T

    Botswana - Mødet med de vilde dyr...
    1 6 Å R O G B I L L E D S M U K

  • Afrika - mit eventyr

    Botswana – et autoværksted…

    Botswana - et autoværksted...
    K H U M E L O

    Botswana er et land hvor det at være hvid er lig med at man har penge, mange penge, flere penge end en en sort mand nogensinde kunne drømme om at få. Sådan ser verden i hvert tilfælde ud fra en sort mands perspektiv:-)

    At virkeligheden nok er en lidt anden, kommer han aldrig til at forstå og hans opfattele er da også logisk, når man ser hvordan de hvide i Afrika klarer sig i forhold til de sorte. I Botswana er det ud over de velhavende indfødte Batswana (flertal for Motswana, som er betegnelsen for en indbygger i Botswana), som styrer landet, Inderne og Kineserne som ejer langt de største virksomheder. Inderne bygger ejendomme og udlejer til virksomheder, mens kineserne står for detailbutikkerne. Der er oceaner af kinesiske butikker med alt muligt ragelse til ingen penge og afrikanerne lapper det i sig som slik i stedet for at spare pengene op og købe noget med en længere holdbarhed!

    Når man så som hvid kommer til landet og starter en virksomhed op, som f.eks. et autoværksted og et byggefirma, så ser de på en som var man solen selv—-og det forpligter jo, i hvert tilfælde i min verden:-)

    Hvorfor blev det også til et autoværksted?

    Jo, som en del af planlægningen af flytningen til Botswana, skulle der lejes et hus og bil og mange andre praktisk ting, som letter hverdagen. Eftersom Botswana er et forhenværende engelsk protektorat, har man stadig venstrekørsel i landet, dvs. at bilerne har rattet i højre side! DERFOR importeres der vanvittigt mange biler fra England og Singapore til Botswana….og helt tilfældigt blev min første bil dernede en Volvo S60, importeret fra England og nu skal sådan en bil jo have service – og især i et land med subtropisk klima er der behov for at servicere sin bil, da både solen og varmen er meget hård ved bilerne.

    Fra bilen blev købt og til jeg flyttede derned gik der 1 år tid og i den perioden blev bilen ‘passet’ af den lokale Projektleder og han er en økonomisk mand, så han fandt en mekaniker, som kunne reparere specielt Volvo’er, da han var udannet på det som svarer til Volvo Danmark, bare i Bots hvor det hedder Barloworld. Altså en meget kvalificeret mekaniker til jobbet – Dlamini er hans navn:-) Hans ‘værksted’ var under et akacietræ lige uden for byen på kanten af bushen!:-) Fantastisk, så lidt man egentligt har behov for…..

    Botswana - Et autoværksted...

     

     Nå, men sådan kunne han selvfølgelig ikke arbejde, mente jeg og min forretningspartner og i løbet af et par uger havde vi lejet et lokale, som man kunne drive værksted fra, ansat 5 ‘mekanikere’, 1 kontorpige og en huspige til stedet. De var alle ellevilde og fik rigtige ansættelseskontrakter, arbejdstøj og gratis frokost, som jeg hentede til dem hver dag, sukker til theen og hygiejniske toiletforhold med rindende vand, ja, kort sagt, alt hvad vi har i Danmark, blot lidt mere simpelt, men stadig 8 niveauer op fra, hvor de var inden da…

    Det var et sjovt og vildt projekt at sætte i søen, mest fordi det var mennesker, som var u-uddannede på nær en og som var meget fattige og som derfor først og sidst var interesserede i pengene og ikke sagen…Derfor var det også nødvendigt for mig at forholde mig til dem på en kontant og forretningsmæssig måde, så de ikke løb om hjørner med mig – og så gjorde de det alligevel hele tiden;-)

    F.eks. med hensyn til sukker! Raffineret sukker er en luksus for dem og jeg købte jo bare et kilo sukker til fri afbenyttelse….Gæt hvad, efter 3 dage var det væk!!! ET KILO SUKKER til 8 mennesker, væk på 3 dage….crazy:-) Så holdt jeg et foredrag om sukker, om hvad sukker kan gøre af skade ved din krop og hvorfor man skal spise sukker med måde – det var som at slå vand på en gås!!! De grinede sig til mavepiner allesammen og fattede NUL …. Resultatet af den historie blev at sukker blev rationeret, øv…..

    De fik betalt frokosten hver dag og jeg gjorde meget for at få dem til at forstå, at det rent faktisk var en del af lønnen, men den kobling forstod de heller ikke. Ej heller bruger man ur i Afrika og derfor møder man jo på arbejde, når vejret og transportmulighederne tillader det!!! Pisse anstrengende, når man man har kunder, som forventer at få sin bil kl. 15  en given dag og to ud af flokken ikke et mødt klokken 9, pga. blæst eller en punkteret bus. Nå, jeg opfandt så en regel, som hed at hvis man kommer for sent, så får man ingen frokost den dag! Det virkede!!!! Alle kom til tiden – kl. 7.00 sharp – derefter og var glade. Tror sgu bare de har brug for at man stiller nogle krav til dem og ikke ‘føler’ for meget….

    Botswana - Et autoværksted...
    T U E L O – K O N T O R P I G E N

    Botswana - Et autoværksted...

    Samtidig med at man skal være kontant, skal man respektere at Motswanaerne er nogle stolte folk, som man ikke skal undertrykke, men undervise og derved give dem styrken til at flyve selv bagefter. Det synes jeg faktisk lykkedes meget godt med de drenge og piger, som arbejdede på autoværkstedet for mig og jeg endte med at blive slags mor og mentor for dem alle, både arbejdsmæssigt og personligt og det var skønt at se dem blomstre og blive trygge og yde en indsats med stolthed:-)

    Uhhhh, nu løber tiden igen af med mig og du skal endelig skrive, hvis der er noget du gerne vil have uddybet:-)

  • Afrika - mit eventyr

    Botswana – børnene i mit hus

    Botswana - børnene i mit hus
    H J E M F R A H O P I T A L E T

    Botswana er på rigtig mange områder i en fantastisk udvikling, som jeg også har fortalt om tidligere, men på ligeså mange andre områder halter det altså gevaldigt. Her tænker jeg f.eks. også på hele det område, som hedder B Ø R N…

    Altså lige fra at blive gravid, gå til jordmoderkontrol, fødslen, tiden efter, at opdrage sine børn, at give dem en uddannelse etc…

    På grund af det generelle lave uddannelsesniveau og ringe oplysning om sundhed og kost tillige med den ofte dårlige økonomi hos befolkningen, er der ikke mange som ved, at man bør tage vitaminpiller under graviditeten og spise sundt og gå til kontrol hos en jordemoder. Der er heller ingen fokus på fødselsdepression, ernæring til spædbarnet, opdragelse af små børn og en bevidsthed om at uddannelse er vejen frem…

    Botswana - børnene i mit hus
    P I N K P A R T Y

    Da jeg kom til Botswana første gang i 2009 og grundlagde den første virksomhed dernede, mødte jeg jo selvfølgelig mange mennesker og blandt dem var en ung mand, Zodeck, som var født i Zimbabwe, men senere var rejst til Botswana for at prøve lykken for sig selv og sin kone, Esther, og nyfødte søn, Tsafadswa.

    Da jeg kom tilbage for at bo fast i landet i 2011, var lille Tsafadswa lidt over 2 år gammel og en lille tynd og genert dreng, som stadig sad på ryggen af sin mor i et håndklæde. Men han var allerede da en klog lille fyr, meget interesseret i at lære og sad ofte hos mig på mit kontor og tegnede eller fik lov at skrive lidt på tastaturet på min pc. Noget af det bedste han vidste var, når jeg Skypede mine børn i Danmark, så kom han løbende og råbte “Miss Tina, Miss Tina, me talk”! – de lærte ham at tælle til ti på engelsk og synge sange, via Skype. Han var jo i huset hver dag, for Esther blev min huspige og Zodeck min chauffør og senere projektleder på byggeprojekterne og derfor lærte han hurtigt engelsk, som er hovedsproget i Botswana, selvom Shona er deres modersmål, fordi de er Zimbabwere…Modersmålet i Botswana er Setswana…

    Botswana - børnene i mit hus
    S T O R E B R O R

     

    Snart blev Esther gravid igen og jeg havde en anelse om at grunden til at drengen var så lille og tynd (på billedet herover er han 4 år), var fejlernæring under både graviditet og efter fødslen, så jeg købte de nødvendige vitaminer til gravide til hende og sørgede for at hun tog dem hver dag, selvom hun sagde “Mam, I not ill”:-) Så måtte jeg jo forklare hende om fosterets behov og hendes egne også…Tror hun til sidst forstod hvad det gik ud på….. Zodeck forstod det i hvert tilfælde, men han var også skarpere end de fleste og var i gang med at uddanne til til ‘Projektleder’  – en uddannelse som ikke på nogen måde kan sammenlignes med den samme uddannelse herhjemme. Men han lærte at bruge en pc og sende og svare på mails, skrive regninger nåede han aldrig, så til den opgave havde jeg jo ansat Tuelo, min kontorpige:-)

    Tilbage til Esther og babyen….Da Tsafadswa blev født vejede han 2500 gram, mens lille Hazel, som du kan se på de øverste billeder vejede 4200 gram! Nu siger jeg ikke at det er vitaminpillernes skyld, men mon dog ikke Esther og Zodecks nye viden har spillet ind?

    Esther fødte Hazel på hospitalet, betalt af mig og lå der et par dage inden hun blev hentet hjem af den stolte far.
    Amningen gik jo som den skulle og Hazel blev snart en rigtig lille tyksak, for der var mælk nok, hvilket hun ikke havde haft til drengen. Nu var han 4 år og hun gav ham stadig vælling to gange daglige – for nemhed skyld og fordi det var billigt:-(og uanset hvor meget jeg forklarede hende, at han skulle have ordentligt mad, lige lidt hjalp det og jeg gav han ofte kød og forsøgte at lokke grøntsager i ham, men han kendte det jo ikke og kunne ikke lide det….Alligevel voksede han lidt og jeg fik lov at give ham vitaminer som tilskud, så han i det mindste blev dækket ind på det område….

    Jeg har fortalt og forklaret i timevis for Zodeck og Esther om vigitgheden af at deres børn får sundt mad og bliver uddannede og at det må komme før alt andet og jeg synes selv, at jeg var med ti at give Zodeck muligheden for at tjene pengene og få den viden som skulle til, for ham og hans familie, så de kan navigere den rigtige vej videre i livet….

    Der er en spirende nysgerrighed i landet omkring sygdm og sundhed og bevidstheden om at børn skal fødes og leve og blive gamle er ved at få fodfæste, så jeg er fortrøstningsfuld på dette område, dog vil det tage tusinde år inden de til fulde forstår det og mange vil være syge og døde undervejs – her tænker jeg ogs på HIV/AIDS problematikken som er et helt kapitel for sig…

    Når jeg fortalte om vores sundheds- og skolesystem, om vigtigheden af et godt helbred og en god uddannelse og følte jeg at jeg her igennem rørte ved dem og deres livs- og menneskesyn, hvilket fik mig til at tænke på om det overhovedet er godt for dem at vi blander os i deres måde at leve på????

    Men jeg ved de klarer sig godt og nyder at tænke på det:-)