- hvor svalerne bor...
Sandgaarden og haven

Sandgaarden og livet på landet, siden sidst

Sandgaarden og livet på landet

Her kommer næste indlæg om, hvad der er sket siden sidst..

Den dejligste sommer er slut og efteråret er her. Lige så meget som jeg elsker at bo her om foråret og sommeren. Lige så meget elsker jeg at bo her om efteråret og vinteren. Alle de smukke farver her altid er. Og den måde haven skifter udseenden på gennem året. Det bliver jeg aldrig talt af at kigge på og nyde. Selv en efterårsaften blæser mig helt bagover med sin smukhed. Vi har så meget dejligt lys på grunden og det giver en helt særlig aftenstemning.

Fondue i efterårsstemningen

Forleden aften havde vi tændt for varmen og lysene ude i orangeriet og så spiste vi fondue derude. Mega hyggelig aften med dejligt mad, hygge og Lounge Jazz i højttaleren. Det kan jo også noget. Det behøver ikke være 25 grader og terrasse vejr.

Vi er gode til at hygge os, vi to!

Farvel til de gule banditter

Noget andet og mere alvorligt er sket her på Sandgaarden i sidste uge: De gule banditter har takket af. De kunne ikke mere. Der kom ikke æg mere og de var sgu ved at blive lidt skøre. Så derfor er de gået videre til livet i hønsehimlen og nye sorte Orpingtons ankommer om en måned til den fine, nye hønsegård, som vi fik lavet i sommers. Det bliver spændende at se, om der er mere gang i de sorte modeller. Men måske har det ikke med farven at gøre, men mere om jeg overfodrer dem…?

Vi er stadig lige begejstrede for livet på landet og har de allermest fantastiske naboer herude. Dem vil vi ikke undvære for noget i hele verden. Her er en hyggelig stemning, alle hjælper hinanden pg bekymrer sig om hinanden. Hvor kan man ellers bo med visheden om, at intet sker med sit hus, mens man er bortrejst. Fordi alle lige holder et øje med hinanden og hinandens huse. Fordi alle bekymrer sig ægte om hinanden. Jeg kender ingen boligkvarterer i byerne, hvor det er ligesom herude. I love it!

Skibshunden Bobo

Vores helt skønne, lille spunk af en Yorkie aka skibshunden Bobo aka Bobo. Vi dropper fra nu af, det der Skibshund, for vi sejler jo ikke mere. Men han var dælme dygtig til at være skibshund dengang i gamle dage. Han er stadig lige dygtig og somme tider lidt for dygtig.

Kemisk kastreret

Han har haft en tendens til, lige fra han blev kønsmoden, at blive helt overgearet, når han var sammen med andre hunde. Det kunne godt være trættende for alle involverede parter, inklusive menneskene. Så derfor er han for et par måneder siden blevet kemisk kastreret, med stor succes. Nu kan han have gæster eller møde andre hunde, uanset køn. Py-ha, det var så synd for ham at han var heltudmattet hver gang han havde været sammen med andre huse Han sov i to dage bagefter. Vi mennesker slapper også mere af i det nu. Godt vi gjorde det.

Da de gule banditter forsvandt i sidste uge, var han helt blank. Hvor pokker var de henne allesammen? Han ledte seriøst efter dem i et par dage. Hver gang han var i haven, snusede han rundt efter dem. Gad vide hvad han mon siger til de nye sorte Orpingtons..?

Men det største glansnummer han kan, er nu alligevel bade-seancen. Han er bare SÅ pissedygtig til at blive badet og klippet. Jeg har seriøst aldrig haft en hund, som er så samarbejdsvillig, som ham her. Han sidder musestille, mens jeg barberer og finklippet ham allevegne. Selv når vi kommer til øjnene, så sidder han stille som en mus, mens jeg klipper og puster hår væk. Han får stor ros. Bagefter er han pavestolt og springer ud til godbidderne og sidder pænt, men den ene pote i vejret indtil jg giver ham et par stykker.

Han er sgu den bedste:-)

Familielivet

Hold nu op, hvor har Corona stjålet meget af vore liv! Jeg kom til at tænke over det, da jeg sad og kiggede datoer til Jul på Sandgaarden i år. Vi holder jo lidt anderledes jul her hos os. Fordi vi har 5 børn tilsammen, med hver sin kone/kæreste/mand og 6 børnebørn. Der er jo så masser af familie på alle sider af den her konstellation. Så vi har simpelthen indført Jul på Sandgaarden, den 4. søndag i advent.

Jul på Sandgaarden

Her er alle inviteret og det virker som om det er en god løsning, for de unge mennesker er i forvejen presset fra alle sider omkring, hvor der skal holdes jul hvert år. Skulle der alligevel være nogen, som ikke har et sted at fejle selve juleaften, så er Sandgaarden klar. Vi holder juleaften for vores forældre hvert år plus de som ikke lige ellers ved hvad de skal – eller som simpelthen bare gerne vil være samme med os;)

Det plejer at gå forrygende og til Adventshyggen er der bål og udendørs hygge, hvis vejret tillader det. Bagefter serveres der æbleskiver med det hele, indenfor i varmen.

Når mørket falde på skal der danses om juletræet og midt i dans og sang plejer Julemanden at banke på loftlemmen og så skal alle op og finde ham. Og han har gaver med til de små børn. Det har været et mega hit indtil før Corona, men jeg er da spændt på hvor mange børn, ud af de 6 børnebørn, som har luret hvem der gemmer sig bag skægget…?? Der er jo immervæk gået et par år og i hvert tilfælde Izabell, som er 10 år nu, hun er ikke nem at narre længere;-)

Børnebørnene

De dejlige børn, 6 styks vokser og bliver store og kloge og frække og fantastiske mennesker allesammen. De største går i skole, de mellemste i børnhave og de mindste i dagpleje og vuggestue. De har alle en travl hverdag, så der kan godt gå noget tid imellem, at vi ses. Men vi er jo også i spanien herinden måned cirka, og så ses vi på FaceTime i stedet for.

Nu glæder vi os bare til de alle komme og besøger os i Villa Colina, så vi kan bade og spise en masse is med dem…

I efterårsferien havde vi fornøjelsen af Leonora på overnatning. Det er jo Halloween tid så det var dagens tema og vi gik all-in, som I kan se herunder. Endda ansigtet blev lagt i de rigtige Halloween folder efter at mormor havde malet det med edderkop og spindelvæv, und alles;-) Den lille prinsesse foreslog at vi skulle spise frokost på en Cafe i Centret, som hun udmærket kendte vejen hen til. Mormor fulgte bare bagefter. Det var sushimania (ingen reklame her, vi betalte selv). Nu er mormor jo slet ikke til sushi, men alt for barnet og hun spiste 7 stykker selv. Jøsses, en verdensdame allerede:-)

Ja, I fornemmer nok, at jeg er lidt pjattet med de skønne unger og så er der endda to mere, som jeg ikke har foto af, da jeg ikke har fået lov af deres forældre til at poste dem her (altså, jeg tror godt jeg må, men jeg har ikke nået at spørge og så er det bedst at lade være, ikke?)

Sandgaarden og livet på landet, siden sidst gik også hen og blev et langt indlæg, så nu stopper jeg for i dag. Følg endelig med!!

Tak fordi du tog dig tid til at læse med!

2 Comments

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.