Vores jul var helt fantastisk – julemanden overnattede hos os!
Vores jul var helt fantastisk – julemanden overnattede hos os!
Allerede da vi købte Sandgaarden besluttede vi, at vi i år ville fejre jul og nytår i Danmark – herhjemme i Morten Korch-idyllen og det har vi sørme gjort, skal jeg hilse og sige. Vi havde inviteret alle børn, børnebørn, forældre og søskende og søskendebørn til både den 24. og den 26., sådan at hvis man ikke kunne komme den ene dag så kunne man måske den anden dag – og de kunne de! Så vi har kørt julebord med i alt 27 gæster over to dage og det var intet mindre end fantastisk og en kæmpestor glæde og fornøjelse at have dem alle hos os.
Hele huset, ude som inde, var top-tunet og julesmukt med gran og lys overalt og vi har selv stornydt december og forventningens glæde. Vi har hold generalprøve på arrangementerne så vi var helt sikre på at alt gik glat:-)
Juleften var vi 10 om plankebordet og ingen børn, så heller ingen gave-ræs og det var faktisk rigtige rart. Vi fik både and og flæskesteg, som var helt perfekt grillet af min egen grill-chef og de sidste gæster gik midt om natten, så det må da vist siges at have været vellykket.
Både de to ældste Guldklumper og de to yngste og helt nye Guldklumper var her med deres forældre 2. juledag sammen med resten af børnene og lidt flere gæster og det var skægt, for Julemanden har jo sovet på vores loft i hele december, mens han har delt gaver ud til alle de søde børn;-) Oppe på loftet, under stråtaget havde han sin seng af hø og en stor skål risengrød, hvor rotter sad rundt omkring og på selve 2. juledag slappede han af med en juleøl, da vi lige kiggede derop med Izabell og Augusth. Han havde heldigvis også gemt et par gaver til dem og de fik lidt julehistorie og en kæmpe oplevelse.
Vi havde en skøn dag med dejligt mad og steg på grill (som blev lige rigeligt sort;-)) og hygge med store som små og det var et dejligt punktum for årets jul på Sandgaarden.
2 Comments
Pingback:
Pingback: