Danmark-Spanien
Livsstil

Min hverdag i to lande

Min hverdag i to lande – det skal dagens indlæg handle lidt om.

Hvorfor leve i to lande?

Der er rigtigt mange, som har spurgt mig, hvorfor og hvordan jeg/vi kan leve i to lande og samtidig drive virksomhed og have et liv med familie, venner og alt det, som hører med til livet.

Jamen, det kan jeg/vi godt og det er helt fantastisk, selvom det undertiden også kan være lidt svært, at få det hele til at gå op.

Det fantastiske ved den her måde at leve på, er åbenlys. Vi har jo valgt, at vores andet hjem er her i Andalusien i det sydlige Spanien. Det betyder super vejr året rundt. Selv om vinteren har vi dejligt vejr der meste af tiden.

Ved at have to hjem, kan vi flytte os efter vejret. Så når der er vinter og det regner sidelæns i Danmark, ja, så sidder vi hernede og får varmen. Luksus? Ja! Men vi er meget bevidste om vores privilegie og husker hinanden på at værdsætte det hver eneste dag.

Så det er primært på grund af vejret, at vi har valgt denne her livsstil!

Hvordan er vores hverdag?

Alting er ligesom bare lidt lettere hernede. Vi lever mest udendørs året rundt. Undtagen i de koldeste vintermåneder, hvor vi faktisk har ild i pejsen hver dag. Mest for hygge men også fordi man vænner sig ti varmen og så føles 16 grader mega koldt. Men man behøver ikke gå i lag på lag tøj og varme sko og støvler og det er bare skønt.

Jeg elsker at stå op om morgenen, tage min bikini og klipklapper på og så er jeg igang. Altså, jeg har skan støvler og varme trøjer hernede og bruger det også, men det er mest fordi spanierne gør det og jeg vil ikke gå rundt i kort kjole og sandaler og se dum ud, mens alle andre klæder sig i vintertøj.

Vi spiser også meget lettere mad hernede. Det er som om appetitten ikke er så stor i varmen og det gør heller ikke noge, for så kan vi da holde den slanke linje. Og vasketøjet tørrer på en halv dag, så tørretumbleren bruges ikke ret tit. Planterne i vores lille have er grønne året rundt og her er altid noget, som blomstrer. Det bliver man bare glad i låget af at leve i.

Vores hverdage er faktisk mere eller mindre som på Sandgaarden i Danmark. Langsomme morgener, morgenmad, arbejdstid ude eller inde ved computeren, frokost, mere arbejde eller afslapning, aftensmad og aftenhygge inden sengetid igen. Nogle gange om ugen tager vi på stranden og hygger/arbejder.

Det er dejligt med noget afveksling i hverdagen. Noget, som ikke lader sig gøre helt så let i Danmark, pga. vejret, selvklart.

Vi har ikke så meget fest og farver, som man måske får indtryk af, ved at følge min Instagram konto. “Fredagsbar på en tirsdag” f.eks. Men det er altså langt fra hver uge, det sker. Næh, vi har bare helt almindelig hverdag hernede og hele forskellen er klimaet.

Hvad er svært ved at leve i to lande?

Det svære ved denne her måde, at leve på, består bl.a. i, at der er mange mærkedage, højtider og arrangementer, som vi må sige nej tak til, fordi vi er i Spanien. Der er dage og oplevelser, som vi bare ikke kan være en del af og det gør nogen gange lidt ondt i maven. Andre tider, må vi ændre flyafgange, så vi kan nå hjem til et arrangement, som vi ikke må misse.

Gennem årene i huset på Bjerget, som vi nu har solgt og siden her i Villa Colina, har alle vores børn besøgt os her i Spanien. Det er fantastisk hvergang vi får besøg af dem og vi stornyder dagene (som ofte er for få) indtil de skal rejse tilbage til deres egne travle liv. Mens de er her prøver vi at få det meste ud af det og jeg tager sindssygt mange fotos, så jeg kan fastholde indtrykkene, når de er rejst.

Super heldige, som vi er, så har vi også mange gode venner hernede i spanien. Venner, som selv har to hjem og som vi af og til synkroniserer være rejser med, så vi kan se både i Danmark og i Spanien. Det er helt vildt dejligt med sådan nogle venner, som forstår vores livsstil. Guld!!

Til trods for det, så er jeg ret pjattet med den her måde at leve på. Vi får simpelthen det bedste fra to verdener og vi er så priviligerede, at vi kan rejse frem og tilbage, så det passer i vores kalender året rundt.

Min hverdag i to ande betyder bl.a. også, at der skal tages stilling julen hvert år. Vi har dog efterhånden skabt en fast juletradition på Sandgaarden.

Den går ud på, at den 4. søndag i advent, holder vi juletræsfest. I ugen op til, har vi pyntet op på loftet under stråtaget. Der er nisselandskab og rotter om et grødfad, lys og musik med julesalmer skal der også være – og gaver til børnene. Den tradition fortsætter vist indtil børnebørnene ikke gider mere….

Vi har for mange år siden holdt jul et par gange her i Spanien, men det er nu lidt for kedeligt. Så julen foregår altid i Danmark – og nytårsaften ligeså.

Er det et travlt liv?

Det betyder f.eks. at vi indimellem har rasende travlt, vekslende med at have oceaner af god tid, alt afhængig af hvilke projekter vi lige er i gang med og hvor…

Som du – der har fulgt med hos mig enten på IG @mormormedstiletterdk eller på Facebook under enten Mormormedstiletter eller mit ‘rigtige’ navn – vil vide, har vi siden maj 2021 har haft et altoverskyggende kæmpestort projekt, som hedder Villa Colina.

Du kan læse en lille smule om projektet det her eller her og ellers bare følge med fra nu af…

I skrivende stund er vi ved at få det allersidste gjort færdigt her i vores spanske hjem og så skal der ikke lige ske mere i et stykke tid – håber jeg!

Før Villa Colina-projektet var det jo Sandgaarden, som stod for tur. Der hr vi godt nok også lavet mange projekter de 5 år, vi har boet der. Du kan læse om nogle af dem her, her og her.

Min hverdag i to lande er rigt dokumenteret på fotos, så jeg har lige sat lidt af dem ind herunder!!

Menukortet læses

Den nye forhave

nerja by night

de nye brahma'er

lille bobo nyder aftenen

stenen

Villa Colina smukkest

lunchtime

morgenkaffe med de skønneste

udendørs pejsehygge

De gule har takket af...

de små tegner bag den hemmelige dør

jeg strikker blåt

mens vi arbejder på Villa Colina

hvad mon den hedder?

Villa Colina

papegøjenæb

ham her

Hvad vil du gerne vide om min hverdag i to lande?

One Comment

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.