Om at bo i en lille landsby - roen, rytmen og det nære liv

Om at bo i en lille landsby – roen, rytmen og det nære liv fik jeg lige lyst til at lave et lille skriv om.

Der er noget særligt ved at bo i en lille landsby. Tempoet er anderledes her. Ikke fordi livet står stille – men fordi det får lov til at udfolde sig i sit eget naturlige tempo.

Her mærker jeg årstidernes skiften på en måde, jeg vil gøre i byen. Jeg hører vinden i træerne, ser lyset ændre sig hen over markerne, og mærker stilheden, der ikke er tom, men fuld af liv. Fugle, naboer, børn der leger, en traktor irer forbi, en pige til hest kommer forbi dagligt – alt sammen en del af en rytme, der føles tryg og genkendelig.

Fællesskab og nærhed

I landsbyen er der stadig plads til det nære. Naboen kommer forbi på sin gåtur, og man hilser, når man mødes på vejen. Der er tid til en snak, tid til at dele, tid til bare at være.
Det minder mig om, hvor meget vi mennesker har brug for fællesskab – ikke det store og larmende, men det stille og ægte.

Jeg oplever, at livet her støtter mit helhedssyn på krop og sind. Når omgivelserne er rolige, falder kroppen også til ro. Tankerne bliver klarere, og jeg mærker mere. Naturen og nærværet gør noget godt – det er som om hele systemet finder hjem igen.

At bo her føles som en daglig påmindelse om, at balance ikke handler om at nå alt, men om at være forbundet. Til naturen. Til andre. Til sig selv.

Og det er nok. For at høre til handler ikke altid om at gøre, men om at være. For mig handler det ikke om at være med overalt, men om at mærke forankringen – følelsen af, at jeg hører til et sted, hvor man stadig hilser, hjælper og ser hinanden.

Alder

Vi kan ikke styre alderen, men vi kan forme måden, vi lever på. Hverdagens valg – måden vi bevæger os på, spiser på og tænker på – er små investeringer i vores fremtidige jeg.

Jeg deltager ikke i alt, men jeg er her. Jeg mærker rytmen, hilser på folk, lever mit liv side om side med dem.

Og her er ellers nok at deltage i, for det er en særdeles aktiv Borgerforening vi har i Kollund. Det er lige fra den årlige generalforsamling over fællesspisning til sommerfest, Byhaven, affaldsindsamling, julefest, vinsmagning og jeg kunne blive ved. Det er det fantastisk.

For mig er livet i landsbyen en måde at leve helhedsorienteret på i praksis. En måde at ære både kroppen, sindet og livet.

Som at bo på en ø – lidt

Når jeg går en tur gennem byen, tænker jeg faktisk altid på, at det må være nogenlunde sådan ø-boere har det. Fordi vores lille by er så væsens forskellig fra bare den nærmeste anden by, kun 3 km herfra. Der hilser man ikke automatisk på hinanden på gaden eller hos købmanden. Men der bor også mange flere mennesker end her i byen. Vi er jo kun ca. 200 sjæle, så det er tæt ved at man kender alle.

Jeg er taknemmelig for at kunne kalde dette sted, for mit hjem!

Om at bo i en lille landsby – roen rytmen og det nære liv er slut. Ikke særligt langt, men ment fra hjertet!