Livsstil

At flytte på landet….

At flytte på landet....
idyl

At flytte på landet….er en kæmpestor beslutning, men det sjove er at efter vi er flyttet herud i stilheden, så går det op for os at det faktisk er blevet lidt af en trend at senior segmentet flytter fra byen ud på landet for at opleve freden og roen efter nogle år i den hekstisk by. Nu boede vi så i Herning, så hvad pokker, der sker jo ikke det vilde, men alligevel så er der stor forskel på by- og landlivet, det er tydeligt at mærke i hverdagen, men vi har kun vundet ved flytningen – vi ser ingen som helst minusser…

Det kraver godt nok lige lidt mere planlægning, sådan med hensyn til indkøb og koordinering af kørsel til og fra byen. Men det er heldigvis kun på den gode måde og vi har jo ikke længere så travlt og bestemmer næsten helt selv hvornår vi møder på arbejde og om det skal være hjemmefra eller fra det ‘rigtige’ kontor;-)

Det med indkøbene er også supernemt og jeg har lært altid at have 3 liter mælk på køl og lidt i fryseren, modsat tidligere hvor Føtex var vores genbo og køleskabet kun indeholdt mad fra dag til dag…

Nu har det jo lige været Nytårsaften – in case you did not notice;-) – og hold nu op, hvor har vi fundet en skøn lille landsby at slå os ned i. Nytårsdag kl. 11.00 var der Nytårskalas i forsamlingshuset med champagne og kransekage til alle fremmødte og ud af byens ca. 200 indbyggere var næsten halvdelen kommet. Vi fik hilst på rigtige mange og alle var søde og åbne og spurgte ind til os og fortalte om sig selv og hvor de bor i byen og så videre – mega hyggeligt og dejligt at blive mødt af.

Så gik vi ellers resten af dagen og hyggede hjemme med madlavning og dækkede bord til en fin middag for to og lige efter kl. 00.00 myldrede det ind med naboer. Vi var til sidst et helt bordfuld i køkkenet ved langbordet – plus et par søde unge damer i stuen foran TV’et. Det var så fedt, at vores nye naboer var mødt talstærkt op for at hygge nytåret med os – kæft hvor er vi priviligerede♥

2018 bliver et godt år – det kan jeg allerede tydeligt mærke!

At flytte på landet....
plads til mange
At flytte på landet....
hønsepjokkerne
At flytte på landet....
elsker det her sted

3 Comments

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.