Jeg rejste til Botswana for at starte en virksomhed – fik et nyt syn på livet!

Der gået mange år, siden mit eventyr i Botswana. Jeg har skrevet om det før, mange gange endda – om støvet, stilheden, lyset og det liv, jeg levede dér.
Men først nu føler jeg, at jeg forstår, hvad den tid egentlig betød for mig. Måske skal der bare gå tid, før man kan skrive ærligt.

Det her er mit forsøg – fordi det har presset sig på den seneste tid.

Jeg tog til Botswana for at skabe noget. Det blev til to virksomheder, utallige oplevelser og et liv, jeg aldrig glemmer. Da jeg rejste hjem, efterlod jeg det hele. Men jeg tog noget langt vigtigere med mig: en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Mit liv i Botswana – Et møde med vildskab, mennesker og mig selv

Jeg husker stadig den første morgen i Botswana. Luften var tør og varm, duften af støv og akacietræer hang tungt i næsen, og alt omkring mig føltes uendeligt stort.
Jeg var rejst dertil for at starte en virksomhed – og det blev til to. Jeg var fuld af energi, ambitioner og lysten til at skabe noget, der kunne gøre en forskel.

Men jeg anede ikke, at det ikke var virksomhederne, jeg skulle bygge op – det var mig selv!

Livet mellem elefanter og stjerner

Hverdagen i Botswana var alt andet end almindelig. Jeg vågnede til cikadernes sang og sov til lyden af dyrene omkring mig, der gav lyde i det fjerne. Jeg lærte at køre på grusveje, hvor køer og elefanter pludselig krydsede vejen, og jeg vænnede mig til, at naturen altid bestemte tempoet.

Der var dage, hvor solen stod så skarpt, at det føltes som om verden brændte – og aftener, hvor himlen først var blodrød og så tændtes tusind stjerner, og stilheden var så dyb, at man næsten kunne høre sig selv tænke.

Jeg elskede den frihed. Den råhed. Den konstante påmindelse om, at jeg kun var en lille del af noget langt større.

Det skræmmende og det smukke

Men Botswana var ikke kun smukt. Det var også skræmmende.
Der var dage, hvor jeg følte mig helt alene i verden, langt væk fra alt det, jeg kendte. Og der var øjeblikke, hvor jeg så sider af verden – og af mennesker – jeg aldrig havde tænkt over før.

Jeg så, hvordan både danskere og andre udlændinge opførte sig som herremænd i et land, der ikke var deres. Det var ubehageligt at opleve – og det satte gang i mange refleksioner. For jeg var jo selv en af dem: en udlænding med ressourcer, muligheder og privilegier.

Den bevidsthed blev et vendepunkt for mig. Jeg lærte, at ydmyghed og respekt ikke bare er flotte ord – det er en livsholdning. Noget, man vælger, hver dag.

Menneskene – det virkelige Botswana

Det, der bar mig igennem, var menneskene.
De tog imod mig med varme, latter og en styrke, jeg stadig beundrer. Jeg blev inviteret til braais – aftener med grill, musik og historier under stjernerne. Jeg lærte, at glæde ikke handler om, hvor meget man har, men hvordan man deler det, man har.

Jeg byggede mine virksomheder sammen med lokale partnere. Og langsomt gik det op for mig, at det vigtigste, jeg kunne efterlade, ikke var et navn eller en idé – men muligheden for, at de kunne drive det videre selv.

Så da tiden kom, tog jeg hjem uden virksomhederne.
Jeg lod dem blive dér, i hænderne på dem, der havde gjort dem levende.

At tage hjem – men íkke helt

Da jeg forlod Botswana, føltes det ikke kun som en afslutning. Men også som en overdragelse.
Jeg havde givet noget videre – og fået langt mere tilbage.

Botswana havde lært mig at leve langsommere, tænke dybere og tro på, at bæredygtighed ikke kun handler om natur og økonomi – men om mennesker.
Jeg kom hjem uden mine virksomheder, men med noget langt vigtigere: en ny forståelse af verden, af ansvar – og af mig selv.

Det var smukt! Det var vildt! Det var skræmmende!
Og det var – uden tvivl – livsforandrende!

Jeg rejste til Botswana for at starte en virksomhed – fik et nyt syn på livet!