Nerja til vands og til lands…
Nerja til vands og til lands…
Som I jo måske har bemærket, så har vi været i Nerja utallige gange, for det er et af vores yndlingssteder hernede på Solkysten og lige om hjørnet af hvor vi selv bor.
Indtil nu har det K U N været i bil, men denne gang havde vi en dag i ugens løb, hvor vi først var i Nerja om dagen, sejlende på Santa Lucia og senere på dagen kørte vi dertil i bilen og spiste tapas på vores favorit restaurant. For de som ikke lige er kendt i området, så er Nerja en af de smukkeste kystbyer her i Andalusien, blot er der ikke noget havn, så ‘vores’ havn – Puerto Caleta de Velez – den nærmeste på den ene side og havnen i La Herradura er den nærmeste på den anden side….
Det var jo sammen med gode venner hjemmefra det midtjyske, at vi stævnede ud en formiddag og sejlede et par timer mod øst til vi nåede Europa Balkonen i Nerja fra vandsiden og jeg kunne få taget nogle flotte billeder til bloggen. Da vi var retur sidst på eftermiddagen, kørte vi hjem til huset, tog en svømmetur i poolen og gjorde os derefter klar til en hyggeaften med lidt shopping og tapas spisning med god rødvin til. Ganske som forventet blev vores venner lige så vilde med de smukke stder i byen og vi er enige om at der er basis for en ‘ommer’ på et senere tidspunkt:-)
På vore aftentur nåede vi også lige at vise dem Restaurant Marbella, hvor vi fejrede nytårsaften for et par år siden og havde noget af en aften og nat – hold da maule, det var sjovt!
p a r a p l y e r i t u s i n d e f a r v e r m a d n o k
One Comment
Pingback: