Sandgaarden og haven

Foråret er gået SÅ stærkt på Sandgaarden

Foråret er gået SÅ stærkt på Sandgaarden og med det, så mener jeg, at vi har nok at se til herude på landet og stadig ikke keder os et eneste minut på dagen.

Siden vi startede i haven, lige efter at vi var landet i Danmark midt i marts, har vi lavet mange nye småprojekter og dem vil jeg da lige vise jer nogle af i dag. Derfor skal jeg lige på forhånd advarer om, at dagens indlæg er LANGT, men til gengæld fyldt med dejlige fotos her fra Sandgaarden!

Det er iøvrigt også den første sommersæson, hvor vi har været hjemme her på Sandgaarden HELE tiden. Lige fra den allerførste lille vintergæk og så til nu, hvor syrenerne blomstrer og bøgehækken er sprunget ud. Det er fantastisk og jeg nyder hver dag, at gå og følge med i hvad der sker derude.

Kyllingefarmen

Det første projekt vi satte igang, var at fjerne kylingefarmen. Som I måske husker fra sidste sommer, havde vi to små kyllinger derinde og det var smadder hyggeligt. Men vi skal ikke have kyllinger igen, har vi besluttet. Derfor skulle kyllingefarmen væk. Den var lidt slidt efterhånden og tog godt med plads op. Det har været så fint, at få åbnet op langs den side af hønsegården.

I stedet for kyllingefarmen blev der plads til et bed med marehalm og lavendeler plus 3 clematis. Med tiden breder marehalmen sig jo og det samme gør lavendelerne nok. Clematis’erne kommer til at brede sig op ad hegnet og forhåbentligt vokser de sammen med tiden. Clematis’erne får de flotteste mørk-bordeux og helt fløjlsagtige blomster. Ihhh, hvor jeg glæder mig til at se dem i blomst.

Sprød indkørsel

Så var der lige indkørslen og det dersens visne lyng, som døde forrige sommer i hedebølgen. Vi gave det chancen sidste sommer, men der kom kun et par enkelte grønne skud, så i år rev vi det op.

I stedet for har vi sat 3 Rhodondendron’er med rosa blomster. Vi har seriøst mange Rhodondendroner allerede, men det er sådan en taknemmelig plante, som er grøn hele året og jo blomstrer så smukt, omend i kort tid, lige nu.

Foran Rhodondendronerne planede jeg Vintergrøn, som vi også allerede har et par steder i forvejen. Det giver en fin linje i haven, at det er samme bunddække vi bruger overslt. Siden vi plantede det for 2 måneder siden cirka, har det hele fået godt fat og står nu helt friskt og sprødt langs indkørslen.

Hænge cypresser

Ved gavlen af huset har der hele tiden stået to store flotte krukker med sneboldbuske og lyng. Lyngen var efterhånden blevet alt for stort til krukkerne og dt stod nedvisnet det meste af årt. Buskene så lidt ranglede og kedelige ud sidste år. Derfor gik vi på jagt efter noget nyt til de to krukker.

Det var ikke nogen nem ogave, vil jeg bare lige sige. Vi var enige om, at de nye planter skulle være grønne året rundt og gerne noget vi ikke havde i haven i forvejen.

Øhhh, så mange forskellige slags stedsegrønne planter findes der så heller ikke her i Danmark. Jeg lyver ikke – vi gik rundt i Haveoasen i en time og målte og overvejede og forkastede og prøvede igen.

Endelig! Så fandt vi de to finurlige hænge cypresser, som vi skyndte os at hapse. Der var nemlig kun de to tilbage og vi var lige gået glip af nogle virkelig fine blå fyrretræer, fordi vi var for langsomme.

Cypresserne ser selvføgelig ikke så farverige ud om sommeren, men til gengæld er de grønne hele året rundt. De er pæne og sjove, hvis du spørger mig…

Så nu står hele indkørslen sprød og grøn og det er helt perfekt.

Mælkebøtter og mig

Jeg har en ting med mælkebøtter. Jeg er uvenner med dem. Og så bryder jeg mig jo heller ikke ret meget om gult, ved I nok. Men det værste ved mælkebøtterne er, at de breder sig , smitter hele græsplænen med nye mælkebøtter. Selve planten kvæler græsset og det skal vi slet ikke ind på. Rene er entusiastisk ‘greenkeeper’ her på Sandgaarden og hans bryder sig ikke om, at der er andet end græs i græsplænen.

Derfor har jeg brugt ca. en time om dagen den sidste måned, på at hapse mælkebøtter. Når jeg har en spandfuld, får hønsene dem og de er ellevilde. De kender efterhånden spanden, så når jeg henter den i mit skur for at gå på mælkebøtte jagt, så hujer og pifter de, lige indtil jeg har samlet nok dem.

Wellness området er startet op

Når nu vi er hjemme hele sæsonen i år, så har vi allerede haft gang i wellness-området i haven. Sidste weekend tændte Rene op på bålpladsen og i saunaens og karrets ovn og så var der ellers hygge hele aftenen.

Vi grillede pølser og spiste hjemmebagt brød til og skålede i den allerbedste rosé vi kunne finde i vinskabet. En aller dejligste aften, var det…

Det er bare sdan en kæmpe fornøjelse, at have sådan nogle dejlige muligehder hjemme hos sig selv og jeg kan mærke, at vi kommer til at bruge det rigtigt meget i år.

Foråret er gået SÅ stærkt på Sandgaarden, ja, det er det bare. Men vi fortætter ufortrødent i samme gear!

Glædelig mandag til jer alle!

One Comment

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.