IKKE betalt reklame | black label kjole
Livsstil

Vild kjole shopping i Jydepotten, Tak!

Vild kjole shopping i Jydepotten, Tak! Puha, endelig fik jeg/vi taget os sammen og jeg fik shoppet de fineste kjoler og det tilmed i byens fineste butik, Jydepotten. Jydepotten har jeg handlet i ofte og skrev faktisk et indlæg om butikken for nogle år siden, hvor jeg deltog i et velgørenheds arrangement arrangerer af bl.a. Jydepotten.

IKKE reklame

Jeg skal lige nævne, at jeg iKKE får noget for at skrive dette indlæg, men udelukkende gær det af egen drift, da jeg simpelthen synes at Jydepotten har fortjent det!

Førhen gik jeg altid i kjole

Før i tiden gik jeg næsten udelukkende i kjole eller nederdel og jeg elskede det. Men de senere år er min påklædning blevet mere og mere praktisk. Først sejlede vi en masse og der er det bare ikke hensigtsmæssigt med kjoler. Så flyttede vi herud på Sandgaarden og hønsefodring og havearbejde er sgu lidt besværligt i kjoler.

MEN, jeg savner at gå med kjoler, så nu har jeg brugt en pæn del timer på diverse webshops, for ligesom at finde frem til nogle mærker, farver og modeller, som jeg kunne tænke mig.

Webshop eller butik

Men ligemeget hvor mange webshops jeg har scrollet mig igennem, kommer jeg bare altid tilbage til Jydepotten. Else Marie og hendes søde piger har bare sådan et godt øje for, hvad der klæder vi piger. Hun har virkeligt mange forskellige mærker i butikken, som er i to etager. Der er noget for enhver smag og pengepung og så får man bare en super betjening. Tusinde tak!

Hvad købte jeg så?

Nå, men hvad købte jeg så?!

Jeg har købt kjoler fra Gustav, som er et af mine favoritmærker. Co’couture, In Wear Black Color og PBO smuttede også ned i poserne, bare fordi det er nogle fine ting og jeg var i shoppe humør og så var min allerbedste stylist også med og han blev serviceret med cappuccino, mens han kom med kommentarer – mega hyggeligt:-)

InWear kjolerne her og her, bliver med garanti nogle af mine mest brugte den her sommer, for de så lækre i både snit og metervarer. De kan styles over et par stramme jeans eller skindbukser eller bare bruges med bare ben og sandaler. SÅ fine!

Mine nye Gustav-ting er helt vidunderlige og jeg elsker bare designerens evne til at finde de fineste metervarer og få dem omsat til noget super feminint ELLER råt, alt efter hvordan man styler dem. Se lige den sjove stribede herunder eller denne her tunika/kjole!

Hov! Jeg fandt forresten også en jakke fra Mos Mosh, aaaamen, er den ikke fiiinn?

Jeg nåede at få gode rabatter

Og på grund af coronaen var der de fltteste rabatter på næsten alt tøjet, både i butikken og på webshoppen, heldige mig…

Ja, sådan gik en Vild kjole shopping i Jydepotten, Tak!

gustav kjole i det fineste snit
co’coture og mig ved åen i Århus

Ha’ en skøn dag!

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.