En Skibshunds dagbog – 7.
En Skibshunds dagbog – 7. handler om min sommer i mit første leveår, for jeg er jo kun en stor hvalp endnu. Min mor og far og mig, vi bor jo på et stor skib det meste af sommerhalvåret i Danmark og så sejler vi mange steder hen. I denne her sommer sejlede vi f.eks. til S K A G E N. Det var godt nok en laaaaang tur og jeg kunne ikke holde mig til vi var fremme, så min mor fandt på, at jeg kunne tisse ude i bruseren, på sådan et tissestykke som man bruger til helt nyfødte hvalpe, lidt pinligt, men jeg fik det bedre bagefter:-)
Da vi var i Skagen mødte jeg hele min mors familie og ved I hvad – de havde en K A N I N med på ferie!! Den hedder Stampe og tilhører prinsesse Izabell, som er min yndlings, fordi hun giver gode godbidder og mange af dem og går ture med mig i snor og aer mig så blødt.
En dag havde jeg fundet et lille stykke af det dersens tissestykke og hyggede mig med at bide det i en million små stykker, lige indtil jeg blev opdaget inde under et tæppe og alle de dejlige småstykker blev smidt ud:-(
Oppe i Skagen gik vi også lange ture på stranden og jeg legede i sandet i vandkanten og synes at det er vildt fedt og glæder mig til vi skal til Spanien snart for så skal jeg lege i sand igen, når vi går ture langs strandpromenaden.
Nåååh, ja, og så mødte jeg nok verdens største hund i Skagen, på Grenen, nøjjj, hvor var den rar og vi delte vandskål og sludrede lidt sammen inden vi skulle hjem til skibet igen og slappe af i solen. Jeg dasede og nød hver eneste dag og hyggede mig med alle vi mødte på vores ture….Dejlig sommer jeg har haft:-)
S T A M P E D Y R E T