Når livet kalder på ro ❤️

Kære alle jer, der følger med herinde,

Det her opslag har været svært at skrive. Det er overvældende og trist for mig.

For Mormormedstiletter har i lang tid været meget mere end bare en blog for mig. Det har været et frirum. Et sted hvor jeg har delt små glimt af livet, tanker, glæder, bekymringer, hverdage og minder — og hvor jeg har mærket et helt særligt fællesskab med jer, der læser med.

Men nogle gange kommer livet og minder os om, at ikke alt kan rummes på én gang.

Lige nu står jeg et sted i livet, hvor jeg er nødt til at prioritere min tid, min energi og dem, jeg holder af. Og for at kunne give det bedste af mig selv — og fortsat skrive fra hjertet, som jeg altid har gjort — har jeg brug for ro og tid. Det har jeg ikke for i øjeblikket.

Derfor har jeg valgt at tage en pause fra bloggen og de sociale medier på ubestemt tid.

Det er ikke en beslutning, der kommer let. For jeg kommer til at savne det. Savne skriveglæden, fællesskabet og kontakten med jer. Men jeg har også lært, at det nogle gange kræver mod at trække sig tilbage og lytte til sig selv, når livet kalder på ro.

Jeg ved ikke, hvornår — eller om — jeg vender tilbage. Men jeg ved, at jeg er dybt taknemmelig for alle jer dejlige og søde mennesker, der har fulgt med herinde gennem tiden. Jeres kommentarer, beskeder, varme og støtte har betydet mere, end I aner.

Så for nu siger jeg ikke farvel. Jeg siger forhåbentligt bare: På gensyn ❤️

Pas godt på jer selv og hinanden!

Kærlig hilsen
Tina