Lyseblå mandag – som hav og himmel

Lyseblå mandag – som hav og himmel. Mandage kan også noget, hvis du spørger mig.

Og ja, jeg ved godt, at det nærmest er kontroversielt at sige højt. De fleste søndag aftener flyder mit feed over med “åh nej, så er det mandag i morgen”.

Men jeg mærker det altså ikke sådan. Jeg ved godt, det næsten kræver en undskyldning at sige højt. Søndag aften vælter det frem med memes om mandagshad, og folk taler om at “overleve” ugen.

Det kan jeg slet ikke relatere til. For mig føles mandagen som at åbne vinduet, hvor jeg kan trække vejret helt ned i maven. For mig er mandag ikke en straf. Det er en mulighed.

Mandagsfarven er lyseblå

Hvis mandag havde en farve, ville den være lyseblå. Ikke den triste blå. Ikke “Blue Monday”-blå. Men den klare, friske blå som himlen klokken 7.30, før dagen bliver rodet. Eller som havet, når det ligger der og ser uskyldigt ud, men i virkeligheden rummer enorme kræfter.

Mandag morgen hos mig er da ofte slet ikke perfekt. Kaffemaskinen knurrer. Telefonen blinker allerede med mails. Men før jeg går i gang, sætter jeg mig altid med min kop te eller kaffe og giver mig selv fem minutter.

Bare fem. 5.

Jeg kigger ud. Mærker kroppen. Spørger mig selv: Hvordan har jeg det egentlig i dag?

Det er ikke spirituelt eller højtideligt. Det er bare en lille pause, hvor jeg vælger ugen til. For så er det mig, der går ind i ugen – ikke ugen, der vælter ind over mig.

Når jeg senere går over og træner, bruger jeg det aktivt. Hvis tankerne begynder at løbe foran mig med to-do-lister og praktiske ting, forestiller jeg mig havet foran mig. Rolige bølger. Og en åben, lyseblå himmel over mig. Jeg trækker vejret dybt og minder mig selv om, at jeg godt må tage én ting ad gangen.

Intentioner

Mandag er også den dag, hvor jeg sætter små, stille intentioner for ugen. Ikke sådan noget “nu ændrer jeg hele mit liv”. Mere sådan:

Jeg vil være ordentlig ved mig selv.
Jeg vil svare roligt, også når tempoet stiger.
Jeg vil finde ét øjeblik, hvor jeg bare er – uden at præstere.

For mig er mandag ikke noget, jeg skal overleve. Den er en mulighed for at starte forfra. Og jeg tror, det er derfor, den er lyseblå i mit hoved.

Lyseblå som plads.
Lyseblå som luft.
Lyseblå som en ny side i kalenderen.

Vil du låne farven?

Måske elsker du ikke mandage. Det er også helt okay. Men måske kan du låne min farve et øjeblik og mærke, hvad der sker.

Du behøver ikke at komme til at elske mandage. Men måske kunne du give den en farve. Din egen. For da jeg begyndte at se mandagen som hav og himmel-lyseblå, ændrede noget sig. Den blev ikke mindre travl. Men den blev mindre tung.

Og ærligt talt – det er rigeligt for mig. Og det er egentlig det, jeg ønsker for min uge. Lethed. Retning. Og en smule hav og himmel midt i det hele.

Hvordan møder du mandagen?