Lounge søndag #2

Lounge søndag #2 er lidt længere denne her gang. Fordi, Thailand… Så vi har nu været hjemme igen i knapt 2 uger og shit, altså, hvor har vi haft travlt efter vi kom hjem.

Fra Thailand til påske – og direkte ind i virkeligheden

Thailand var en måned, hvor dagens største beslutning var, om vi skulle have mango eller ananas. Hvor man blev lidt svedig bare af at eksistere, og hvor “planer” mest var noget med at finde en god solseng. Vi ø-hoppede fra Phuket til Koh Yao Noi, til Koh Lanta og tilbage til Phuket, hvor vi sluttede af med 12 dage i den vildeste luksus.

Og så lander man i Danmark… og bliver mindet om, at man åbenbart har et liv.

Hold. Nu. Op!

Det er som om, nogen har trykket på fast forward, mens vi var væk.

Gæster

Vi lagde (optimistisk set) blødt ud med en lille fødselsdag for min svigermor. Bare fire mennesker – stille og roligt. Og det var faktisk virkelig hyggeligt. Den slags, hvor man lige når at tænke: “Nå, det her skal vi nok finde ind i igen.”

Spoiler: Det skulle vi ikke!

Vi nåede også en frokost med nogle skønne venner. Den slags, hvor man sidder lidt længere, end man havde planlagt, og hvor man går derfra med følelsen af, at det dér, det er simpelthen livskvalitet.

Så kom Easter Open på Leonoras skole, som var en dejlig oplevelse. Det er så skønt at se, hvor børnebørnene går i skole hver eneste dag og lærer for livet.

Midt i det hele fik jeg også lige ageret taxa for nogle gode venner, der skulle i lufthavnen. Selvfølgelig. Jeg føler lidt, at jeg gik fra hængekøje til chauffør på rekordtid. Men altså… man når jo lige at vende verdenssituationen på sådan en tur, så det tæller på positivlisten.

Ler og vin

Og så var der Ladiez aften.

Ler og vin.

Altså… hvem fandt på den kombination? Genialti, vil jeg bare sige.

Der er noget helt fantastisk ved at sidde med hænderne begravet i ler, mens man forsøger at ligne én, der har styr på det og samtidig nippe til et glas vin.

Resultatet? Tja… lad os bare sige, at det er charmerende hjemmelavet. Men hyggeligt? 10/10.

Omsorg

Midt i det hele er der også den anden side af livet.

Mine forældre er begge 86 nu. De er ikke helt så hurtige i vendingen længere – hverken fysisk eller praktisk – så der skal hjælpes lidt mere. Og besøges lidt mere. Og nu, hvor min mor er flyttet på plejehjem, er det blevet til to steder, to stop, to slags omsorg.

Det er ikke tungt hele tiden – men det er der. Som en stille understrøm midt i alt det andet. Og det giver også perspektiv på det hele.

Sandgaarden

Og så er der jo Sandgaarden.

Den har nemlig ikke den mindste respekt for jetlag og palmesus. Mens vi ligger på en solseng i Thailand og bilder os selv ind, at livet er enkelt og består af champagne, havvand og beslutningen om endnu en iskaffe, så står Sandgaarden derhjemme og smågriner. Ikke højt – nej nej – bare sådan lidt passivt-aggressivt i krogene.

For Sandgaarden venter ikke. Den producerer.

Små opgaver, der formerer sig som kaniner med håndværksmæssige ambitioner. En liste, der på mystisk vis bliver længere, selvom ingen rører den. Ting, der var “lige til” før ferien, men som nu har udviklet personlighed og modstandskraft. En dør, der pludselig knirker med holdning. Et vindue, der nægter at åbne uden forhandling. Noget med en fuge, der ser forkert ud på en måde, man ikke helt kan forklare, men som man ved, man ikke kan ignorere.

Og det værste er, at vi har glæder os!

For Sandgaarden er jo ikke bare en bunke opgaver. Den er vores. Den slags “vores”, hvor man både kan blive træt bare ved tanken og samtidig ikke ville bytte det for noget.

Det er stedet, hvor projekter starter som “vi fixer det lige hurtigt” og ender i tre ture i byggemarkedet, en lettere ophedet diskussion og en kop kaffe på trappen, hvor vi alligevel bliver enige om, at det nok skal blive godt.

Den er irriterende. Den er krævende. Den er fuldstændig umulig at blive færdig med.

Og heldigvis for det.

For midt i alle de små opgaver ligger der også noget andet og venter og det er følelsen af at komme hjem, tage fat, rode lidt rundt i det hele og langsomt gøre det mere vores, én skæv skrue ad gangen.