Botswana - den korte fortælling om en lang oplevelse!

Botswana – den korte fortælling om en lang oplevelse! Hvad skulle jeg egentlig der? Altså, lige bortset fra at få lov at klappe et af verdens farligste dyr….

Jeg er blevet opfordret både på mail og i kommentarfeltet her på bloggen til at fortælle lidt mere om, hvad jeg egentligt lavede i Botswana og det deler jeg da meget gerne ud af, så her kommer et laaaangt indlæg, som bliver det første af nogle stykker, for fortællingen kan ikke skrives i et enkelt indlæg er jeg bange for – og man må gerne spørge ind….;-)

Allerede i 2009 rejste jeg for første gang til Botswana– fremadrettet forkorter jeg til Bots for nemheds skyld og fordi det er hvad de indfødte kalder sit land – sammen med min daværende partner, som havde en fortid som Danida-udsending på et pumpeprojekt i Zimbabwe – forkortes til Zim som også er den lokale slang – tilbage i tiden til dengang Mugabe smed de hvide farmere ud af farmene og landet…Fra den tid havde han stadig lokale kontakter og besøgte dem af og til, ligesom de også var på besøg i kolde Danmark. Gennem en af de kontakter fik vi at vide, at nabolandet til Zim, Botswana, var i en rivende vækst, da man nu havde fundet ud af at udnytte de penge, som man tjente på landets enorme ressourcer af diamanter, på en mere optimal måde, sådan at levestandarden i landet rent faktisk pt. er den højste på kontinentet pr. hoved.

Denne medgang for landet betød at der var mangel på boliger og på udenlandske investorer, som var interesserede i at være med til at forme landets fremtid og lære fra sig til de lokale. Med en viden i bagagen rejste vi nysgerrigt ned for at sondere terrænet, uden en egentlig plan, men alligevel med tanken på, at starte noget op, som kunne være en hjælp til de lokale og en udfordring til os selv.

Bots er et dejligt land, varmt og tørt, men dejligt alligevel og befolkningen er jo glade og tilfredse. Man ser ikke rigtig nogle som tigger, men masser af fattige selvfølgelig – de er bare fattige på en værdig måde. Da det meste af landet består af Kalahari ørkenen, er der ikke meget land tilbage, som er beboeligt og derfor er befolkningstætheden blandt verdens laveste. Tørken og ørkendannelsen er de største trusler mod befolkningen og hvert år oplever man at lidt mere Kalahari-ørken kommer flyvende ind over byerne – så er alt rødt af sand og sindssygt tørt og man får det dårligt at af gå ud.

Nå, men tilbage til mine grunde til at tage til Bots og hvad jeg lavede dernede.

I løbet af de uger jeg var i Botswana for første gang, blev det besluttet at vi skulle starte et byggefirma op dernede, som skulle bygge huse til middelklassen, som havde fået penge mellem hænderne og gerne ville have rigtige huse bygget af mursten. Chigombe, den lokale kontakt, som kendte landet ud og ind og selv drev en pumpefabrik i Zim, skulle være projektleder med støtte fra Danmark aka os, via Skype, mail og telefon. Et selskab blev stiftet med os begge som ejere og det første stykke jord blev købt. Vi lavede projektplaner for byggeriet af et hus, ned til mindste detalje, så Chigombe ikke skulle have for mange ubekendte hen ad vejen, for selv om han drev virksomhed i forvejen, så er det stadig Afrika vi taler om;-)

Det første år var jeg dernede et par gange i ferier og checke op på om alt gik efter planen, for der var jo immervæk investeret nogle Pula/kroner i projektet, som både var til indkøb ad byggematerialer og lønninger og husleje til det hus, som Chigombe havde stående til fri afbenyttelse når han var i Bots for at arbejde med hus byggeriet. Til info koster en Pula 0,60 DKK, så ting koster altså også penge dernede….

Det gik laaaangsomt med byggeriet, som det jo gør i Afrika og pengene strømmede ud af kassen til husleje og lønninger til arbejderne. Beslutningen blev taget om, at vi ville pakke vores sydfrugter her i Danmark og rejse derned for at arbejde med projektet selv og få sat lidt europæisk skub i tingene, so to speak;-)

Som sagt så gjort og efter en meget lang forberedelsesfase, som bl.a. indbefattede at to hunde skulle rejse med derned (en fortælling i sig selv), en 40 fods container skulle pakkes, vi skulle søge om opholdstilladelse i Bots og meget mere, så rejste jeg af sted i november 2011.