jeg var helt solgt
Afrika - mit eventyr

Flere refleksioner over min afrika-tid…

Flere refleksioner over min afrika-tid…det er hvad jeg har på bloggen i dag krydret med fotos og en samling af links til ‘gamle’ indlæg fra dengang:-)

Som tiden er gået og det nu efterhånden er over 4 år siden jeg landende i Danmark med mit flyttelæs efter nogle meget spændende, men også hårde år i Botswana i det sydlige Afrika, så har erfaringerne sat sig fast i mit hjerte og i  mit sind på en lidt anden måde end da jeg L I G E var landet. Det skal forstås derhen, at mange af de oplevelser som jeg dengang fandt voldsomme og hårde, er nu dem som jeg er mest afklaret omkring og som jeg egentlig nu føler, at jeg har lært allermest af at være en del af.

Hvis jeg skal komme med et eksempel på sådan en oplevelse kunne det f.eks. være dengang jeg havde besøg af to af mine døtre og jeg tog dem med ud for at besøge Familien Max i deres lille landsby, som jeg gjorde ofte for at give dem mad og lidt penge og snoller til de små. Mine piger var rystede over forholdene, som de levede under derude, og havde tårer i øjnene under hele besøget (jeg havde selv været præcist dér længe forinden) og det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig og står for evigt printet i min hukommelse da vores rige verden mødte deres fattige verden. Vi græd, mens de jublede over at vi var kommet med godter og mad og var stole og havde alle været i bad for at vise sig fra sine fineste side for os. Den forskel både i kultur, levestandard, menneske- og livssyn var S Å voldsom for mig dengang og ramte mig som et boldtræ.

Men i dag er jeg afklaret med oplevelsen og har fundet ro med mig selv til trods for, at jeg ikke kan gøre mere for Familien Max, selvom jeg ved at de mangler de mest basale ting hele tiden, M E N jeg ved også at hvis ikke Max og sønnerne  drak helt så meget af den hjemmelavede afrikanske øl, Chibuku og røg så meget Ganja (Pot) og gik på arbejde i stedet for, så ville der være mange flere penge at købe mad for til familien. Så set i bakspejlet, så havde de det vist egentligt meget godt eftersom der var overskud til øl – og mobiltelefoner havde de også – og generatorer i ler hytterne, så de kunne have køleskabe og enkelte havde TV…

O G her siger jeg ikke at de ikke er fattige, jovist, men de gør ikke selv ret meget for at få det bedre, for der er arbejde nok, de gider bare ikke. Nogle vil se dette som en påstand, men fakta er at det er almindeligt kendt og accepteret i visse egne i Afrika, at mændene ikke arbejder for føden (kvinderne gør), så tænk nu hvis de lærte at arbejde betaler sig, så behøvede de ikke så meget hjælp fra os måske og vi behøvede ikke have så satans dårlig samvittighed hele tiden…..Blot en eftertanke og jeg ved godt at den kan vinkles og drejes og ses fra flere sider og jeg får sikkert også tæsk for min holdning, M E N husk lige at den er oplevet på allerførste hånd inden I slagter mig:-)

Tja, dette var blot en af de oplevelser som har sat sig i mig – der er mange flere…

Flere refleksioner over min afrika-tid...
M Ø D E T M E D C H E E T A
Flere refleksioner over min afrika-tid...
M A X’S V I L L A G E
Flere refleksioner over min afrika-tid...
R H I N O T R A C K I N G
Flere refleksioner over min afrika-tid...
T S A F A D S W A
Flere refleksioner over min afrika-tid...
F A M I L Y P H O T O
Flere refleksioner over min afrika-tid...
B A B Y H A Z E L
Flere refleksioner over min afrika-tid...
L Æ K R E D A M E R
Flere refleksioner over min afrika-tid...
M R C R O C O D I L E

B E S Ø G H J E M M E F R A

Flere refleksioner over min afrika-tid...
D E N G A M L E H A N G I R A F
Flere refleksioner over min afrika-tid...
D R E N G E N E A R B E J D E R
Flere refleksioner over min afrika-tid...
H J E M A D

3 Comments

  • Stine Liebman

    Hej Tina,
    Jeg håber det er okay, at jeg skriver her på dit efterhånden ældre blogindlæg. Men jeg skriver i håb om, at du måske kan hjælpe mig 🙂
    Universitet i Botswana søger en underviser, som min mand og jeg overvejer at søge.
    Vi har to drenge på 5 og 9 år, og vi skal selvfølgelig alle kunne have råd til at bo og leve for den hyre vi vil få som universitetsprofessor. Det er min mand, der søger stillingen og jeg vil så arbejde på min egen virksomhed og evt. få nogle timer på universitet også eller noget andet.
    Men ved du, om det er realistisk, at vi vil kunne leve af kun 1 indkomst, og ved du hvordan det vil være ift. skole for mine børn og ellers almindelige levevilkår?
    Vi synes det kunne være så spændende og også en spændende oplevelse for vores børn at få. Så vidt jeg har læst er landet jo sikkert og rimelig velstående, men jeg bliver lidt i tvivl efter at have læst dine indlæg 🙂
    Jeg ved jo slet ikke, om du kan hjælpe mig, men nu prøver jeg chancen 🙂
    Mange hilsner
    Stine

    • Tina Nymann

      Kære Stine – det er faktisk et svært spørgsmål du stiller mig. Jeg forstår så godt, du og din mands eventyrlyst, men med 2 mindre børn og det faktum, at raten for kriminalitet og grovheden heraf, er stadig stigende, så ville jeg ikke gøre det.
      Jeg har nok bare set og oplevet for meget negativt dernede og er derfor blevet utrolig forsigtig med at tilråde andre at gøre det samme som jeg.
      Jeg havde jo f.eks. ikke små børn med derned. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeres børn er i en alder, hvor de vil få noget godt ud af at være i et så fremmedartet land.
      Med hensyn til økonomien, så tænker eg godt, at I kan leve af 1 indkomst.
      I skal blot huske på, at I også skal/bør ansatte folk, som I selv skal aflønne. Det er f.eks. gartner og rengøringsdame, som minimum, da andre ellers vil se skævt til jer. Ved at ansætte 1 person i sin husstand, hjælper man jo måske en hel familie på 10-15 stykker og det er afrikanerne virkeligt bevidste om.
      Hvis du vil, må du godt skrive til mig på min mail og så kan vi eventuelt få en snak over telefonen:-)

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.