VALGKAMP - LANGT VÆK | Mormormedstiletter

Valgkamp – langt væk handler om, at være væk fra DK i lang tid og så udskrives der valg imens.

Vi har været i Thailand i 4 uger nu. Længe nok til at kroppen har vænnet sig til varmen, og til at dagene begynder at flyde lidt sammen i en rytme af morgenbadning, kaffe og udsigt til et hav, der er så turkis, at det næsten virker en smule overdrevet.

Samtidig sker der jo ting derhjemme!

Folketingsvalg

Der er udskrevet valg til Folketinget! – og jeg er ikke hjemme!

For en, der er medlem af et politisk parti og normalt følger dansk politik ret tæt, er det en lidt mærkelig situation at være i. Normalt ville jeg se debatterne. Ikke bare overskrifterne, men hele diskussionerne. Hvem der presser hvem. Hvem der glider udenom. Hvem der pludselig siger noget, der flytter hele samtalen en lille smule.

Her kan jeg i princippet godt se det hele. Internettet på hotellet er fremragende. Teknisk set kunne jeg streame hver eneste debat fra en solseng.

Men alligevel er det ikke helt det samme, vel?

For selv om man kan følge med på skærmen, så er jeg ikke midt i det. Jeg sidder ikke ved middagsbordet, hvor samtalen pludselig drejer ind på dagens debat. Jeg hører ikke de små diskussioner i hverdagen. Den der kollektive summen, som en valgkamp på en eller anden måde skaber.

Udrejst

Jeg er udrejst!

Det er egentlig et ret præcist ord. Ikke bare geografisk, men også lidt mentalt.

Mens Danmark diskuterer politik, har verden heller ikke stået stille. Tværtimod. Mens vi har været her, er der brudt krig ud mellem Iran, Israel og USA. Den slags nyheder, der normalt føles meget tæt på, når vi følger dem hjemmefra.

Her føles de både tæt på og langt væk på samme tid.

De dukker op på telefonen ved morgenmaden. Jeg læser dem, lægger telefonen fra mig et øjeblik og kigger ud over vandet. Det giver en mærkelig form for dobbelthed: verden er i uro, og samtidig går en thailandsk gartner stille rundt og klipper palmer.

Vi følger med på BBC på vores tv i vores strandhus. Og så pludselig bliver den globale uro meget konkret!

Vores hjemrejse er blevet ændret. Luftrum er lukket, flyruter lagt om, og det betyder, at vi ikke bare kan flyve hjem som planlagt. Vi er nødt til at blevet et par dage længere.

Det er i virkeligheden en meget lille konsekvens i det store billede. Men det er også et af de øjeblikke, hvor man mærker, at verdens begivenheder pludselig rækker helt ind i ens egen rejseplan. Ikke at vi er kede af det, for her er jo voldsomt skønt, at være – men alligevel….

Greenland

Vi er langt væk. Og alligevel ikke helt udenfor.

Der er også de små øjeblikke, hvor Danmark dukker op igen, på en helt anden måde.

Når vi fortæller thaierne, at vi kommer fra Danmark, sker der næsten altid det samme. De stopper et øjeblik, tænker, og så lyser ansigtet op:

“Greenland!”

Det er efterhånden blevet et lille ritual. Vi siger Denmark. De siger Greenland. Alle nikker tilfredse.

Ikke København. Ikke Lego. Ikke vikinger.

Grønland!

Det er egentlig ret fint. Som om Danmark ude i verden først giver mening gennem noget større og lidt mere dramatisk.

Og måske passer det meget godt til følelsen af at være her.

Valgkampen fortsætter

For når man er væk i lidt længere tid, sker der noget med perspektivet. Jeg følger stadig med. Jeg interesserer mig jo stadig. Måske næsten mere, fordi jeg ikke er midt i det.

Men jeg mærker også tydeligt, at Danmark fortsætter uden mig.

Valgkampen ruller videre. Debatterne fortsætter. Argumenterne bliver slebet skarpere dag for dag. Og et sted derhjemme diskuterer folk sikkert ivrigt, hvem der egentlig vandt gårsdagens debat.

Her sidder jeg i stedet for et sted i Thailand og følger med på afstand.

Ikke helt udenfor. Men heller ikke helt inde i det. Og det har jeg helt selv bestemt, så ikke noget med at synes synd for her…

Bare… udrejst!

Og nu – et par dage længere end planlagt.

Er du politisk interesseret?