Nyt look in the making
Livsstil

Nyt look på bloggen!

Nyt look på bloggen! Py-Ha! Det har været tidskrævende, udfordrende og lidt nervepirrende, at skifte looket her på bloggen denne gang. Jeg har fået renset ud i en masse rod og krims-krams og det er bare skønt.

Skal jeg lukke bloggen?!

Det hele kom sig af, at jeg i et stykke tid har gået og overvejet, om jeg skal lukke bloggen ned. Eller bare ikke skrive herinde mere og så lade den ligge som den var for en ige siden. Altså, fordi jeg synes, at trenden ligesom er, at flere og flere kun udkommer på FaceBook og Instagram og så måske et par andre stede, hvis ens business kræver det. Men mange dropper bloggeriet for tiden. Så derfor har jeg ovevejet, om det er vejen frem.

MEN, MEN, MEN – jeg spurgte lige for en sikkerheds skyld en gruppe på små 2000 virkeligt proffe og dygtige folk, på det her felt, som jeg er i netværk med. Der blev jeg så gjort opmærksom på, at alt hvad jeg poster her på bloggen til tid og evighed er mit og kun mit indhold. Kun jeg kan bestemme, hvad der skal ske med det.

Hvis jeg derimod kun poster på de andre SoMe, så tilhører mine indlæg den pågældende platform, som bestemmer hvor længe mine ting må ligge på deres platform.

Jeg ejer mit eget indhold

Det vil sige, at alt hvad jeg poster på Facebook, tilhører Facebook til evig tid. Hvis Zuckerberg beslutter sig for, at lukke FaceBook ned, så mister jeg alt, hvad jeg har postet i årevis. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg ved da godt at det forholder sig sådan, men havde ærligt bare aldrig tænkt over det på den måde. Det ville simpelthen være for træls, hvis alle de mange tusinde timer, jeg har brugt gennem årene, skulle blive slettet af andre end mig selv.

Derfor blev min beslutning let derfra. Ingen skal bestemme over mine indlæg og fotos! Jeg fortsætter med at blogge og dele det med jer, søde følgere. Endelig beslutning og den er jeg SÅ tilfreds med.

Jeg har selv lavet alle ændringerne i looket. Fik kun brug for hjælp en enkelt gang fra min WP-livline og det er jeg ret stolt af. Det tema, som jeg købte for et par år siden, har mange forskellige indbyggede varinter. Så denne gang tog jeg simpelthen og startede sådan nærmest forfra. Det var bare det nemmeste og nu er jeg godt tilfreds med resultatet, selvom det har taget 3 hele dage ialt.

Slut med annoncer

Nu er her ikke faste annoncer længere. Jeg var virkelig træt af de der bannerreklamer, som skiftede, hvergang jeg havde kigget på et eller andet på FaceBook eller bare googlet noget tøj eller noget…Men de er væk nu og de kommer ikke igen. Her skal være pænt og rent og det skal være let, at se hvad der er mit indhold, uden at du bliver forstyrret af en eller anden reklame for rejser eller køkkenudstyr eller noget…

Nyt look på bloggen! Ja, for hulan da, for det var tiltrængt og nødvendigt.

Sååååå, hvad synes du om det nye, renere look herinde??

Mange muligheder...
Mange muligheder…

2 Comments

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.