Spanien

Kan I huske cliffhangeren…om Spanien?

Kan I huske cliffhangeren...om Spanien?
‘V O R E S S T E D’

Kan I huske cliffhangeren…om Spanien? Fra vores første, korte tur herned i oktober i 2016? Øhhh, der er ikke en egentlig afslutning på føljetonen endnu, men vi er da kommet nærmere og hvad handler det lige om?

Aaamen, hør her, det handler om at vi jo E L S K E R at være hernede i den dejlige varme og blandt de skønne, gæstfrie mennesker og derfor har vi langtidslejet et dejligt hus hernede på Bjerget og hvor vi er rigtigt glade for at være de måneder i vinterhalvåret, hvor vi synes at vores ellers så pragtfulde lille land, Danmark, er en kende for koldt og blæsende for os:-) Huset vi lejer hernede, er lige tilpas i størrelsen og beliggenheden fejler ingenting og vi har 10 minutters kørsel ned af bjerget, så er vi ved strandpromenaden og 35 minutter til lufthavnen…Hvad kan vi næsten ellers ønske mere? Men der var jo altså en grund til at vi sådan skulle skynde os afsted dengang i oktober og så for kun at være her i 4 dage…..Vi skulle såmænd kigge på hus!!

Jooo tak, det kunne da være lækkert om vi kunne sætte et lidt mere personligt præg på det sted, hvor vi tilbringer så meget af vores tid og ikke kun leve i en kuffert i op til 5-6 uger ad gangen. Det kunne da f.eks. også være lækkert med sin helt E G E N pool i stedet for en fælles pool og sin helt egen have med græsplæne og lidt mere udenomsplads at tumle på og hvor vi kunne gå og nusse rundt og kratte lidt i jorden og plante en palme og sådan noget.

Vi tænker også lidt fremtidssikring her! Hvor vil vi helst være de næste mange år frem i tiden – og vil vi blive ved at sejle i 6-7 måneder af året i Danmark? Vi ved det ikke!! Vi er på den ene side helt vilde med vores skønne skib og elsker at være ombord og bare B O der hele den danske sommer og så sejle de ture, som vejret og modet tillader;-) Vi er også ret glade for kombien af at rejse herned til varmen, når efteråret kommer til Norden og som vi har vores arbejde tilrettelagt, kan vi arbejde fra hele verden, bare der et internet, så det er heller ikke umiddelbart et udslagsgivende parameter. Vi kunne da sådan set godt se os selv bo mere af året hernede O G så ikke have et stort skib i Danmark mere……

Bum, så sagde jeg det højt!

Vi overvejer kraftigt at købe vores helt eget sted hernede og I K K E sejle mere – vi overvejer, blev der sagt!! Og altså, det er ikke noget med at blive udenands-dansker eller noget, bare skifte skibet ud med vores eget sted i Spanien – lyder det ikke som en lækker overvejelse? Vi kigger og kigger og tænker og tænker – men f…, hvor er det en svær beslutning, for så bliver meget pludseligt helt anderledes og hvad nu hvis vi fortryder…..? 

Kan I huske cliffhangeren...om Spanien?
P O T E N T I E L T N Y T S T E D
Kan I huske cliffhangeren...om Spanien?
D E A N D A L U S I S K E B J E R G E
Kan I huske cliffhangeren...om Spanien?
N Y I N D G A N G?
Kan I huske cliffhangeren...om Spanien?
K A N V I U N D V Æ R E D E T T E?
Kan I huske cliffhangeren...om Spanien?
W A U W W!!!
Kan I huske cliffhangeren...om Spanien?
L I F E

7 Comments

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.