Livsstil

Flere hurtige beslutninger…

Flere hurtige beslutninger...
s a n t a l u c i a k ø b t o g l e v e r e t

Flere hurtige beslutninger…for det er jeg god til, eller det vil sige, det er vi begge faktisk rigtig gode til:-)

For mit vedkommende har jeg altid taget hurtige beslutninger, aldrig gået og grublet i månedsvis ,om jeg nu skulle gøre det ene eller det andet, nej, jeg er bedst til at beslutte mig og føre ud i livet og så videre til næste opgave. Det er lige meget om det handler om biler, rejser, besøg, hund eller andet, så er der aldrig langt fra beslutning til handling her i huset.

Som f.eks. dengang vi bare lige skulle ud og hente bagsæderne til vores Range Rover, men kom hjem med en ny Jaguar! Eller hvad med dengang da vi havde besøg hernede i Spanien af vores gode venner som inviterede os på besøg hos dem ved Gardasøen 7 uger senere…Inden der var gået to timer var billetterne til en uges lækkert ophold på Hotel Casa Mia bestilt.

Santa Lucia er et eksempel mere på, at vi er hurtige. Rene fandt båden på nettet og kontakte sælgeren og 3 dage senere var hun købt og efter yderligere 3 dage var hun på vej fra Sotogrande nede ved Gibraltar op til vores havn lige her neden for bjerget. Også når vi  besøger familien i eksempelvis Skagen er det også en beslutning som bliver taget og indenfor to dage er vi på vej….eller vores lille skønne Bobo, som vi godt nok havde talt om et stykke tid, men som blev købt i Varde  og taget med hjem samme aften, som vi talte med avleren om eftermiddagen,-)

Den seneste hurtige beslutning vi har taget var at købe Bondehuset, som vi flytter ind i til november! Sjovt nok og heldigt nok, så har vi heldigvis ikke fortrudt nogle af vores hurtige beslutninger, blot modificeret dem lidt hen ad vejen;-)

Flere hurtige beslutninger...
n y b i l i e n f a r t
c a s a m i a v i p p e f y r e t i s k a g e n
Flere hurtige beslutninger...
s k i b s h u n d e n b o b o
Flere hurtige beslutninger...
b o n d e h u s e t

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.