Livsstil

Flere spørgsmål fra publikum

mig som kendis

Flere spørgsmål fra publikum som var virkelig spørgelystne, da jeg holdt mit første foredrag i mere end 20 år.

Det var en fantastisk hyggelig aften og mit publikum var nogle helt, aldeles skønne kvinder:-)

For et par dage siden udsendte jeg et indlæg om foredraget med lidt spørgsmål fra aftenen. Jeg kommer lige med endnu et lille udpluk af de spørgsmål, som jeg fik, for de gav mig altså virkelig noget at tænke over:

Hvad laver du?

#Hvad laver du egentlig som blogger? Jeg laver alting selv. Jeg skriver blogindlæg og bare et indlæg kan tage op til et par timer. Det indlæg, du læser lige nu har faktisk taget lige knapt to timer at lave.

Der skal findes fotos, skrives tekst, linkes til relevante eksterne og interne sider, så mine indlæg gør sig godt på SEO-skalaen . Der skal læses korrektur, da stavefejl bare ikke er ok. Det hele tager sin gode tid. Jeg nyder, at nørkle med sådan noget.

Når jeg ikke skriver på egne indlæg, skal der jo også følges med hos de bloggere, som jeg har valgt skal være i mine feed lige p.t. og det er vel omkring en 65 stykker. Af disse skriver cirka halvdelen næsten dagligt blogindlæg og dem nyder jeg at følge med hos og også kommentere hos.

Jeg ved selv, hvor meget det betyder, at andre tager sig tid til at læse og kommentere mine indlæg. Det varmer og giver ny energi:-)

Jeg læser en del magasiner online også, for lige at holde mig opdateret på det sidste nye indenfor mode, livsstil, mad, sundhed og bolig m.m. Det tager også tid og også meget tid.

Der skal også optimeres på min egen blogs udseende jævnligt. Det kan være detaljer, som at mine reklamer eller nogle fotos ikke vises helt som jeg ønsker det. Eller at de andre sociale platforme, hvor mine indæg udkommer på, liiige skal justeres ind så de passer til det, som jeg skriver om lige den dag.

Der er vildt mange små og store opgaver, der skal passes når man blogger. Jeg er jo rimeligt detalje orienteret og går op i at alt gerne skal være perfekt, så det tager tid;-) Meget tid:-)

Hvorfor blogger du?

#Hvorfor blogger du? Jeg startede jo bloggen, da jeg boede i Afrika og det er stadig indlæg om Botswana og min tid dernede, som giver de fleste læsere her på stedet. Bloggen blev født tilbage i 2012, da jeg lige var flyttet til Botswana og var, som jeg tidligere har skrevet om, en slags dagbog til dem hjemme i Danmark. Så kunne de let følge med i mit liv 10.000 km væk.

Nu har mit liv jo ændret sig en hel del siden dengang og nu er bloggen nærmest en dagbog for mig. Jeg elsker at kommunikere både verbalt og på skrift og jeg føler, at bloggen giver mig mulighed for at gøre begge dele.

Vil du gerne ses og høres?

#Vil du gerne ses og høres? Ja. Jeg er i hvert tilfælde ikke genert eller bange for at Janteloven skal ramme mig. Hvis jeg var det, så tror jeg ikke. at jeg var blogger. Jeg tror faktisk ikke, at ret mange bloggere er generte eller blufærdige. Tænker, at man så laver noget andet, hvis man er en introvert type f.eks.

Etiske overvejelser

#Har du gjort dig nogle etiske overvejelser med hensyn til fotos og indhold på bloggen: Ja, det har jeg da. Jeg bruger ikke fotos af andre, medmindre jeg er sikker på, at de kan godende det. Jeg enten spørger dem direkte eller også ved jeg, hvordan de vil flashes.

Meeeenn engang imellem glipper det, som f.eks. når jeg poster et foto af nogen med en smøg mellem fingrene – og de ikke ryger længere eller ikke alle ved, at de røg;-)

Det får man sgu ikke point i bogen for;-) Jeg tog også opslaget ned med det samme, da jeg blev gjort opmærksom på det. Undskyld!!

Jeg skriver heller ikke om alt på bloggen. Der er ting, som jeg holder privat og som bare ikke skal deles med alle andre. Der er også emner, som jeg gerne vil skrve om, men bare ikke rigtig har fundet den rette vinkel på endnu. De ting ligger så og ulmer i min hjerne, lige indtil en dag…….

Hvor vil du hen?

#Hvor vil du hen med din blog? Det er sgu nok det bedste spørgsmålene. Det ved jeg ærligt ikke! Måske skal den bare stadig være et vidnesbyrd på mit liv, en slags biografi eller dagbog, som mine efterkommere også kan have fornøjelsen af….

Måske skal jeg give den voll gas gerate aus og så se om ikke konceptet holder vand og så kommer jeg til at leve af det….Jeg ved det ikke. Jeg vil gerne.

Hvor synes I, at jeg skal hen???

One Comment

  • www.ingridtunheim.no

    Jeg synes du skal fortsette som før og se hvor det tar deg hen. Så lenge du synes det er gøy er det en fin hobby. Å leve av det er en drøm for de fleste bloggere vil jeg tro, men enkelt er det ikke å få de høye lesertallene. Jeg tror faktisk vi er 5-10 år for sent ute til det.

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.