Vores ‘nye’ gamle Jeep
Vores ‘nye’ gamle Jeep.
HO.L.D N.U. K.Æ.F.T. – det er da nok det mest sindssyge af alle vores vilde projekter. Vi ved ikke, om vi skal le eller græde, men hælder nok mest til at skrige af grin over, at vi er blevet røvet i dén grad.
MEN, men, men, som de jubel optimister vi også er, så nægter vi at gå ned for en støvregn – som man sir’;-)
Bil-historien i overskrifter:
Rene mente, at han havde fortjent at give sig selv en gave i anledning af den runde fødselsdag. I ved, den fest hvor vi også blev til Hr. og Fru Jull Jørgensen, uden at nogen vidste det på forhånd.
Som altid er der aldrig langt fra tanke til handling her, så vupti, så havde vi (læs:Rene) købt en gammel JEEP Wrangler, ubeset, undtagen billederne fra nettet og til afhentning – på Sjælland et sted.
Der blev arrangeret afhentning, bilen blev betalt og den seje øse var snart på vej til os.
Jeep ankom og viste sig at være lidt rusten rundt omkring, så vi entrerede med en ‘billig’ mekanier i en nærliggende flække og så gik der ellers 4 måneder, inden vi så vores ‘nye’ bil igen.
Intet var sket på de 4 måneder. Bortset fra at mekanikeren havde skilt bilen totalt ad og rodet lidt med noget svejseværk på den. Nu så den ikke så godt ud længere og gode råd var dyre, for vores tålmodighed var brugt op!
Mekanikeren havde ganske enkelt ikke det som ligner forstand på, at lave gamle biler i stand! Hvorfor f….. sagde han det ikke bare, da vi spurgte om han kunne klare opgaven? Det er sgu da utroligt, ikke?
Her stod vi med en bil, som ikke kunne køre og som var splittet ad i atomer. Heldigvis fandt Rene en frisk ung mand, som lige kunne klare det for os og i løbet af få dage var bilen hentet fra den ‘falske’ mekaniker.
Vi er spændte
Det nye sted har de tilgengæld tjek på sådan en gammel skrammelkasse og vi har en fin dialog, hvor der kommer fotos og forklaringer hen ad vejen. Vi er trygge og ser frem til at få vores bil hjem.
Vi er blevet lovet at vi har den inden udgangen af august. Det er om halvanden måned, altså! Vi har ventet længe nu, syns vi selv…
Jamen, hvad fanden sker der lige?
Nu læner vi os op ad den tese, at vores Jeep bare bliver så møghamrende flot og helt uigenkendelig lige om lidt.
Vi glæder os:-)
Er vi for naive mon…?
One Comment
Pingback: