Vores høns er væk – nye er flyttet ind!
Vores høns er væk – nye er flyttet ind! Uuuuha, det var lidt svært og lang tid undervejs, men vi måtte tage en beslutning. Beslutningen blev, at vi måtte af med de høns, som vi købte sammen med Sandgaarden sidste år. De var rigtig fine, de høns, men flere af dem havde den vane, at flyve over hegnet og smutte rundt i haven og lægge æg alle mulige, mærkelige steder. Så kunne jeg finde 14 æg her og der og ikke ane hvor længe de havde ligget under den der busk….
Desuden skider sådan nogle høns bare overalt og pikker græsfrø, som lige er sået, og skraber i træflisen i bedene og alt muligt andet utidigt (i min bog) – kort sagt, vi gider ikke have løsgående høns i vores have!
Derfor har vi doneret vores ‘gamle’ høns til nogle skønne mennesker, som har virkeligt mange høns og som havde brug for nogle ‘rugemødre’ og hvor de små banditter har det pragfuldt, fordi de bare eeeelsker at ruge på æg.
Nu har vi i stedet for købt 8 nye høns, dvs. 7 høner og 1 hanebasse. Det er sådan nogle racehøns, som hedder Orpington, stor race og som IKKE gider at flyver, fordi de vejer alt for meget til at kunne holde sig på vingerne. Vi valgte faren gul/guld og de er SÅ fine og flotte og nu her efter 5 dage er de allerede begyndt at komme hen til mig, når jeg kommer ud med hønsespanden med godbidder om morgenen. De er SÅ søde og virkeligt stille typer, ikke engang hanen galer, men han er jo heller ikke så gammel endnu, kun 6 måneder….
Glæder mig til de begynder at lægge æg, for de er vist store, de æg har jeg læst noget om♥
4 Comments
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback: