At stå op om morgenen…

At stå op om morgenen…og starte dagen med en lille visit hos de her gule hønsefolk – der er livgivende.
Godt nok har høns ikke de skarpeste knive i skuffen, men de kan sgu godt genkende en stemme eller synet af en hønsespansd med rester fra de riges bord.
De hersens Orpington’er som vi fik i november sidste år, er meget mere rolige end de gamle høns. De pludrer stille og fredsommeligt og er ret tamme, det vil sige, de er ikke bange og løber væk, når jeg kommer ind i hønsegården.
I sidste uge begyndte hanebassen at gale for første gang! Det lød virkeligt sjovt og han var vist selv lidt forskrækket over sine egne evner udi galeriet.
De er nu ca. 8-9 måneder og vi ser frem til ÆG inden længe, dog skal vi lige have lidt mere dagslys inden de finder ud af mekamismen, tror jeg:-)
I dag fandt jeg også lidt forårstegn under et træ i haven….Vintergækker og nogt, som jeg ikke husker hvad er fra sidste forår;-)
Ha’ nu en allerdejligste week.end!

