Vi vil gerne på safari – gensyn med Afrika
Vi vil gerne på safari – gensyn med Afrika. Mest fordi Rene aldrig har været på safari og har en drøm om, mindst E N gang i livet at komme afsted, O G også lidt fordi jeg gerne vil vise ham det kontinent, hvor jeg boede i et par år:-) Nu ved jeg ikke om det bliver Botswana, vi rejser til for at komme på safari, for der er nogle kæmpestore parker i Sydafrika også, som skulle være ret spændende. F.eks. er der Krüger Nationalpark, som har alle ‘Big Five’ og jeg synes næste at vi skal gå efter at f dem alle at se, når nu det er Rene’s første gang. ‘The Big Five’ er jo Den afrikanske løve, Den afrikanske elefant, Afrikansk bøffel, Leopard og næsehorn! Jeg mangler kun at se løven:-)!!!
For god ordens skyld så skal jeg lige lå fast med ti-tommer søm, at når jeg skriver safari, så er det altså foto-safari og ikke noget med at skyde dyrene. Så er det på plads!!
Jeg har jo selv været på safari adskillige gange da jeg boede i Botswana, så for mig bliver det er særligt, kærligt gensyn med bushen og den der kildrende fornemmelse i maven, når vi leder efter de vildeste, af de vildeste dyr:-) Heldigvis tog jeg åndssvagt mange billeder, da jeg var afsted, så jeg tænker at jeg denne gang, K U N vil tage billeder af særlige situationer eller dyr, som jeg ikke har haft i linsen allerede, for det er altså federe ikke at se det hele gennem et kamera…
Hvornår skal vi så afsted??? Tjaaa, der er lige et par andre ting, som står på ventelisten også inden Afrika står for tur, men mon ikke det bliver indenfor de næste to års tid:-) Men derfor kan man jo godt drømme og planlægge, ikke?