Safari og bush brunch i Botswana
Safari og bush brunch i Botswana hænger uløseligt sammen.
Jeg har for et par år siden fortalt det meste af historien om mit ophold i Botswana. Men da jeg skiftede platform for længe siden gik nogle gamle indlæg desværre tabt og andre blev underlige. Derfor har jeg forsøgt at genskabe/genfortælle nogle af mine oplevelse der nede fra. En af de mere specielle var en af de gange, hvor jeg var på safari med mine børn og vi skulle på Rhino Tracking!!
Rhino Tracking
Først et par timer på safari og så et par timer med dejligt mad midt ude i bushen, blandt de vilde dyr. Det kan være svært at tro på, men man er faktisk ret sulten efter sådan at have jagtet rundt i hælene på et næsehorn som legede gemmeleg med os.
Hvad tror I, guiden har i hånden på et af fotoene nederst??????
Yes! Rhinoshit!!
Næsehorns-lort, mmmmm, lækkert, lige op i ansigtet…..
De der guider i safari parkerne har en rimeligt underlig humor. Ham her havde så brygget en historie om, at hvis man liiiige rørte lidt ved sådan en fætter der og måske lige sniffede den ind i næseborene en gang, Ja, så fik man ligesom færten af dyret og så kunne man nemmere lokalisere det og måske være så heldige at få det at se!!!
Nu var vi jo alle hestefolk og vant til lugten af møg. Men sådan noget næsehorns-møg stinker altså. Det lugter 20 gange stærkere end hestemøg, uffff! Ingen af os tog imod hans tilbud, så det stod han ret alene med den dag.
Næsehorns-mor med unge
Men afsted det gik i jeepen, for vi skulle finde et hvidt næstehorn med en nyfødt unge. Vi kørte i laaaang tid, så gik vi i laaang tid, i en lang række. Vi mødte en kobraslange på vores vej!
Vi gik med en spejder forrest og derefter en guide med gevær og bagest endnu en guide med gevær, scary faktisk! Efter noget nær 100 år fandt vi mor-næsehornet og hendes unge. Så blev vi af guiderne dirigeret op mod vinden, så dyrene ikke fik færten af os! Vi blev ved med at gå tættere på og til sidst var vi kun ca. 100 meter fra dyrene…Det var en fantastisk og meget speciel oplevelse at være 100 meter fra et af verdens farligste dyr!
Vi blev stående i 20 minutter. Sådan et næsehorn er faktisk halvblindt og kunne derfor ikke se os tydeligt og troede måske bare vi var nogle antiloper. Så vi havde god tid til fotografering.
Tror seriøst vi tog 300 billeder af det samme motiv!
Frokost i safariparken
Efter vi havde fundet dyret var det tid til at køre tilbage til camp’en og der havde vi bestilt frokost i det grønne. Det var ellers lige noget andet en sådan en lille snoldet dansk madkurv med ternet dug og et par sandwich, skulle jeg hilse og sige.












En vild og flot dag med kæmpe oplevelser for os alle!
One Comment
Pingback: