Afrika - mit eventyr

Tfadswa og Hazel

Tfadswa og Hazel
N Y F Ø D T

Tfadswa og Hazel

Da jeg boede i Botswana havde jeg jo tjenestefolk til det meste, sådan som det passer sig dernede, når man har lidt mere at gøre med end kun til dagen og vejen 🙂

Jeg havde huspige, chauffør, gartner, vagt samt de øvrige ansatte i værkstedet og på byggepladserne. På den måde mættede jeg jo mange munde hver dag….
I værkstedet havde jeg 10 ansatte, her iblandt også rengøringspige og kontordame.
Chaufføren tog sig af kørslen og alle ærinder rundt i byen for hele molevitten, så han havde lange dage indimellem…og hans kone var så min huspige:-)
Hun hedder Esther og var 24 år da jeg flyttede derned. Da havde hun og hendes mand allerede Tfadswa på 2 1/2 år, som hun stadig bar i et håndklæde ryggen mens hun moppede gulde og vaskede mit tøj i hånden i et af badekarrene.

Det kunne jeg simpelthen ikke holde ud, så ret hurtigt blev der indkøbt en vaskemaskine, så hun kunne slappe lidt af i ryggen og nøjes med at hænge det våde vasketøj ud på tørrestativet:-)

Tfadswa, Esthers søn, er en kvik lille fyr, som elskede at side hos mig på kontoret og hans yndlings beskæftigelse var, når jeg Skypede med mine døtre i Danmark. Han var ellevild og startede hver morgen med at pege på min laptop og sige “Skype, Miss Tina”….og så måtte vi jo lige tage 10 minutters séance inden arbejdet startede:-)

Mens jeg var dernede blev han storebror til lille Hazel.

Tfadswa og Hazel
T F A D S W A

Det var ret fantastisk at få lov at være en del af ‘familien’ i den process de gennemgik som en lille familie på 3 som skal blive til 4 og som egentlig ikke var så forskellig fra hvordan det foregår her i Danmark, altså sådan med hvad de køber ind til den lille (hvis der er penge) og hvilke ønsker de har for deres børns fremtid etc….

Forskellen lå mere i, hvordan familieforøgelsen blev håndteret i forhold til storebror…

Det var altså hjerteskærende for det foregik meget ligesom for sådan cirka 100 år siden her i landet, dvs. at han fra den ene dag til den anden blev sat ned på gulvet og bedt om at opføre sig som en stor dreng, for nu skulle pladsen bruges af lillesøster – bare helt uden yderligere forklaringer ……

Jeg var mget varsom med at blande mig i deres kultur, men forsøgte dog at pippe lidt om, hvordan vi håndterer det hvor jeg kom fra og jeg tror faktisk, at de lyttede for de var knapt så barske overfor ham i tiden efter:-)

4 Comments

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.