nyeste kreative pakker åbnet!
Sandgaarden og haven

Mine indendørs projekter

Mine indendørs projekter er der mange af. Når andre siger, at de keder sig lidt under corona lock-down og at de er ved at få pip, så tænker jeg:”Bare jeg havde flere timer i døgnet”.

Ude og inde – vi har gang i meget

Som I jo nok har fulgt med i, så har vi haft rigeligt med udendørs projekter her i vinter, MEN det har ikke afholdt mig fra at steppe op, vedrørene mine egne projekter her indendøre.

Hos os arbejder vi jo altid hjemmefra og er gode til det, så vi mærker ingen forskel på før og under corona. Når man arbejder med ejendomme, er vores kunder jo vores lejere og heldigvis er det business as usual i den her branche. Vi har ikke engang flere opsigelser end normal i denne tid og det er bare skønt.

Så når min ‘arbejdsdag’ er slut her på kontoret, er der fri leg. For mig betyder det at mine indendørs projekter må få alt min tid. Det kan f.eks. være bloggeri, håndarbejde, nusseri ude i haven eller orangerie eller måske bager jeg. Hvis jeg er løbet tør for inspiration, har jeg underligt nok altid en bunke strygetøj, jeg kan få styr på, mens jeg ser News. Jeg elsker faktisk at stryge. Det har jeg skrevet et indlæg om tidligere.

Kort sagt, så keder jeg mig aldrig. Fordi jeg har alt for lidt tid til alle de projekter jeg gerne vil lave, så jeg må simelthen prioritere, hvad jeg starter på, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om, at få afsluttet noget engang imellem.

Strik

For tiden strikker jeg på tre forskellige projekter. Havrebukser til lille baby Vincent er lige blevet færdige og klar til aflevering. Nu gælder det Audrey cardigan til Leonora, et halstørklæde af restgarn og en hvid mohairsweater i et fedt design til mig selv.

Kan I forresten huske den der sweater i brændt orange farver, som jeg reklamerede for for et stykke tid siden? Eller var det kun på Instagram?

helpatent i brændte farver
helpatent i brændte farver

Nå, men den ser sådan her ud nu!!

uha - dumme mig
uha – dumme mig

Hvad der skete? Jo, jeg fik strikket den på pinde, som var et nummer for store og så vaskede jeg den efterfølgende, men den er jo strikket i helpatent. Da den blev våd, blev den helt ustyrlig og ca. 25 cm længere. What to do? Jo, jeg gav den en tur i finvask! Need I say more??!!

Mine garn pushere…

Mit garn køber jeg forskellige steder, men for tiden er jeg pjattet med Knitting for Olive, som har det lækreste garn ever og nogle rigtigt fine opskifter, især til de små. Det r der jeg har Havrebukserne og Audreys cardigan fra.

Så er der Rito.dk og Yarnliving og et par andre steder, hvor jeg finder lige den farve eller kvalitet eller de strikkepinde, jeg mangler til et eller andet projekt. Forleden fik jeg tre pakker ind ad døren med garn og pinde. Det er altså bare så skønt, at åbne en ny pakke med friskt garn og måske lidt nyt tilbehør og så gå og glæde sig til, at skulle igang med strikketøjet.

Jeg samarbejer ikke med nogle af stederne, bare lige så I ved det. Jeg er bare begejstret for deres webshops, som fungerer perfekt. De har alle en super service og hurtig levering og det er dælme vigtigt, når jeg opdager, at jeg mangler en bestemt størrelse pinde, for at kunne komme videre, ikke! Så er det godt, at jeg har forskellige strikke projekter igang hele tiden, så jeg kan skifte over til et andet, mens jeg venter på levering.

Lige nu har jeg fyldt godt op i mit garnlager og skal vist have strikket noget færdigt, inden jeg køber mere ind.

Syning

På syfronten går det lidt mere trægt. Jeg eksperimenterede med en trendy projekttaske i sidste uge, men jeg fik den vist lavet for avanceret. Nyt mønster er under udarbejdelse, for nogle gange er simpelt bare mere perfekt.

Der er også indkøbt noget lækkert uldstof til en slags jakke/blazer/tunika med korte pufærmer og noget. Der kommer mere om den senere… Så kom der lige noget cute stof ind ad døren forleden, som skal bruges til børne forklæder. Fordi jeg synes, at dem man kan købe er alt for kedelige og udvalget er ikke ret stort. De her bliver rigtigt fine, kan I tro – og bæredygtige.

Hov! Før jul syede jeg nyt bruseforhæng til vores gæste badeværelse. Det er mega fedt. Hør udvendigt og hvidt, vandafvisende indvendigt. Fungerer kanongodt og jeg må her indrømme, at det er Renes opfindelse! Så cool er han:-)

Kan I huske dengang man drak vildt meget the og havde thehætter? Sådan ar jeg også lige syet og den er superfin og hyggelig, når vi drikker the til TV.

Bagning – med og uden gluten

Hvad mere? Nå jo, jeg bager jo også en del. Vi spiser kun hjemmebag rugbrød f.eks. og så flirter jeg jo for tiden en hel del med glutenfrit brød. Det er sjovt. Det er en helt special teknik, når man bager glutefrit. Jeg elsker at nørde med det, men mange ville nok løbe skrigende bort, hvis de læser min favorit bagebog, Meyers Glutenfri Bageskole.

Lad være med det, for når man har prøvet det er par gange, sidder teknikken der bare og så er det lige så let som traditionel bagning.

Og så for lige at toppe den op, så laver jeg jo altid selv mad. Når vi er herjemme på Sandgaarden, laver jeg selv mad hver dag. Ikke noget med take away, no no. Det er kun i Spanien vi går meget ud og spiser.

Altså det er ikke på grund af lock-down, vi spiser bare meget sjælden ude i Danmark.

Mine indendørs projekter er mange og forskellige, men hvad med dig? Hvad bruger du fritiden til, eller hele tiden?

forårsfarver i kurven
forårsfarver i kurven
den bliver så fiiiinnn
den bliver så fiiiinnn
fineste 'strømpepinde'
fineste ‘strømpepinde’
havrebukser til vincent
havrebukser til vincent
havrebukserne
havrebukserne
de her ringe, ik'? Svær opgave...
de her ringe, ik’? Svær opgave…
bruseforhæng in the making
bruseforhæng in the making
hjemmelavet forhæng
hjemmelavet forhæng
vandafvisende indvendigt
vandafvisende indvendigt
hevarmer!
thevarmer!
jøsses...
jøsses…
flette-tunika in the making
flette-tunika in the making
flettetunika - tjek!
flettetunika – tjek!
curry in the making
curry in the making
uh, det blir godt
uh, det blir godt
jøsses, det er godt!
jøsses, det er godt!
done!
done!
audrey cardigan - startet
audrey cardigan – startet
audrey cardigan
audrey cardigan

Lad mig høre fra dig!

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.