Livsstil

Min sidste vilje…

Min sidste vilje...
leomora og mormor – svært emne når man sidder med sådan en lille strik

Min sidste vilje…Ufff!!

Det både lyder og ser slemt ud og det gav mig da også virkeligt meget stof til eftertanke og en grim susen i maven, da jeg udfyldte Min sidste Vilje. I samme forbindelse har jeg også skullet tage stilling til Organdonation, som man automatisk kommer til undervejs i processen. Det var ikke helt så slemt, men stadig grænseoverskridende for mig.

Jeg ved ikke om det er fordi, jeg har været igennem nogle ret hårde måneder, med den her knækkede ryg og efterfølgende hjerte flik-flak. Men jeg var ualmindeligt modtagelig, da et hold af vores skønne gæster i Spanien i sidste måned, bragte emnet op en aften… Eller også er det simpelthen bare fordi jeg nu er 55 år og i det segment, hvor man åbenbart bliver mere eftertænksom og rørstrømsk. Når talen så falder på et af de største tabu’er vi endnu har tilbage, nemlig “Hvad skal der ske ved min død?” Ja, så er jeg ret modtagelig. Jeg synes nu, at jeg som forælder har pligt til at oplyse mine børn om, hvordan jeg gerne vil tages afsked med. For det letter dem jo for sindssygt mange beslutninger, at jeg selv allerede har tænkt på alt.

Det er må være så forfærdeligt at miste en forælder, men hvis man oveni købet skal tage stilling til 1000 ting, som der ikke engang er blevet talt om og spurgt ind til, mens jeg var i live, så kan det da godt blive næsten uoverkommeligt, at skulle begrave sin mor, tænker jeg. Derfor greb jeg den straks, da min søde gæst bragte det op. Jeg anede for eksempel overhovedet ikke, at der fandtes sådan en side, hvor man kan få gode råd og vejledning om noget af det allersværeste i livet, nemlig døden♥

Tal med dine børn om Din sidste vilje

Efterfølgende har jeg talt med alle mine piger om, at jeg har udfyldt “Min sidste vilje”, så de ved at den findes, både i hardcopy og på min pc. Det er virkeligt smart, fordi et af punkterne handle om den digitale arv, hvilket jo er yderst relevant i vores tid. Her kan man skrive koderne til sin telefon og mac, sådan af de efterladte kan gå ind og eventuelt finde resten af ens koder til de sociale medier og så videre.

Men hvor var det svært at skulle tage stilling til selve begravelsen, for det er ikke noget jeg før har tænkt skulle overgå mig selv jo;-) Der er tænkt på næsten alt, lige fra blomster, over salmer til påklædning og skulle man selv have yderligere at tilføje, så er der også plads til det.

Livstestamente

Undervejs i den samtale som ledte mig til at udfylde ‘skemaet’ kom vi også til at tale om “Livstestamente”, som også udfyldes på Sundhed.dk. Det har jeg så dog endnu ikke rigtigt kunnet tage stilling til, for der er en meget svær grænse, man skal tage stilling til. Det skal jeg liiiiige have talt lidt mere om…det er bl.a. sådan noget med hjernedødskriteriet, aktiv dødshjælp og andet væmmeligt…

Ro i maven

MEN som det står et sted på siden, så har det givet mig en ro i maven. Ro at vide, at jeg har både sagt og skrevet ned hvad der skal ske med min krop, når engang jeg ånder ud og hvordan jeg i det hele taget gerne vil herfra♥

Kender du til siden allerede, ellers skulle du smutte derind! Selv mine døtre som er ganske unge endnu og selv er mødre, har taget bolden op og synes det er en vigtig ting at tage stilling til mens man selv kan:-)

Min sidste vilje...
fint og neutralt til et tungt emne

2 Comments

  • jette

    Tak for den info, ja, uhaaa ….., jeg må også tage mig sammen, synes bare aldrig, der lige er et passende tidspunkt til at tale om den slags ting, men egentlig så skal der nok heller ikke tales så meget, jeg kan bare meddele, når jeg har gjort det, skal også have lavet et testamente. Vi gør nok de efterladte en tjeneste, bilder jeg mig ind 🙂

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.