Åbn nu vores land!
Livsstil

Min holdning til Corona

Min holdning til Corona havde jeg egentligt ikke tænkt mig at flashe her på bloggen. MEN nu er vi nået til et tidspunkt, one year after, hvor jeg får lyst til at råbe op! Personligt har jeg det ok med det hele, men ja, det er møg træls, at vi ikke kan være sammen med lige så mange, som vi har lyst til, at vi ikke kan rejse og gå på restaurant og alt det andet, som vi plejer. Men jeg klarer mig nok. Lidt endnu…

Så mange har det skidt

Det er straks værre for så mange andre i Danmark og i resten af verden.

Tidligere i dag læste jeg et indlæg hos Line Baun Danielsen med overskriften “Mette luk nu op”. Det er et aldeles glimrende indlæg i debatten og jeg er en-til-en, enig med Line. Hun skriver bl.a.:

Hvorfor er ældre på plejehjem, der HAR haft et langt godt liv og dem, vi kalder ‘sårbare’ mennesker, vigtigere end de unge, der skal føre samfundet videre? Eller de virksomheder små som store, der skal sikre det økonomiske fundament for velfærden? Den diskussion er vi nødt til at turde tage – sådan lyder det også fra både sundhedsforskerne og økonomer.”

Hør nu her Mette F! Jeg skal på ingen måde forklejne Corona og prøve at få virussen til at fremstå, som om den ikke er alvorlig, for det er den da. Det er en alvorlig virus, som i værste fald slår ihjel. Men skal vi nu ikke lige hæve os op i helikopteren og kigge ud over det hele og så tage en kølig vurdering på situationen?

De fleste sårbare er vaccineret nu

Vi har ca. 160.000 ældre og plejekrævende i Danmark, hvoraf ca. 145.000 nu er vaccineret. Det vil så sige, at lige om lidt, så kan alle dem, som vi har skullet passe ekstra på i det sidste års tid, ikke få corona. I hvert tilfælde ikke det næste års tid.

Skulle vi så ikke benytte os af muligheden for at komme til bage til normalen igen?

Vi må jo bare vænne os til, at der nu er en skrappere influenza, som vi hvert år skal vaccineres for. Nemlig Corona-influenza’en. Så i stedet for EN influenza vaccine, så kan vi nu fremadrettet få to forskellige vacciner hos lægen + en vaccine mod lungebetændelse. Det er da ikke så slemt, vel?

Hvad er problemet SÅ? Hvorfor åbner regeringen ikke landet igen? Eller i det mindste laver en strategi, som vi alle kan se og følge med i. Sådan at vi kan få håbet tilbage hos alle de, som er hårdt ramt af corona.

Alle dem, som er blevet ensomme, dem som har eller har fået en depression, alle dem, som har fået udsat behandlinger i sygehusvæsenet, alle de skoleelever, der ikke lærer det, de skal….Og så er der hele erhvervslivet, som lider. Alle de her menneser har krav på, at få lov at leve igen, at få lov at udføre deres jobs og at få den behandling, som de har krav på. NU!!!

Husk på hvor pengene kommer fra!

Vi er nødt til at huske på, at vores samfund drives af dygtige erhvervsfolk og hårdtarbejdende, dygtige mennesker, som plejer at stå op hver eneste dag og gå ud i samfundet og tjene pene, som vi kan dele ud til bl.a. dem, som ikke selv kan tjene sin egen løn. Penge, som vi har brug for, så vi kan få de bedste sygehuse og skoler.

Hvor skal de penge nu komme fra, Mette F? Hvem skal tjene dem? Skal vi låne os frem i verden de næste 50 år, og så lade vores børm og børnebørn, kommer til at betale af på gælden fra corona-tiden i hele deres liv. Det er ikke fair!

Min holdning til Corona er klar: Lad os nu for pokker komme igang med, at leve livet fuldt ud og ikke på denne her amputerede facon!!

Jeg er træt af det her!
Jeg er træt af det her!

Hvad er dit syn på Corona?!

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.