Jeg var også til festival

Jeg var også til festival i den forgangne weekend. Men ikke hverken Smukfest eller Countryfestival…
Elkenøre festival 2019
Næ næ, vi var til Elkenøre festival! En privat festival af de fedeste og sjoveste. Nøj, hvor havde vi en sjov dag/aften/nat på Falster, med masser af spil, snak og musik.
Vi var en kæmpe flok gæster og Rene og jeg var inviteret med af vores skønne venner, som vi kender fra Bjerget. Det vil sige – de bor faktisk BAG vores bjerg i et helt fantastisk hus, i et smuk lille bjergby, som jeg tidligere har skriblet lidt om her.
Nå, men de havde inviteret os med til deres festival og vi var vildt spændte. For de kan noget med fester de to og vi blev ikke skuffede…Festivalen foregik i deres sommerhus – Knaldhytten – som bedst kan beskrives som en slags Lille-Christiania. Helt igennem pragtfuldt og fyldt med charme og så gør det heller ikke noget at det ligger direkte på stranden vel?
Festival program
Programmet startede kl. 15 og kørte det ellers bare derud af med drinks, beach volley, kroket, badning i både hav og vildmarksbad, bobspil, Rom & Cigar-bar og DJ.
Hold nu k…! Jeg elsker at danse og gerne længe, men det er mange år siden, jeg har danset så mange timer i træk – og så på bare fødder;-)
Vi havde det alt for fedt og da taxaen kom for at køre os til vores B & B, var jeg overhovedet ikke klar til at gå i seng. Men hvem sov næsten inden jeg landede på puden?
Næste formiddag var der fælles morgenbord på ‘festival-pladsen’ og det var skønt lige at få sagt TAK for en skøn fest og ‘Vi ses lige om snart i Spanien igen’.
Næste stop….
Efter morgenbordet kørte vi mod Fyn og Broholm slot og det kan man læse mere om i næste indlæg – så følg endelig med!












