Slotsophold på Broholm Slot
Slotsophold på Broholm Slot med min kærlighed, fortsatte vi til efter at have deltaget i den sjoveste festival ever.
Broholm Slot
Slotsopholdet fik Rene i gave af min familie, da han rundede i starten af året. I ved dengang vi holdt den der fest, som blev til et bryllup.
Vi har gået og glædet os til opholdet i lang tid, for det var overnatning i suite med tilhørende vinmenu. Lige noget for sådan et par livnydere som os. Nu er vi jo så også typerne, som aldrig kan få nok og derfor havde vi selv booket endnu en overnatning i forlængelse af gaven. Det var bare supergodt, at vi gjorde det, for EN overnatning havde slet ikke været nok til os;-)
Vi ankom ved frokosttid og havde allerede i bilen på vej dertil ringet og bestilt frokost. Hold nu op! Sikke en frokost. Det var himmelsk og alt var bare så fint anrettet og smagte fantastisk.
Jeg startede selvfølgelig med champagne allerede til frokosten, så det blev en skønne aften. Vi hyggede over maden og som de sidste, gik vi fra restauranten og op på værelset. En anelse trætte, for det var jo dagen efter Festivalen.
Nattesøvnen gjorde det for os og vi var bare SÅ klar til morgenbord på Slottet og derefter road-trip til Lundeborg, Tåsinge og Svendborg. Rene havde aldrig været i Lundeborg og på Tåsinge, så det var en god tur i nogle helt vildt smukke omgivelser.
Fantastisk service
Jeg havde selvfølgelig lige lidt arbejde inden vi kunne komme afsted, så jeg blev indlogeret i Biblioteket om formiddagen og der blev serveret kaffe for mig og sørget for at vinduet var åbent, så jeg kunne nyde udsigten fra min plads. Super service, de har på det slot!
Alle måltiderne på Broholm Slot var fantastiske – ren madkunst! – og bare for madens skyld kommer jeg gerne tilbage, men også for historikkens skyld. Det sted emmer af sjæl og gode historier!
Har du været der?!
Road-trip
Vores road-trip rundt til Lundeborg, Tåsinge og Svendborg i det sydfynske havde faktisk et overordnet formål, mens vi nu allerede var i området: Vi snusede til havnene og smugkiggede på de smukke skibe. Vi savner at sejle i Danmark! Hvem kunne have forudset det? Men vi kigger kun, for vi har jo vores vidunderlige sted på Bjerget og det er vi bestemt ikke færdige med:-)
svendborg havn troense lundeborg lundeborg havn lundeborg havn pakhust i lundeborg troense havn købmanden i lundeborg solskinsbænken