Hvad skal vi med terapeuter, når vi har gode veninder?
Hvad skal vi med terapeuter, når vi har gode veninder?
Jeg har skrevet om det tidligere, det her med at alle skal have en mentor eller coach eller gå til psykolog. Min holdning til emnet har stadig ikke ændret sig, tværtimod, da jeg oplevet på egen krop hvor godt og givende det er at have et par timer med en kær veninde under fire øjne over en god kop et eller andet…Hold fast, hvor når man at vende mange sten:-)
Jeg er jo nok et ret stærkt menneske med lidt flere ressourcer, sådan rent mentalt, end de fleste – der skal virkelig meget til at vælte mig omkuld og få mig til at blive ked af det eller føle, at verden er hård ved mig. Det er ikke fordi der aldrig er sket forfærdelige ting og sager i mit liv, vel er der så, og også virkelig slem sygdom og død, men jeg har heldigvis formået at gå ind i situationerne og håndtere dem rationelt og forholde mig til dem ret hurtigt, så traumerne ikke fik lov at styre og forfølge mig videre gennem livet.
Det er ikke noget jeg nogensinde har tænkt over, men mine instinkter får mig til at reagere på en bestemt måde i situationerne og det har indtil nu båret mig okay igennem livet – også de store kriser (som jeg fortæller mere om i senere indlæg).
Jeg taler meget – nogle mener F O R meget til tider, men ærligt, så tror jeg at det er den evne til at lade munden løbe og lukke alt det ud som rumsteret i hjernen og hjertet, som har gjort mig stærk, det har ligesom ryddet op indeni mig hen ad vejen, at jeg har fået sat ord på mine oplevelser – gode som dårlige…
Jeg har brugt både familie, veninder og kolleger gennem mit liv til at ‘læsse’ af på og ret hurtigt lærte jeg en vigtig ting, nemlig at det her faktisk er M E G E T vigtigt, at man husker på, at selvom det er en rigtig god veninde eller et kært familiemedlem man taler med, så kan vedkommende godt køre træt i at høre om mine probemer eller udfordringer gang på gang.
Derfor besluttede jeg på et tidspunkt, at jeg gerne vil tale om de udfordringer, der er i mit liv, men først efter jeg har tænkt dem grundigt igennem og forsøgt at finde en fornuftig løsning på issuet, således at snakken nærmest bliver en bekræftelse af det jeg allerede godt ved i forvejen eller en for/imod to alternativer, som jeg er kommet frem til….
Det virker for mig at de samtaler jeg har med andre jo gerne skulle være med til at modne nogle beslutninger hos mig, så jeg kan få løst de udfordringer jeg løber rundt med på det givne tidspunkt.
Giver det mening eller vrøvler jeg bare….?
Gode veninder
er som stjerner
selvom du ikke altid kan se dem,
ved du at de altid
er der…..