Livsstil

Temperaturen på mit liv…eller status update!

 

Temperaturen på mit liv… eller status update!

Jeg tænker, at du måske gerne vil have en lille update her på kanten af ferietiden?

Hvad er det sket i det første halve år af 2015 og hvad kommer der til at ske i det næste halve år…?

Det første halve år af 2015 blev lidt omtumlet med en flytning fra Fyn til Midtjylland, nærmere bestemt Herning. Grunden hertil var den simple, at jeg efter min hjemkomst fra Afrika havde fået job i Odense og derfor måtte flytte mig i forhold til det. Jobbet udfordrede mig imidlertid ikke, som jeg følte jeg havde behov for og jeg søgte videre efter nye udfordringer, samtidig med at jeg meget gerne ville tilbage til Herningområdet, hvor mine børn alle bor (dog er en p.t. bosiddende i Østdanmark pga. studier).

image

Heldigt for mig fik jeg hurtigt job i området og som du nok ved flyttede jeg tilbage 1. april. I forbindelse med flytning og jobskifte måtte jeg skille mig af med Vattotterne, hvilket var en stor sorg, men nødvendigt, da jeg ikke kan holde tanken ud om at sådan nogle små hundebasser skal være alene hjemme hele dagen lang 5 dage om ugen….Heldigvis fandt jeg nogle gode og dejlige mennesker, som ville inkludere hundene i deres hundeflokke og begge de små har nu fået  nye søskende:-)

Min hverdag handler meget om arbejde, da det jo tager det meste af min tid, ligesom det gør for alle andre. Der udover forsøger jeg at blogge så meget som muligt, men hvis du selv er blogger ved du at det tager tid og hvis du ikke er blogger, så tro mig – det tager tid, meget tid. Hvert indlæg kan snildt tage et par timer, hvis der skal tages fotos, som skal bearbejdes, skruves indlæg, rettes til, lave søgemaskineoptimering og mange andre tricks, ligesom det at vedligeholde sin blog/hjemmeside også kræver at man hele tiden har fingeren på pulsen og får de nyeste og bedste værktøjer implementeret. Men jeg klager ikke, for jeg elsker bloggeriet og drømmer om at gøre det til mit job på fuldtid.

image

Når min professionelle arbejdsdag er ovre og jeg har blogget, er der jo stadig min allerdejligste kæreste – Kaptajnen, det sociale liv med familie og venner, de hjemlige sysler og så videre, så du kan nok se, at jeg har travlt HVER dag, meget travlt, men jeg elsker mit liv, så derfor føles det ikke travlt, med skønt at kunne deltage i alt, for mellem os to, så hader jeg at gå glip af noget;-) Jeg skal bare lige huske at sætte mig på bænken engang imellem og give mig selv tid til eftertanke…

Hen  over foråret og sommeren hvor jeg har mødt Kaptajnen, har jeg sandelig også lært sejle (mangler stadig meget i at være udlært;-)) og nyder livet i fulde drag.

“Sørg for at dine valg gør dig lykkelig!”

Ja, det er de ord, som altid følger mig og jeg nægter simpelthen at leve mit liv uden glæden hver dag, velvidende jeg har det som jeg vil have det, ene og alene på grund af mine egne valg og fravalg:-)

Nu har jeg så igen truffet et valg, som kommer til at betyde alt i mit liv fremover, men inden jeg kan løfte sløret for det, kommer der til at gå liiige et øjeblik endnu, da nogle brikker stadig mangler at falde på plads, men EN ting er sikkert – beslutningen kommer til at betyde at jeg bliver endnu gladere hver dag;-)

Pyh, det blev en lang smøre, som jeg vender tilbage til inden længe….

DET BLIVER SÅ SPÆNDENDE!!!! JUBIIII!!!

 

 

 

 

 

 

 

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.