Spanien

En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar

En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
c h r i n g u i t o v i c t o r i a

En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar kan meget vel se ud som det her….

Vi står op når vi vågner (lyder det ikke besnærende?)!!

Brygger kaffe og lægger dagens planer, hvorefter der er morgenmad og vi arbejder et par timer, inden turen går ned af Bjerget til dagens gåtur, som kan variere både i længde og med hensyn til sted. Oftest går vi jo ad Strandpromenaden, som jeg vist nok har fortalt om nogle gange;-) Andre dage går vi langs vandet den helt modsatte vej og ender i den lille (kedelige) by, Lagos, hvor der netop er åbnet en ny Chiringuito (Strandbar) som passer perfekt til at være vores pit-stoppe-sted, da den ligger 4 kilometer ‘hjemmefra’ hvor bilen er parkeret….

Ligemeget hvornår vi kører ned fra huset, så er der meget aktivitet op og ned af vejen og vi møder alt fra store beton-lastbiler til gamle faldefærdige hakkebrædder af nogle knallerter, som næsten ikke kan trække sin chauffør op af vejen, som er ‘udenfor kategori’ (i disse Tour de France-tider;-)) og af og til møder vi sandelig også de helt ægte Andalusiere med rytter, uden sko (altså hesten) og med en rytter i bare fødder og uden andet end et tyndt underlag at sidde på – Shit, de fyre kan håndtere en hest!! Nu har jeg jo en fortid som heste-mor, det vil sige – 2 ud af 3 af mine døtre har redet hele deres barndom (den 3. i en kortere periode), så jeg kender lidt til de forskellige racer og har altid været lidt pjattet med sådan en Andalusisk ekvipage i fuld udrustning, men sådan rider de selvfølgelig ikke rundt til hverdag:-)

Ofte finder vi et hyggeligt – eller nyt sted, hvor vi ikke har været tidligere – at spise frokost på og altid har vi jo Bobo med, så han sidder jo med tl bords i sin rygsæk og tjenerne serverer med stor alvor vand til ham i et rent askebæger, ha ha ha ha, han er S Å forkælet!

Efter gåturen og frokosten går det hjemad igen og det er tid til afslapning, læsning eller Spansk-øvelser, eller jeg forbereder aftensmaden hvis vi skal spise hjemme. Aftnerne er jo lange og lune og vi sidder hver aften ude til solen er gået ned, for vi vil ikke gå glip af det smukke syn det er og ved I hvad – vi bli’r sgu aldrig trætte af den udsigt:-)

Måske nogle tænker, at sådan en hverdag lyder lidt til den kedelige side, men tro mig, vi nyder dem og vi har masser af fest ind imellem hverdagene og man skal jo huske på at hverdagene skal man gøre til de bedste dage, for dem er der flest af!!!

Nu er det godnat herfra, selvom klokken kun er 20.00 cirka, men i morgen venter atter en spændende dag!

En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
b e t a g e n d e
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
r e a l l i f e
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
s t r a n d b a r e n i l a g o s
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
b o b o t i l b o r d s
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
o v e r s k y e t
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
l æ r e r s p a n s k
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
u d e k ø k k e n e t
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
n a t t e n s d r o n n i n g i m i d t e n
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
c a s a j u l l
En typisk dag på Bjerget bag Torre del Mar
s p e e c h l e s s

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.