S T O R M over Bjerget
S T O R M over Bjerget havde vi i sidste uge. Jeg har aldrig før oplevet sådan en storm hernede og det var virkeligt vildt, samtidig med at solen bagte og vi skulle finde læ til en frokost inden vi fortsatte dagens arbejde.
Vi har lige haft gæster hernede igen i en uges tid og de havde meget heldigt valgt at køre til Malaga lige på denne her stormfulde dag. Heldigt, fordi det ikke blæste så meget i Malaga og der hvor de skulle hen var de i læ det meste af tiden. Men her hos os var det da godt nok en anden sag!
Efter at gæsterne var taget på ekskursion arbejdede vi nogle timer inden det blev tid til frokost og vi kørte ned fra Bjerget for at finde et sted med læ, sol og mad, for der var bare f…… koldt heroppe, både ude og inde:-)
Henne ad den gamle Promenade ligger der nogle lejlighedskomplekser om ikke er særligt pæne og lige foran dem, helt ned til stranden ligger en enorm pool, virkelig underlig placering. Anyways, B A G poolen ligger nogle små snuskede steder, hvor man kan sidde i læ og nyde solen, selv i stormvejr, så der slog vi os ned sammen med Bobo, som straks tog opgaven at snakke med A L L E hunde og mennesker som kom i nærheden, men så gik tiden jo fint for ham. Han var faktisk så grebet af opgaven at han på et tidspunkt blev snoet ind i bordbenet og væltede alt hvad der stod på det:-) Hold fast, hvor blev han forskrækket:-)
Vi spiste noget kylling i karry på Ri-Jo, som steder hedder og hjemmesiden taler helt for sig selv – ikke noget jeg følte mig fristet til at forevige, men det smagte udmærket med lidt rosé til. Efter frokosten sad vi lidt i solen og fik varmen tilbage i kroppen inden vi kørte tilbage til Bjerget, hvor jeg straks hoppede i lange bukser og tæppe og fortsatte arbejdet.
Aftenen sluttede dog med den smukkeste himmel jeg længe har set!
2 Comments
Pingback:
Pingback: