Sandgaarden og haven

Week-enden brugte jeg til…

Krydderurte haven er færdig

Week-enden brugte jeg til…meget havearbejde, et besøg hos vagtlægen og en fødselsdags fest.

Have projekter er snart færdigt

Som I ved er vi i gang med et have projekt at den lidt større slags og det er gået fantastisk og vi er nu ved at være ved vejs ende. Heldigvis. Vi elsker projekter, men elsker nok endnu mere, at de slutter og vi får det færdige resultat at se.

Torsdag aften kørte de sidste gravemaskinermaskiner ud af haven og fredag til søndag har vi brugt på at køre bl.a. 3 ton barkflis ind i haven.

Der er blevet fejet stenmel ned mellem brostenene adskillige gange. Vi har hentet krukker, planter, plantejord, lamper, bænke til bålstedet, brændestykker (i præcise mål) til bålet og bænkene. Og endelig ikke at forglemme er der blevet indkøbt lækre skind til bænkene.

Men den vigtigste opgave jeg har haft i de her dage, var min nye krydderurte have. JUBIII!!!!

Krydderurte haven

Den er blevet lige præcis så fin, som jeg drømte om inden vi gik i gang.

Før var her nogle ældre træ-højbede, som var ved at være for slidte og vi bestilte derfor nye i stål, som kommer til at se rustent ud om noget tid.

Jeg besluttede samtidigt, at jeg kun vil have ET stort højbed, da jeg ikke rigtig havde held med gulerødder og alt det andet som jeg såede sidste år. Je er en sucker for hjemmedyrkede og økologiske grøntsager, MEN, hånden på hjertet, som køber jeg altså gerne hos f.eks. Økobasen, da det bare er nemmere;-)

Krydderurter derimod, kan jeg ikke undvære i haven. Der er intet skønnere end at jeg lige smutter ud og henter purløg til æggekagen eller mynte til vores vand eller G & T’s. Derfor har jeg nu kun krydderurter i min tidligere køkkenhave og den er nu altså omdøbt til ‘Krydderurtehaven’.

Jeg var ret glad for det myntebed, som var foran mit haveskur og derfor fik jeg lavet et stålbed, som nu står samme sted. Og nu er der plantet ikke mindre end TRE slags mynte i bedet. Det bliver spændende, at finde ud af hvad forskellen egentligt er på de 3 slagt mynter, som jeg har valgt: Mijito mynte, basilikum mynte og citron mynte.

I det store højbed har jeg alt lige fra persille over oregano og timin til skovsyre, vietnamesisk koriander og romarin og karry urt og en masse flere skønne urter. Det dufter PRAGTFULDT fra de nye højbede og jeg kan næsten ikke vente med, at skulle hente ind i køkkenet til madlavningen.

Hos Vagtlægen

Vagtlægen! Ja, men for pokker da – torsdag aften da haven var fyldt med øl-drikkende Kollund-borgere, som levende fulgt med i de sdste anstrengelser fra anlægsgartnerens side, skulle jeg selvfølgelig lige have hevet det sidste ukrudt op, inden der skulle smides barkflis ud og som den super, lynhurtige ninja jeg jo er, stak jeg da bare lige hånden i et hvepse-jordbo!

F…, hvor det gjorde ondt. Men det værste var at min hånd hævede helt op til midt på undearmen i løbet af et døgn.

Jeg havde sindssygt ondt i hånd og arm og var lettere desperat, da jeg SÅ gerne ville være færdig med haven. Så da der ikke var tegn til bedring lørdag formiddag – snarere tvættimod – så måtte jeg lige omkring vagtlægen.

Han kiggede på sagerne i 2 sekunder, stak mig noget Prednisolon og bad mig tage antihitamin og panodiler indtil det gik over. Kæft, nogle let tjente penge mand. Men det hjalp sgu og i dag er hævelsen ved at fortage sig og jeg har næsten fået førligheden tilbage hånden. Godt det er den venstre. Jeg er højrehåndet, nemlig;-)

Fødselsdags fest

Så nåede jeg også lige at være med til naboens fødsesdagsfest i aftes – kun for damer. Det var lige dele skideskægt og mega hyggeligt. Dejlig dame, hende Dora:-) BTW! Så har hun en bodyage på 32 og hun fyldte 51 i går! Det gad jeg sgu’ også godt at ha’!

Hvad med jer, er I på ferie eller holdet I Staycation ligesom mig?

Hmm, hvor mon det skal hen?
Ihhh – lige så godt som nye sko
myntebedet
det gamle myntebed
aaaameeeen – er det ikke fint?
og med træpinde med navn på alle urterne
køkkenhaven FØR
et lille hjørne af bålpladsen
2019 – elsker lavendeler
sidste år – samme sted
rene’s chili spot

One Comment

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.