Stadig med stiletter
Stadig med stiletter. Der står stadig stiletter i mit skab. Ikke fordi jeg går i dem hver dag. Det ville være løgn, og mine fødder ville sikkert også have en del at sige om den sag. Men de står der som en lille påmindelse om kvinden i mig, der stadig gerne vil pynte sig lidt, rette ryggen, tage læbestift på en helt almindelig dag og vælge de sko, der måske ikke er de mest praktiske. Men som får noget indeni mig til at ranke sig.
Stiletter er ikke bare sko
Der var engang, hvor stiletter bare var sko for mig. Noget jeg altid tog på, når jeg skulle på job eller ud, uanset anledningen – så gik jeg i stiletter. Benene var yngre, balancen bedre, og kroppen skulle ikke først forhandles med, før jeg besluttede mig for, hvad jeg ville have på.
Sådan er det ikke helt længere. Nu er stiletter også blevet et billede på noget andet. Lyst, stil, kvindelighed og den del af mig, som ikke forsvinder, bare fordi årene går.
For der sker noget, når man bliver ældre. Ikke fra den ene dag til den anden, men stille og næsten umærkeligt. Kroppen forandrer sig, spejlet forandrer sig, og det gør garderoben også. Det, der engang sad let, sidder pludselig et andet sted, og det, der før var en selvfølge, kræver nu lidt mere omtanke. En sko, en kjole, en farve, en længde eller en pasform skal måske passe til en anden krop end den, man havde for 20 år siden.
Og så er der selvfølgelig også det med balancen. Jeg har faktisk brækket ryggen to gange inden for de seneste otte år, så det er nok ikke så mærkeligt, at jeg ikke længere synes, at høje hæle er det mest oplagte valg til en helt almindelig tirsdag. Kroppen har ganske enkelt fået lidt mere at skulle have sagt, end den havde engang.
Og måske kræver det også lidt mere mildhed over for sig selv.
At finde sig selv igen
Jeg tror, mange kvinder kender følelsen af at stå foran spejlet og lede efter sig selv. Ikke fordi man er forsvundet, men fordi man har forandret sig, og det kan tage tid at følge med.
Jeg kan godt savne den krop, jeg havde engang, og samtidig være taknemmelig for den krop, der stadig bærer mig gennem livet. Jeg kan godt synes, at rynkerne kom lidt hurtigt, og samtidig vide, at mange af dem er kommet af grin, bekymringer, sol, kærlighed og helt almindelige dage. Man kan godt være både stærk og blød på samme tid.
For mig handler stil derfor mindre og mindre om, hvad der er moderne, og mere og mere om, hvad der føles rigtigt. Hvad jeg kan trække vejret i, bevæge mig i og føle mig godt tilpas i. Ikke som en yngre udgave af mig selv, men som den kvinde, jeg er nu.
63 år. Med erfaring i kroppen, skavanker hist og her, lyst til livet, behov for pauser, kærlighed til pæne sko og en ret klar fornemmelse af, at jeg ikke har tænkt mig at blive usynlig.
Jeg gider ikke klæde mig efter en alder. Jeg vil hellere klæde mig efter en følelse. Nogle dage er det jeans og en blød trøje. Andre dage er det en kjole, lidt parfume og noget på fødderne, der minder mig om, at jeg stadig må fylde. Ikke larme. Bare fylde. Være her.
Stadig med stiletter
Så ja, jeg har stadig stiletter – nogle dage på fødderne og andre dage bare i sjælen. Og jeg er ikke færdig med at være kvinde, bare fordi jeg er blevet ældre.
Og det tæller også!
Kram
Tina / Mormor med stiletter
Går du med stiletter?
