På cykeltur til Grenen med Skibshunden i rygsækken – og mødet med en kæmpe!
På cykeltur til Grenen med Skibshunden i rygsækken – og mødet med en kæmpe! Vi har savnet vores cykel- og gåture, så så snart vi kunne få tid, hoppede vi på vores sammenklappelige cykler, som altid står klar til at transportere os rundt, hvor vi kommer frem i det ganske danske land.
En af dagene cyklede vi til Grenen, fordi det jo nærmest er et must, når maner i Skagen, ikke? Vi havde Bobo med os i rygsækken , for turen var lang derud, alt for lang for hans små ben. Der var skønt derude, med mange mennesker og dejligt solskin, men selvom det blæste en del, så kunne man finde læ bag klitterne. Vi gik i vandkanten og Bobo havde en fest med sandet og knap så meget fest med bølgerne, men det kommer nok når han bliver ældre… Vi gik en skøn tur og endte på “De 2 Have”, hvor vi drak en dejlig Cappucino inden turen atter gik mod havnen.
Lige da vi kom ind på cafeens terrasse, stod der en kæmpemæssig hund, Berner Sennen, og en af de største jeg har set. Den var så sød og rar og Bobo måtte endda drikke af dens vandskål:-) Vores lille skibshund var klar til leg, men den store kæmpe ville vist bare gerne have lov at slappe af så vi puttede Bobo i rygsækken og han faldt i søvn med det samme, for havet og sandet havde vist taget energien fra ham.
Det var en skøn tur og bare ærgerligt at vi ikke havde flere dage deroppe, så vi kunne cykle lidt mere rundt, men det må vi gøre næste gang.
3 Comments
Pingback:
Pingback:
Pingback: