S H O P P I N G for mad i Botswana
S H O P P I N G for mad i Botswana er mange ting. Da jeg første gang kom derned boede jeg på hotel og havde derfor ikke brug fo rat vide hvor maden kom fra;-) M E N da jeg så flyttede derned for ‘good’, så blev det jo rimeligt nødvendigt, at jeg vidste hvor jeg skulle købe ind til min husholdning. Jeg kunne så godt have valgt den løsning som mange andre hvide tyer til, nemlig at få huspigen til at løbe ind. M E N hvis hun skulle det, ville der blive købt billigst muligt ind og det betød så, at jeg ville skulle spise M E G E T lokalt produceret mad og det var min mave ikke klar til;-)
Jeg valgte derfor selv at stå alle indkøb til husholdningen plus at jeg også godt kan lide at se og mærke på mine råvarer, som jeg skal bruge i madlavningen. Dette valg betød så også, at jeg var afhængig af min chauffør, Zodeck, som skulle bruge lige så lang tid som jeg hver dag på indkøb. Han sad så bare udenfor i bilen og ventede, men jeg fandt varerne og derefter sms’ede til ham at han skulle komme ind og hente mine poser – det lyder lidt arrogant og udbyttteagtigt, læst med europæiske øjne og mentalitet kan jeg godt se, når det kommer på skrift, men sådan gør man bare og alle er glade. Han (og hans kone, som var min huspige) fik en R I G T I G god løn, masser af goder og var faktisk næsten som en del af familien, skal jeg skynde mig at sige….
Nå men, der er jo shoppingcentre i Botswana, som jeg tidligere har skrevet om og i de centre er der minimum to ret store supermarkeder a la Bilka og Føtex, så det fejlede skam ingenting. Så er der også de mindre supermarkeder, som har lokalt fremstillede varer af mindre god kvalitet og til billige penge. Og endelig kan man jo købe næsten alt ved vejkanten og når man lige lærer hvilke larver, man kan bruge til hvad, så kan man sagtens lave en anstændig ‘Brai’ (Grillaften) til en stor flok mennesker:-)
Min favoritsted at købe dagligvarer var Sebele Centre kun 6 kilometer fra Phakalane hvor jeg boede og efter et par måneder eller tre var jeg så hardcore en bilist, at jeg snildt kørte turen i venstre side af vejen (som man skal dernede) A L E N E, fik handlet ind og kom hjem i et stykke. Totalt sejr og derfra gik det den rigtig vej og snart ræsede jeg rundt i hele byen på egen hånd. Zodeck måtte kun med når jeg skulle på offentlige kontorer og ikke lige vidste hvor de var beliggende.
Maden jeg spiste dernede er næsten mage til den jeg spiser i Danmark, bortset fra at kvaliteten af kødet er utroligt dårlig. Der er næsten ingen næring i og det betød da også at jeg i købet af det første have år fik vitaminmangel og måtte behandles for det. Derefter blev jeg meget kræsen omkring, at mit køb skulle komme fra Sydafrika, og ikke være lokalt produceret, så jeg kunne være mere sikker på kvaliteten og næringsindholdet…
G R I L LH Y G G E
One Comment
Pingback: