Mig og ‘Den oversete sygdom’

Mig og ‘Den oversete sygdom‘ har jo fulgtes ad i mange, mange år. Der har været op- og nedture ind imellem, men hvis bare jeg husker, hvad det er jeg tumler med, så går det rigtigt godt.

Første indlæg for 2 år siden

For to år siden skrev jeg første gang om den oversete sygdom, som også medierne af og til intereserer sig for og Tv har haft flere reportager om den. Lægen i interviewet er min tidligere læge, fra dengang jeg boede i Odense. Han ved altså ret meget om sygdommen.

I tiden som er gået siden mit første indlæg om den oversete sygdom, har jeg jo også lige haft brækket ryggen. Underligt, som det kan lyde, så har det haft en lidt negativ effekt på den oversete sygdom. Ikke sådan at jeg har taget voldsomt på eller noget, men bare sådan en lille smule vægtstigning og ubehag i kroppen dagligt.

Brækket ryg, hjerteflimmer og lavt stofskifte

Det fik mig så i alarmberedskab og i samråd med min læge har vi nu øget dosis en anelse dagligt. Spændende at se om der kommer en effekt af det…

Den hjertelæge jeg har besøgt i forbindelse med den brækkede ryg, fortalte mig at kroppen, når den udsættes for så voldsomt et traume, som det er at brække sin ryg, simpelthen går i stress. Altså selve den fysiske krop bliver mega overstresset. Selvom jeg ikke føler mig stresset, men det gør min krop!

Derfor fik jeg jo også hjerte arytmi og hun syntes ikke det er underligt at min oversete sygdom ligesom er blusset lidt op. Det med hjertet er der styr på nu. Jeg har smidt de små hjertepiller, som jeg også spiste i nogle måneder. Skønt!!

The show must go on

Nå men, det skal ikke handle om sygdom ret tit herinde, for jeg bryder mig ærligt talt ikke om emnet (og slet ikke når det handler om mig selv;-)). Så jeg spoler lynhurtigt videre til, at det egentlig går godt med det hele.

Der er ikke noget vildt alvorligt i sigte og jeg går sådan set bare og venter på, at de sidste par småting falder på plads igen, selvom alle de professionelle spår mig til et liv med daglige smerter som jeg aldrig vil slippe for…

Bum, bum, bum – det er sgu ikke lige mig, at have ondt nogen steder, så jeg prøver at træne mig ud af det. Håber det virker. Det går vel nok. Jeg har da hørt om andre, som fik trænet sig til et normlt liv igen.

Ha en skønneste dag derude i det ganske, danske land!