En måned i Thailand - Koh Yao Noi

En måned i Thailand – Koh Yao Noi var vores andet stop. Øen sejler man til og vi bookede en speedbåd. Det tog kun cirka 40 minutter fra Phuket og sikke en fin tur derover. Se fotos nederst!

Hold da op, for en stille ø. Som om livet leves i en tidslomme.

Vi havde kun booket på Touch Glamping for 3 nætter og det fortrød vi allerde da vi ankom. Vi kunne snildt have brugt et par uger på den fine ø.

Vi havde bestilt to telte, da vi rejser med et hold dejlige venner og heldige som vi er, så fik vi det eneste med privat område og egen mini pool. Skøøøønt!!

Aberne, morgensolen og tre nætter der ændrede tempoet

Jeg vidste det ikke, da vi kom. At tre nætter kunne gøre så stor forskel.

Koh Yao Noi tog imod os uden fanfare. Ingen beach clubs. Ingen larm. Bare grønne bakkede bjerge, kalkstensklipper i ude horisonten og en ro, der næsten føltes uvant og lidt provokerende i starten.

Vi boede på østsiden af øen, ikke langt fra Six Senses Yao Noi, i et hvidt glampingtelt af kraftig presenning. Det stod der som en lille, lys kokon midt i det vilde grønne. Teltet blafrede let i vinden, og indenfor var der køligt fra airconditionen og bløde dyner, der gjorde, at vi sov helt fantastisk.

Men det var ikke komforten, jeg husker mest.

Det var faktisk lydene. Alle de stille “junglelyde”.

Aberne udenfor vores “vægge”

Aberne boede i træerne lige udenfor.

Vi kunne høre dem snakke sammen. Små kald, pludselige hop, raslen i grenene over os. Lugten af aber om natten, når vi skulle udenfor for at bruge toilettet.

Første morgen lå jeg helt stille og lyttede. Er det her virkelig rigtigt? Ligger vi her i et telt og lytter til aber?

Det føltes næsten uvirkeligt. Som at være med i en film, bare uden kameraer.

Og så kom solen!

Den stod op bag klippen ude i havet og sendte et varmt, gyldent lys direkte ind gennem vinduerne i teltet. Hele rummet blev badet i blødt morgenlys. Vi sagde ikke så meget. Vi kiggede bare. På lyset. På hinanden. På det hav, der langsomt vågnede.

Det var dér, jeg mærkede det. Mit tempo ændrede sig.

Når nervesystemet falder til ro

Der skete noget med mig i de dage, der på Koh Yao Noi…..

Skuldrene sænkede sig. Jeg trak vejret dybere. Jeg havde ikke behov for at tjekke noget. Planlægge noget. Optimere noget.

Vi talte også anderledes sammen. Langsommere. Blidere. Som om stilheden omkring os også flyttede ind i os.

Jeg tror, jeg først dér forstod, hvor meget jeg egentlig lever et liv, hvor jeg er konstant “på”. Hvor meget støj – selv den usynlige – fylder i hverdagen.

På Koh Yao Noi var der ingen støj. Kun tidevandet, der ændrede stranden. Aberne i trækronerne.

Solen, der stod op – uanset hvad.

Kontrasten

Vi var jo lige kommet fra Kata Beach på Phuket. Og det er smukt. Livligt. Bekvemt. Der er alt, hvad man kan få brug for. Meget turistet.

For mig blev kontrasten tydelig. Kata Beach gav energi udefra.

Koh Yao Noi skabte ro indefra. Og lige nu i mit liv ved jeg godt, hvad jeg har mest brug for.

Tre nætter var nok for mig. Nok til at jeg forstod, at jeg langt hellere vil bo i det hvide telt hos morgensolen og aberne i træerne end til endnu en strand med rækker af parasoller.

Ikke fordi det ene er bedre. Men fordi jeg kunne mærke mig selv tydeligere dér. Og måske er det i virkeligheden det, jeg rejser for.

Longtailboat til solnedgang

En af de aftener, jeg aldrig vil glemme, var den sidste aften på Koh Yao Noi. Den startede med, at Rene havde arrangeret en helt særlig overraskelse.

Han havde booket en traditionel longtail boat, som sejlede os stille afsted langs kysten. Vi gled forbi de smukke og lidt dramatiske kalkstensklipper og små, hemmelige bugter, mens solen langsomt begyndte at farve himlen gylden.

Kaptajnen på båden satte os af på en lille sandtange på naboøen, Koh Yao Yai, som hedder Laem Haad Beach, hvor vi havde det hele for os selv. Der var kun havets næsten hele vejen rundt om os og den varme aftenvind. Og solen, som var på vej ned over en række palmetræer inde på land.

Med os havde vi en picnic kurv, som vores vært på Touch Glamping havde forberedt til os.

Små, delikate canapéer og en kølig flaske hvidvin og et par Chang på is. Vi sad i sandet og bare nød og var til. Vi skålede, og så solen synke ned bag horisonten i et farvespil af rosa og orange.

Det var et af de øjeblikke, hvor tiden stod stille. Bare os, havet og den thailandske aftenhimmel.

TAK, bare TAK!!